Logo

Vægtlodder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vægtlodder, kun en del af vægtlodderne har tilknytning til numismatikken, bl.a. Ashanti vægtlodder, møntvægtlodder og de såkaldte opiums vægtlodder

Vægtlod af bronze med Chr. V's kronede initial (Møntergården).

 

Har været brugt siden oldtiden, og de kendes i mange forskellige former. Indtil op i nyere tid har man f.eks. i Burma og Afrika brugt v. udformet som dyr. Det gik man i Europa væk fra allerede i den tidlige middelalder.
For det meste er ældre v. af bronze eller messing, og de er gerne forsynede med vægtangivelse. Hertil kommer justeringsmærker og ofte et konge monogram. Dette vil ofte på gamle danske v. være Chr. V's monogram, hvilket ikke er ensbetydende med, at loddet er fra hans tid. Under ham koordinerede s det danske mål- og vægtsystem, og helt op i forrige århundrede stemplede man derfor med hans monogram.
En del v. har måttet justeres, fordi vægten ikke svarede til angivelsen på loddet. Hvis et v. var for tungt, filede man blot af det. Værre stillede sagerne sig, hvis det var for let. Der måtte da bores et passende hul i det, og hullet fyldes med bly, til vægten passede. Justeringsmyndigheden satte sit stempel på blyfyldningen, for at der ikke siden kunne manipuleres med loddets vægt. Store gamle lodder er i øvrigt sjældent.
V. kan være runde eller firkantede blokke uden anden pryd end stemplerne. Undertiden optræder de i sæt med en særlig æske. Ofte har man dog udstyret v. med en lille drejet knop, som de kan løftes i, eller en øsken, så de kan hænges op.
I England, Holland og Tyskland lavede man i renæssancen og den tidlige barok skålpund i bægerform. Samtlige »bægre« kan sættes sammen, det ene inden i det andet, og hvert bæger er mærket med en vægtangivelse. Til det yderste bæger hører et låg med låseanordning, og det kan være smukt ornamenteret.
Især til apoteksbrug kendes nogle små v. af porcelæn med et blyindlæg. Små v., som skal være nøjagtige, har man undertiden lueforgyldt. På den måde slap man for at pudse på dem, og de tabte ikke i vægt gennem slid.
I 1700-tallet blev det mere almindeligt, at man lavede store v. af støbejern, og i forrige århundrede erstattede jernet også ofte de dyrere metaller i forbindelse med smålodder.
Se fx vægtlod af bronze med Chr. V's kronede initial på Møntergården.


Kun en del af vægtlodderne har tilknytning til numismatikken, bl.a. Ashanti vægtlodder, møntvægtlodder og de såkaldte opiums vægtlodder.



..


Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.526 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1312-09-2014 08:12:33 Kurt Madsen
Jeg faldt på et loppemarked over et kuglerundt lod på 20 pund fra 1859. Årstallet er en del af støbningen. Har svært ved at finde ud af hvor det kommer fra. Juster mærket er et banner med split i begge ender. Håber nogen har et bud på hvad oprindelse det har. mvh. Kurt Madsen

Fortæl dine venner om os