Logo

Adressemønter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Adressemønter eller adressejetons (jeton er betegnelsen for en lille medalje) er en form for reklamemønter

Adressemønt præget i aluminium for N Hansen & Co. i København.


Adressemønter eller adressejetons (jeton er betegnelsen for en lille medalje) er en form for reklamemønter. Blandt nyere danske A. kan nævnes de såkaldte Shell-mønter, Rask hundemad, P. Brøstes Saltdollar og Kijafa mønterne, hvis forsidemotiver var kopier af 10 forskellige danske guldmønter. Desuden har flere danske mønthandlere udsendt reklamemønter med navn adresse og telefon. Det er nu ingen nutidig opfindelse. Det hele startede i 1845, da S.M. Salomonsens Efterfølger, efter engelsk og fransk forbillede, i Paris fik fremstillet en 10-kantet reklamemønt i hvidmetal og messing. På forsiden lyder teksten: S.M. Salomonsens Efterfølger - Kjøbenhavn, medens bagsidens tekst er: Gammel Strand 11 - Urtekram og The-Handel. Andre datidige handlende syntes ikke at have ladet sig friste af dette påfund, og man skal helt frem til 1856, før nye dukkede op. En barber ved navn C.M. Svanberg fik fremstillet et 23 mm rundt bly tegn med sit navn på forsiden, medens bagsiden var blank.


Indtil 1857 havde den eneste mulighed for at få præget medaljer været på Den kgl. Mønt i København og dens filial i Altona, men nu dukkede en konkurrent op. Sølvvarefabrikant V. Christesen åbnede dette år Københavns første private prægeanstalt. Nogle år senere, i 1874, åbnede ciselør A. Dragsted også en prægeanstalt, som især tog sig af jetons. I tidsrummet 1856 til 1876 var det dog begrænsede mængder af disse reklamemønter, der blev fremstillet. Guldsmed V. Christesen flyttede i 1856 fra Slagelse til København, og her åbnede han som nævnt en prægeanstalt, hvor han bl.a. fremstillede adressejetons til 5 af sine bysbørn: de herrer Abrahamson, Bachmann, Gold, Lauritzen og Nielsen - alle fra Slagelse. Senere, i årene 1863,67 og 74, fik Hornung og Møller fremstillet nogle medaljer, som på bagsiden havde koncentriske cirkler, så de kunne limes på de af firmaet solgte pianoforter.

Bortset fra en enkelt jeton i 1876, blev der ikke fremstillet reklamemønter før 1884, da de såkaldte Tivoli-jetons så dagens lys. Disse kobber-småmedaljer solgtes ved Ballongyngen i Tivoli i København som erindringstegn. Af disse eksisterer også afslag i guld, som blev uddelt til hver 10.000'ende, der gik i gyngen. Disse erindrings-medaljer er fremstillet 1884, 85 og 86 og indledte den strøm af reklamemønter, som begyndte at se dagens lys i 1888, og som kulminerede i årene 1891 og 92 med flere hundrede forskellige stykker.


Af og til blandede myndighederne sig i udgivelsen, som i 1872 da firmaet L. Silberloh, en galanterihandel i St. Kjøbmagergade 1 udsendte en jeton i lys bronze, der havde for stor lighed med den gængse 1 skilling, og efter århundredeskiftet kom myndighederne med skrappere krav til størrelse og udseende. De før omtalte Shell-mønter fra 60'erne, et projekt som firmaet havde i gang i de fleste lande, skabte også frygt hos Den Kgl. Mønt, som forlangte at de i Danmark blev prægede på kantede blanketter, så man ikke kunne tage fejl.


De fleste af de danske adressemønter indtil 1892 er beskrevet af Vilhelm Bergsøe i bogen: Danske Medailler og Jetons 1789-1891 samt tillæg indtil året 1893, men efter dette tidsrum findes desværre ingen samlet fortegnelse, som nutidige samlere kan støtte sig til.



..


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.029 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Kongehusets vederlag øges fra 126,5 til 143,8 mil. kroner. Altså en stigning på 17,3 mil. kroner.




Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her