Logo

Datering af mønter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

(Daterede mønter). Vi er vant til årstal på mønter - årstal efter Kristi fødsel. Men det er en ret sen foreteelse, og for ældre mønters tidsbestemmelse må man bruge andre kriterier. Tidligere havde man ikke en enkel kronologi med fast fikspunkt (som f.eks. Kristi fødsel). Mange græske bystaters mønter kan kun ordnes kronologisk efter stilkriterier og fund. Romerne skiftede møntmestre hvert år, og ved forskellige kilders hjælp har man kunnet sætte årstal på de romerske »familie denarer«.

 

Med de makedoniske konger og de senere seleukidiske regenter bliver herskernes regeringstid en »ramme«, som giver en rådatering. Men samtidig har netop seleukiderne givet navn til en af de ældste æra'er, den seleukidiske, der starter 312 f.Kr., hvor Seleukos I erobrede Babylon. Senere kom andre æra'er; vigtigsk er pontisk (298 f.Kr.), cæsarisk (50 f.Kr.), aktisk (Augustus' sejr den 2. sept. 31 f.Kr. ved Actium).

 

I Indien havde flere herskerdynastier f.eks. de s.k. vestlige satrapper lignende æra'er. Disse æra'er danner forløbere for den nuværende faste æra=år efter Kristus. Men fremdeles brugtes oftere embeder, især på de romerske mønter, hvor kejserens tribunikiske magt eller tribunemyndighed (TR.POT.) og konsulater (COS) er vigtige midler til datering; kun på de romerske lokalserier mødes æradateringer eller kejserens regeringsår (især i Alexandria). Da dateringen med tribunemagt og konsulater forsvinder i 200-tallet, er vi på bar bund, og må bruge andre kriterier til datering.

 

I Iran var parthere blevet afløst af sassanider i 220-erne og sidstnævnte indførte med Peroz (459-484) regeringsår på mønterne. I Byzans indførtes de ved dekret af Justinian i 538. Her brugtes tillige lejlighedsvis indiktionen, en 15-årig cyklus (opr. til brug ved skatter). Medens dette gik af brug i Byzans (Vesteuropa var aldrig begyndt på systematisk datering), fik de islamiske mønter ved Abd-el-Maliks reform 695 alle datering med år efter heigra (Muhameds flugt fra Mekka til Medina i 622 e.Kr.), og hovedparten af muhamedanske mønter havde og har denne datering.

 

Enkelte europæiske guldmønter fra bl.a. Sicilien og Spanien, der var arabisk påvirket, er dateret efter islamisk æra (A.H.). Den første middel- og nordeuropæiske mønt forsynet med årstal er den danske ANNO DOMINI MCCXXXIIII (1234) fra Valdemar II Sejr's tid. Der findes enkelte mønter fra bl.a. Aachen i 1373 og 1404, men ellers bliver det først almindeligt i 1500-tallet at sætte årstal på. Ofte var det kun årstallets to sidste cifre, der var angivet. Bortset fra den enlige danske mønt fra 1234 skal vi i Danmark frem til 1496, før der igen optræder årstal.

 

I Sverige er det første årstal 1478, selvom det nok ikke betegner prægningstidspunktet, men snarere at de var slået efter Stockholm møntordninger af 1478. I Norge er en skilling 1525 første mønt med årstal, og vi skal helt frem til 1549, før datering sker i Frankrig.

 

Mønter kan af bl.a. politiske grunde være antedateret, dvs. de giver sig ud for at være præget, før de er. En mønttype, der var meget populær, kunne også over en årrække slås uforandret og med samme årstal, hvilket den danske 1 skilling 1771 er et eksempel på. Den blev præget i en lang årrække i over 54 millioner stk.

 

Se også: Tidsregning.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 954 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.