Logo

Florin (Floren, Fiorino d'oro)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

 

Guldmønt præget 1252-1533 i Firenze (Florens)

Frankrig, Orange, Raymond III (1335-1340): Florin (guld).

 

Guldmønt præget 1252-1533 i Firenze (Florens). På forsiden byens våben, en heraldisk stiliseret lilje, og indskriften: FLORENTINA. Møntens navn er udledt deraf, idet flos, floris, er latin for blomst - i dette tilfælde en lilje. Bagsiden viser Johannes Døberen. Oprindelig kaldtes denne gylden for floren eller fiorino d'oro for at adskille den fra sølvmønten. Florin er det franske navn, som den er mest kendt under. Møntens vægt er 3,53 g, og den er af rent guld (24 karat).

 

Allerede inden år 1300 var den populær i store dele af Europa, idet ikke mindre end 60 områder prægede den, mere eller mindre lig det oprindelige forlæg fra Firenze. Fra omkring 1360 begyndte floriner at få egne typer. Florinens rolle som vigtig hovedmønt blev betydeligt reduceret, efter at de rhinske kurfyrster havde dannet et møntforbund for at præge floriner med lavere finvægt - de såkaldte rhinske gylden. Det gamle navn levede videre i bl.a. regnskaber, idet man benyttede forkortelsen fl. (florin) for gylden.

 

I Holland benyttedes den som forkortelse for den hollandske gylden. Den internationale kode (ISO standard) for den hollandske valuta blev først i 1980'erne ændret fra HFL (hollandske floriner) til NLG (nederlandske gylden). Den ungarske enhed forint er ligeledes afledt af Florin.

 


..

 

Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 724 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• RäknepenningRäknepenning – Regnepenning
• Guinea Engelsk guldmønt indført 1663 som afløser for »crown of the double rose«
• Shultz & CoShultz & Co: Privat præge firma, der etablerede sig i San Fransisco 1851
• HulpenningeBetegnelse for senmiddelalderlige små brakteater særlig præget i Nordtyskland

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Smæk insektet!