(svensk: Besittningsmynt). Allerede i antikken fandtes
kolonimønter, især i den romerske periode. Ellers benyttes begrebet mest om de
europæiske landes udmøntninger for deres kolonier i nyere tid. De ældste af
disse var de portugisiske, der i slutningen af 1300-tallet blev fremstillet til
de afrikanske områder. De mange kolonirigers opblomstring fra 1500-tallet
skabte en sand flod af kolonimønter fra bl.a. England, Frankrig, Spanien,
Portugal, Holland, Tyskland, Italien og Danmark. De første danske kolonimønter
er fra kolonien Trankebar på Indiens sydøstkyst. Her er præget mønter ca.
1620-1845. Også for Dansk Vestindien, Island og Grønland har været præget
specielle mønter.
- se Svenske besiddelsesmønter.
..