Logo

Kopek

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

ukrainsk sølvmønt præget 1534 under møntreform iværksat af Elena Glinskaja (mor til Ivan IV). Den var begyndelsen til en enhedsmønt for hele Rusland og af størrelse som en dobbelt denga. En ny tungere denga kaldtes kopejka (kopek), idet det spyd eller lanse, som den afbildede rytter holder, hedder »Kop'je«. Oprindelig fik mønten navnet novgorodka, men kopek-navnet overlevede.

 

Dengaen, som afbildede en rytter med sværd, fik værdien ½ kopek og sølv poluska = ¼ kopek. 1 kopek = 1/100 rubel var på det tidspunkt kun en regnemønt. Helt til Peter den Stores møntreform var prægningen af mønterne ret primitiv, idet man som møntblanketter brugte små stykker sølvtråd, der blev banket flade. Blanketten blev sjældent rund, hvorfor kun en del af præget ses på mønten. Den lidt ovale form har blandt samlere givet den navnet dråbe kopek. Vægten var oprindelig 0,68 g, idet der skulle præges 300 stk. af en vægtgrivna på 204 g. Fra 1610 blev vægten sænket, og i 1613 var den 0,48 g, medens de sidste af Peter den Stores sølvkopek kun vejede 0,38 g.

 

Med Peter den Stores møntreform blev kopek'en til en kobberskillemønt. De sidste af zartidens kopek er præget 1916, men udmøntningen blev genoptaget 1924. Under Sveriges krig mod Rusland 1788 fik Gustav III præget russiske 5 kopek stykker i Avesta i Sverige. Disse mønter skulle bruges i grænseegnene af hans tropper i Rusland. De er antedateret; og 1787 lader til at være det hyppigste årstal.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.761 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her