Logo

Lübeck

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Slesvig-holstensk by, hvor der efter Henrik Løves overtagelse 1158 er slået en tosidig denar. 1181 blev byen kejserlig og udsendte egne mønter i kejserens navn. 1201-1226 var byen på danske hænder, og man har diskuteret, om der ikke i denne periode har været præget hulpenninge, og om de har været forbillede for de fra 1226 udmøntede såkaldte kejserbrakteater og hulpenninge, som er præget til midt i 1300-tallet. 1340 fik byen ret til at præge tunge guldgylden af type som de floriner, der blev præget i Firenze (Florens).

Allerede 1353 fik man en tosidig penning samt witten (4 pennige) og schilling fra ca. 1365.

 

Disse mønttyper blev fra 1403 fortrængt af dreilinge og sechslinge. Efter fremkomsten af de store sølvmønter i Østrig og Sydtyskland i slutningen af 1400-tallet, sluttede Lübeck, Hamborg, Lüneborg og Wismar sig i 1502 sammen i en møntunion for at udmønte talere (gyldengroschen) og underdelinger heraf. Efter rigsmøntordningen fra 1559 udmøntes speciedalere og underdelinger heraf til 1776 og desuden lette guldgylden med forbillede i de rhinske gylden. Den sidste mønt, der er slået for Lübeck, er 3-mark stykket fra 1914.

 

Det lybske møntvæsen har siden 1300-tallet haft stor indflydelse i Danmark. Den lybske mønt var god og stabil, og i usikre tider i Danmark forlangte folk, at der blev regnet efter lybsk forbillede. Efter 1625 var forholdet dette, at 1 mark lybsk = 2 mark danske.

 

Lit: Behrens: Münzen und Medaillen der Stadt und des Bisthums Lübeck. Berlin 1905 (Ny tryk: Hamborg 1972).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.076 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her