Logo

Medaljefremstilling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Umiddelbart kunne man tro, at medaljer blev fremstillet på samme måde som mønter, men det er ikke altid tilfældet. Medaljer tjener også et andet formål end mønter, og ved udformningen af medaljer har man i endnu højere grad end ved mønter lagt vægt på det rent kunstneriske.

 

Da italieneren Pisanello (Pisano, Antonio) 1438 udførte sin første medalje, var den støbt og ikke præget. Den anvendte teknik var cire perdu, dvs. en voksudsmeltningsmetode, der havde været kendt meget længe. Fordelen ved denne metode var den kunstneriske frihed, man havde under arbejdet med en voksmodel, og kom man f.eks. til at tage for meget materiale af et sted, kunne det bygges op igen. Denne frihed kunne en gravør ikke tillade sig - hvor der var graveret, kunne man ikke gravere om uden unødig stor arbejdsindsats.

 

En anden grund, til at medaljer i begyndelsen var støbt, var deres størrelse samt ikke mindst deres høje relief. Mønterne havde man derimod af stempeltekniske årsager været nødsaget til at forsyne med et så lavt relief som muligt. Efter støbningen var det almindeligt at rense ler eller sand af medaljen samt at efterciselere overfladen. Selvom udviklingen gik i retning af prægning, har man dog ikke forladt støbning, som fortsat anvendes i dag, hovedsagelig til unika eller mindre serier.

 

Efter at spindelpressen var opfundet, blev den i begyndelsen kun anvendt til medaljeprægning, idet man her kunne opnå den store kraft, som fordredes for at præge de høje relieffer, der ofte er karakteristisk for medaljer. Prægning i ring har fundet sted allerede fra 1500-tallet og har den fordel, at metallet blev inden for ringen og derfor bedre var i stand til at blive udpræget. Ved særlig høje relieffer er det nødvendigt at tage medaljen ud efter 1. slag, udgløde blanketten, som er blevet hård efter 1. slag, og file lidt af kanten, så medaljen kan komme ned i ringen igen og modtage næste slag.

 

Er relieffet højt, behøver man mindst 3 slag, ja, man kan komme helt op på 15-20 slag, før medaljen er fuldstændig udpræget. Nu til dags bruges stadig friktionsspindelpresser til medaljefremstilling, men hydraulikken har holdt sit indtog, og flere af de moderne medaljefirmaer anvender nu varmpresning, dvs. at medaljeemnet opvarmes inden, og medens prægningen finder sted.

 

Fremstilling af medaljestempler er et område for sig. Oprindelig blev hele stemplet graveret, om end man anvendte hjælpepunsler til omskrift og inskription. Eftersom det var nemmere at skære positivt end negativt, begyndte man at anvende patricer, dvs. positive relieffer af f.eks. portrætter og andre detaljer. Efter hærdning blev de så presset eller indslået i et stempel, hvilket havde den fordel, at man hurtigt kunne fremstille et nyt stempel, hvis det gamle sprængtes. Havde man derimod graveret direkte i stemplet, skulle man gennem hele det besværlige arbejde een gang til uden garanti for, at man kunne nå nøjagtig samme resultat som første gang. Også til fremstilling ar patricer fik man maskinel hjælp.

 

Første gang, man hører om reduktionsmaskinen, er fra møntværkstedet i Moskva omkring 1716. Princippet i en sådan maskine er, at man kan overføre en model, endda i overstørrelse til et stykke stål. Aftastningen af modellen skete ved hjælp af en spids føler. Senere, dvs. efter 1837, tog man aftryk i gips af voksmodellen. Gipsaftrykket blev derefter pudret med grafitpulver, som er elektrisk ledende, hvorefter der kunne foretages en galvanisk fældning af kobber i formen. Denne kobbermodel var stærk nok til aftastningen, men man har gennem tiderne brugt mange forskellige metoder og systemer.

 

Den russiske maskine blev forbillede for franskmanden Hulot's maskine fra 1766, denne videreudvikledes af Wohlgemunth i 1820, og endelig 1899 var franskmanden V. Janivier kommet frem til en perfekt reduktionsmaskine, en maskine som mange steder bruges den dag i dag.

 

Lit: U. Ehrensvärd: Medaligravören Erik Lindberg 1873-1966. Numismatiska Meddelanden XXXII:1 (Stockholm 1974) s·55-86. samt Erik Person: Mynt- och Medaljpräglingsteknikken indtil omkring 1800. Kulturen (Lund 1935) s.93 ff.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.046 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.