Logo

Sycee

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sycee er fællesbetegnelse for en række kinesiske sølvbarrer i forskellige udformninger kendt siden Tang-dynastiet (620-907 e.Kr.)

Kinesisk 5 tael ,rycee med indslåede tegn for formue, rigdom, langt liv og lykke.

 

Sycee er fællesbetegnelse for en række kinesiske sølvbarrer i forskellige udformninger kendt siden Tang-dynastiet (620-907 e.Kr.). Før Sui-dynastiet (581-619 e.Kr.) kaldtes sølvpenge for Bing (kage) eller Hu (rektangulær plade) eller Ting (barre). Siden Yuan-dynastiet (1271-1368) kaldtes de Yuan-Bao, og mange af disse havde nu form som en sko. Det er årsag til, at de undertiden benævnes »skomønter«.

 

Ordet sycee kommer af det cantonesiske Hsi Ssu, der betyder »fin silke«, og det refererer til fremstillings-metoden. Lige inden metallet størknede, slog man på formen, og en bølgebevægelse forplantede sig til metallet, så der på metaloverfladen dannedes fine koncentriske ringe, og dette billede frøs lige som fast - og jo flere og finere linierne var, jo bedre ansås sølvet for at være. Sølvbarrerne er fremstillet i vægte fra ½ til 100 tael. Mest almindelig var vægten 5, 10 og 50 tael (1850-1950 g).

 

Sølvbarrerne brugtes ofte til at betale skatter af forskellig art, f.eks. for opium, silke, salt og te, samt told, land- og hovedskat samt endvidere søforsvarsskat. Disse barrer kunne have form som en sko, som en kedeltromme (halvkugle), som en firkant eller som en saddel (saddelmønter). Der er fremstillet sycee sølvbarrer helt frem til 1920'erne. Officielt var de i cirkulation i flere provinser til 1933, da de blev forbudt som betalingsmiddel.

 

Lit: Xinjiang Numismatics, Hong Kong 1991 s.45-48; History of Chinese Currency, Hong Kong 1983 s.35-36; H.P. Chen: 1000 Varieties of Chinese Sycees, Taipei 1988;Jang Huey-Shinn: Chinese Sycees, Taipei 1988; Zhang Zhi-Gao: Yuan Bao Tu-lu (The Pictorial Yuan Bao), 1992; Joe Gribb: A Catalogue of Sycee in the British Museum, Chinese Silver Currency Ingots c.1750-1933, London 1992; Qian Yu (ed.): Jin Yin Qianbi De Jianding (Identifying and authenticating (chinese) gold and silver money) Shanghai 1993.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.292 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her