Logo

At fjerne gammel maling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
At fjerne maling på et gammelt møbel for at male om er et følsomt område. Man må passe på den oprindelige farve og absolut ikke ødelægge et møbel med original bemaling. Men hvordan går man bedst til værks, hvis nyere farvelag skaller eller møblet allerede er afsyret?
Grundreglen er: Afsyr ikke! Der findes bedre og mere skånsomme metoder. Nedsænkning i syrebad er en forkastelige metode, der har ødelagt mange fine originalmalinger. Træet bliver udtørret og fibrene rejser sig. Overfladen bliver tør, grå og livløs. Gammel lim opløses og møblet bliver leddeløst.
Tørskrabning. Med skarp kniv, eller med skrabejern, skraber man tålmodigt farvelag efter farvelag af til man når til det underste, oprindelige lag, der ofte er det, man vil beholde og udbedre. På større plane overflader kan man anvende stålspartel eller trekantskraber.
Varmepistol letter arbejdet betydeligt. Man varmer med varmepistolen til farven bobler op og skraber. Denne metode har været anvendt af møbelkonservatorer i mange år. Før varmepistolens tid brugtes en hårtørrer i stedet. Vær forsigtig og gå ikke for hurtigt frem, man brænder let træet.
Med en skarp kniv skrabes overmalingen af et lille skrin dateret 1814.
Et tålmodighedskrævende arbejde, som dog giver resultat.

Hvis man anvender en lakfjerner må man være forsigtig. Kun smøre lidt på og bearbejde et lille stykke af gangen, så man ikke pludselig fjerner mere farve end planlagt. Advarsel: Der bliver let overtryk i dåsen. Læg en avis over den, når du åbner låget, så du ikke får stænk i ansigtet!
Lakfjernere kan ikke anbefales. De indeholder stærke opløsningsmidler, som er miljøfarlige, helbredsskadelige og dyre, samt svære at arbejde med.
I de tilfælde, hvor tørskrabning og varmepistol ikke er nok, kan man bruge en blanding af tapetklister og kaustisk soda, der stryges på et lille stykke af gangen. Tapetklistret giver en geleagtig konsistens og gør at sodaen ikke trænger ind i træet men kun virker på overfladen på samme måde som lakfjerner. Skyld grundigt efter med eddikevand for at neutralisere. Vær særlig grundig med nøglehuller og andre fordybninger.
Metoden kan kun anvendes, hvis man er sikker på, at der ikke er værdifuld originalmaling, som bør bevares. Arbejd hurtigt, såtræet ikke tørrer ud.
Vigtigt: Soda er ætsende. Anvend beskyttelsesbriller og gummihandsker. Haven dunk med eddikeopløsning og en klud ved hånden. Tør sodastænk på huden væk med den eddikefugtede klud, det neutraliserer sodaen.

Forskellige metoder til at fjerne farve med Slibning med sandpapir. Pladen slibes med ret groft sandpapir, nr. 3 eller 4. På en overflade, som skal marmoreres behøver man ikke stræbe efter et glat underlag - en vis struktur gør marmoreringen mere naturtro.
Tørskrabning er den bedste metode, hvis man vil beholde underliggende farvelag intakte. Større flader skrabes med skarp trekantskraber. Efter brug af varmepistol kan man tørskrabe for at få en finere overflade.
Med varmepistol. Varmen opbløder farven så den kan skrabes af i lag efter lag med spartel. Varm ikke for stort stykke op ad gangen. Vær forsigtig, så træet ikke brændes af varmen.

Redskaber
Skrab farve væk med: Dolk, japanspartel og stålspartel. Med trekantskraber til større flader og for at komme ind i skarpe vinkler. Stålbørste kan behøves til at kradse farve op med, men anvendes forsigtigt, da den river træfibrene op. Sandpapir og slibeklods af kork. Natursvamp eller syntetisk svamp til rengøring. Børste til at feje slibestøv væk med og til at give ægolietempera glans med. Afmaskningstape til at beskytte og afgrænse dele af møblet som ikke skal males med.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (14 stemmer)
Siden er blevet set 7.960 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her