Møbelbeslag og låse
Originalbeslag, som har fulgt et møbel fra dets "fødsel" bør ikke udskiftes. I så fald ændrer man det karakteristiske ved møblet og det er sjældent, eller aldrig, nogen fordel. En ting er dog sikker, udskifter man originalbeslagene, forringer man møblets værdi.
Beslag på gamle møbler er ofte udskiftet med tiden, hvilket er grunden til, at man som regel ikke kan tidsbestemme et ældre møbel udfra beslagenes udseende og stil. I 1800-tallets anden halvdel kopieredes 1700tallets beslag f.eks. i stor stil.
Før 1850 lueforgyldtes bronzebeslag. Processen var meget farlig for forgylderne, der ofte pådragede sig kviksølvforgiftninger. I 1800-tallet gik man derfor over til at nedsænke beslag i et galvanisk bad. Vil man undersøge om beslagene på et gammelt møbel er lueforgyldte, og dermed sandsynligvis originale, skruer man dem af og ser på bagsiden. Er kun kanterne på bagsiden forgyldte, er beslagene lueforgyldte, men er der forgyldning overalt, er de galvanisk forgyldte.
Beslag af forskellige materialer
Forgyldt bronze eller messing er de mest almindelige materialer til møbelbeslag, men en del andre materialer forekommer også. Fra sølv på fine 1700-talsmøbler til jern på f.eks. almue- og jugendmøbler. I empiretiden var det almindeligt med beslag af messingplade, der var billigere end støbt messing. Nøglehulsskilte fremstilledes desuden af elfenben, ben, perlemor og presset læder.
Hvis der mangler beslag
Mangler nogle nøglehulsskilte, beslag eller andre detaljer, er man måske nødt til at bestille nye efter en tegning. Men forinden kan det være en ide at lede efter anvendelige gamle beslag hos antikvitetshandlerne.
Rengøring af messingbeslag
Messingbeslag skrues af og renses i lunkent vand med opvaskemiddel eller sæbespåner. Undgå pudsemiddel tilsat kridt, da dette vil sætte sig fast i fordybninger. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bruge fin ståluld, men det må i så fald foregå med største forsigtighed.
Rustne jernbeslag
Beslag, nøgler m.m. af jern børstes rene med en stålbørste. Man kan evt. spraye med rustfjerner, men i så fald må træet omkring afdække s med papir udskåret efter beslagets kontur. Midlet efterlader en tynd hinde, som fjernes med triklorethylen efter et par minutter.
Jernet beskyttes derefter mod rust med kogt linolie fort yndet med lidt terpentin, som pensles på. Linolien beskytter, men ikke så længe, så behandlingen bør gentages efter en tid.
Man kan tillige behandle med voks som den, man kan købe til biler.
Smæklås og indstikslås
Ældre møbler har smæklåse, som er fæstnede på dørenes eller låsens bagsider. Smæklåsen har en fjedrende pal, der smækker
automatisk, når man slipper nøglen. Ofte har palen ødelagt træet, hvor den har ramt.
Smæklåsene kan være erstattet af indstikslåse, som blev almindelige i 1800-tallet. Indstikslåsene er indfældede i træet og altså ikke synlige på indersiden, og palen holder sig i position selvom man slipper nøglen.
Brugernes vurdering
5,0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 4.830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.