Logo

Reparation af lettere finerskade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Et skrivebord har fået en vandskade og valnøddefineren er revnet. Fineren presses ned med et strygejern. hvor termostaten er sat på uld. Først med en fugtig bomuldsklud lagt imellem. siden med strygejernet alene.

Vandslibning. Overfladen fugtes med en klud og får lov at tørre. Nu har fibrene rejst sig og overfladen er ru. Slib med sammenfoldet sandpapir nr. 400 i træets retning.
Slib med sandpapir nr. 150 i årernes retning. Læg kraft i strøgene.
Vådslibning med en blanding af 75% fransk terpentin og 25% polereolie (symaskine- og paraffinolie i lige dele) og vådslibepapir om en korkklods. Derved fremhæves gløden i træsorter som mahogni. valnød og jakaranda. Lad det tørre natten over.

Shellakboning. Vil man opnå en blank og modstandskraftig overflade, shellakboner man den. Laven "bonelap" af et stykke bomuld på ca. 15 X 15 cm. På den lægges lidt tvist, der fugtes på begge sider med politur fort yndet med poleresprit. De fire hjørner lægges sammen om tvisten.
Giv overfladen fået et par gange. Træet har fået glød, men shellakken suges ind i træet og porerne er endnu ikke fyldte. Gentag boningen fra kant til kant seks gange.
Stryg hele fladen over med jævne strøg fra kant til kant. Lad næste strøg lappe over det foregående (som når man klipper græsplæne) for at undgå striber.Proceduren gentages til overfladen er mættet og porerne er fyldte. Antallet af gange afhænger af træets struktur.

Olieboning
Olieboning er en gammel metode til møbler og brugsgenstande af træsorter som bøg, teak, birk og fyrretræ. Olien "væder" træet og gør det mørkere. Anvend kogt linolie og vegetabilsk terpentin, halvt af hver. Undgå at behandle træ med madolie og paraffinolie, som efterlader en ujævn og støvsamlende overflade.
Slib overfladen i årernes retning. Vandslib, dvs. fugt fladen, lad tørre og slib igen. Påfør en blanding af halvt kogt linolie og halvt terpentin med pensel. Anvend ikke klud eller tvist!
Når olien er tørret efter et døgn eller mere slibes der med vådslibepapir, hvorefter overfladen stryges med pensel og olie/terpentin igen.
For at opnå en mat overflade stryges blot een gang med pensel.
For at få en blank overflade gentages slibningen og penslingen med olie/terpentinblandingen flere gange til fladen er tilstrækkeligt mættet og blank.

Vigtigt: Anvend ikke stofklude. Klude med linolie er selvantændelige.

Shellakboning
Sådan laver man shellakpolitur: Et lille syltetøjsglas fyldes 3/4 op med shellakflager. Hæld sprit på til ca. 2 cm over flagerne. Sæt låget på glasset og lad det stå og blive opløst. Når opløsningen er klar, kan den opbevares i en brugt spritflaske. Husk at mærke den.

1. Brug et stykke lagenlærred på ca. 12 x 15 cm. Læg et lille stykke bomuldstvist på dette. Fyld shellakopløsningen på begge sider af tvisten og løft alle fire hjørner af lærredet op omkring til en "bonelap".

2. Bon forsigtigt fra kant til kant på fladen. Kontroller at lappen afgiver jævne "baner". Lad det næste strøg overlappe det foregående, så striber undgås.
Når hele overfladen har fået een gang, lader man den tørre. Det tager ikke lang tid - et par minutter. Gentag boningen fra kant til kant seks gange. Lad derefter fladen tørre i noget længere tid - ca. to timer.

3. Slib derefter "tørt" med vådslibepapir (400-1200).

4. Bon yderligere seks gange. Hvis overfladen har grove porer kan det være nødvendigt at bone endnu 12, 18 eller endda 24 gange!


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (12 stemmer)
Siden er blevet set 23.170 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her