Logo

Afløb

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Fra tappestedet løber vandet ned i vask eller kar, hvor det bruges og forurenes. Herfra løber det via en vandlås til faldstammen, der leder det til de udvendige kloakker og afløb. Enhver ændring eller reparation må kun udføres af en autoriseret fagmand.
Alle installationer er forsynet med en vandlås, der forhindrer at lugt fra kloakken stiger op i boligen. For at undgå at undertryk i systemet skal suge vandlåsen tom for vand er røret, gerne i en mindre dimension, ført op igennem taget, til en udluftning. Er udluftningen af en for lille dimension eller under uheldige vindforhold, kan specielt toilettets vandlås tømmes så kloakluft forpester rummet. Kontroller derfor ind imellem at udluftningen ikke er forstoppet.

Rørsystemet
Faldstammen består af faldrør - normalt af asfalteret støbejern, samlet med muffer. Samlingerne skal være helt tætte, hvilket er nemmest at opnå med plastrør. Da de heller ikke tæres, og er nemmere at arbejde med, benyttes i dag udelukkende plastrør. Ved partiel udskiftning af faldstammens jernrør til plastrør må en eventuel elektrisk jordledning samtidig ændres, idet plast ikke leder strøm.
Hvor den lodrette faldstamme rammer gulvet og forsvinder, er der anbragt en renselem, idet knækket fra lodret til vandret løb erfaringsmæssigt er udsat for tilstopnmg.

Vandlåsen
Vandlåsen er enten indbygget i installationen eller består af bøjninger der ofte fylder så meget, at de går igennem etageadskillelsen. Der må ikke monteres to vandlåse efter hinanden i et lukket system, idet rensning med en split herved umuliggøres. Føres afløbet derimod til et gulvafløb med rist, og indløbet ligger åbent i en overskål, sårøret kan renses med en split, må håndvasken gerne have en vandlås. Det er dog ikke nødvendigt.

Afløb i kældre
Gulvafløbene er også forsynet med vandlås, men visse afløb kan ligge så dybt at kloakvandet kan løbe ind i rummene, hvis vandstanden i hovedkloakken stiger. For at forhindre dette, monteres et gulvafløb med høj vandslukke, der kan være manuelt eller automatisk virkende. De automatiske har en luftfyldt bold, der af det opstigende vand presses op mod et ventilsæde, hvorved afløbet lukkes. Når vandet atter sænkes, falder bolden ned og afløbet virker igen. Bolden ældes og må ind imellem udskiftes.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.812 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os