Logo

Facaden - Fugt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Fugt i facaden opdages normalt først på indervæggen, fordi der her er bedre kontrolmuligheder. Men derfor kan den godt have været længe undervejs. Skaden kunne måske begrænses hvis fugten havde været opdaget tidligere ved inspektion af facaden.
Vandet kan komme fire steder fra: udefra i form af regn, indefra i form af kondens, nedefra i form af fugtopstigning, og endelig ovenfra i form af utæt tag eller inddækninger. Fugten kan vise sig såvel inde som ude eller begge steder.
Fugt kan transporteres ind i muren, også af en sund facade, hvor den i den massive mur vil vise sig som fugt på indersiden. I hulmuren vil fugten standse på indersiden af den yderste skal, hvis der ikke er noget der kan transportere fugteh videre til bagmuren som f.eks. murbindere eller isoleringsmateriale. (Se "Isolering af ydervægge").
Fugten kan fjernes ved at ventilere hulrummet mellem for- og bagmur til det fri. Det kan gøres ved at udhugge mørtelen i et antal studsfuger eller ved at bore huller i murstenene, såvel ved soklen som i murkronen. Der bør også ventileres over døre og over og under vinduer.

Fugt langs fundamentet
Fugt i denne del af bygningen skyldes normalt opstigende fugt, der via fundamentets beton suges op i murstenene.
Ved nybyggeri indlægges der en fugtspærre på toppen af fundamentet inden der opmures, men i mange ældre huse mangler den, er nedbrudt eller dårligt udført. Er det problemet, må en fagmand tilkaldes idet en udbedring eller selv en nødtørftig reparation er vanskelig.
Den normale metode er en gennemsavning af muren i lejefugen så det bliver muligt at skubbe murpap ind i rillen inden der fuges. Savningen kan også foregå ensidigt med en vinkelsliber. Muren kan også udluftes ved at bore skrå, tætsiddende huller, men en egentlig fugtspærre skabes ikke herved. Der kan derimod forsøges med en langvarig silicone-injicering. Der findes også mere avancerede systemer.
Er fugtspærren derimod intakt, kommer vandet oppefra og løber ned på spærren inde i hulrummet. Da fugtspærren ligger direkte på betonen inden lejefugens mørtel, skal sokkelpudsen stoppes i niveau med sokkeloverkanten. Føres den op til undersiden af første skifte, kan der stå 1 cm vand på pappet, der, hvis sokkelpudsen er intakt, vil løbe ind i huset, oftest under gulvet, hvor skaden ikke observeres.
Sokkelpudsen skal altid ende i en skrå 30° vinkel der begynder under soklens overkant.

Fugt tilfældige steder i muren
skyldes normalt ovenfra kommende vand, der bremses og ledes til facade eller bagmur. Vandindtrængen indefra er også en mulighed, enten fra indemurede vandrør som er utætte eller fra utætte baderumsgulve eller -vægge.
Er fugerne utætte, ledes vand fra slagregn ind til væggens hulrum hvor en for lille ventilation ikke formår at fjerne den igen. Vandet drypper ned på fugtspærren på soklen eller rammer en spærring undervejs. Spærringen kan være en mørtel pølse der hænger ud fra en fuge i formuren og vanddråberne sprøjtes herfra ind på bagmuren. Fugten kan ses i såvel for- som bagmur selvom der ikke er en fysisk forbindelse. Mere almindeligt er at vandet rammer en murbinder der kan være af galvaniseret jern, rustfrit stål, plast eller på tværs murede sten.
Vandindtrængningen bør stoppes inden det skadede område mures om, idet fugt i hulrummet ikke bør forekomme. Fugten nedsætter isoleringsevnen og er årsag til frostafsprængninger.

Fugt i murkronen
skyldes utæt tag eller inddækninger eller kondens der er langt sværere at spore. For lille ventilation af tagrummet medfører kondens på undersiden af tagdækningen, der kan løbe ned på murkronen. Herfra siver det ned i muren og viser sig som fugt. Ventilationen skal øges. Kondens kan også dannes andre steder, f.eks. ved forkert udlagt dampspærre.

Fugt over eller under murhuller
Ved opmuringen afsættes huller til vinduer og døre og muren udmures massivt. Fugt i hulrummet vil samles her i stedet for at løbe ned til soklen. Den massive udmuring vil samtidig danne en kuldebro med fare for kondens.
Tidligere anvendtes ikke indlægning af asfaltpap over vinduer og døre, hvorved trækarmene udsættes for fugt, specielt hvis der er fuget med en tæt fugemasse udvendigt.

Fugt ved indmurede betonplader
Trappereposer og andre indmurede betonplader går normalt ikke ret langt ind i væggen. Den vandrette betonplade suger vand der siden opsuges i væggen. For at undgådette må betonpladen først og fremmest udføres med et fald væk fra væggen og med fugtisolering. En mindre hulkehl kan udføres ved at fuge lej,efugen med en egnet fugemasse. En højere hulkehl så der beskyttes mod f.eks. sne, kan udføres med en løskant.
Kontroller først at pladen ikke er vandret eller har bagfald. Er det tilfældet, må den afrettes med cementpuds eller der må udhugge s en rende langs væggen med en afløbsrende så regnvandet ledes væk. Renden kan hugges ud med en fladmejsel eller skæres med en vinkelsliber.
Udhug lejefugen med en tynd mejsel i længder af 50-60 cm ad gangen og læg en fugt spærre ind i form af murpap. Fyld fugen og komprimer mørtelen mest muligt. Når mørtelen er hærdet efter et par dage, fortsættes med det næste stykke. Overlappet af fugt spærren skal være mindst 10 cm. Når den er lagt i hele længden og mindst 10 cm ud til hver side, primes og fugen fuge s med en egnet fugemasse.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.690 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os