Logo

Gulv - Bløde belægninger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Bløde belægninger udlægges som synlig slutbelægning på et blindgulv. De mest normale belægninger er: linoleum, vinyl, kork og nålefilt. Fælles for disse belægninger er at materialet ikke kan bære sig selv, men må klæbes fast til et bærende undergulv. Bløde belægninger kan udlægges på eksisterende gulve eller konstruktionen kan være specielt udført til denne belægning. I dette tilfælde benyttes oftest de billigst mulige materialer og den simplest mulige konstruktion, da denne alligevel dækkes.
Mange nye huse har ligefrem den bløde belægning udlagt direkte på et afrettet beton underlag, der ellers skulle danne underlag for strøer og trægulv. I disse tilfælde er det næsten umuligt at ændre belægningen, da gulvfladen vil hæves og være til gene for døre m. v. Men belægningstypen kan ændres hvis den nye fylder det samme som den gamle.

Underlag
Materialerne er tynde og bløde, så enhver ujævnhed i undergulvet vil kunne ses i belægningens overflade, ligesom revner i undergulvet oftest vil føre til revner i belægningen.
Det er således nødvendigt at skabe et helt plant underlag, hvilket på betongulve sker ved en opspartling, nemmest med en selvudjævnende spartelmasse, der løber ud over gulvet og hærder med en plan overflade. Ved undergulve af træ benyttes enten selvbærende undergulvsplader , der samles i lim eller tynde træfiberplader der påsømmes det op spartlede gulv. Træfiberpladerne lægges i forbandt for at forhindre revner når trægulvet arbejder.

Forarbejde inden belægning
Det har vist sig at der ofte opstår fugtproblemer ved pålægning af diffusionstætte belægninger, herunder kokos med en tæt gummibagside. Problemet er koncentreret omkring opstigende fugt, der spærres inde under belægningen. Problemet er specielt stort ved gulve mod jord hvor vandrør, såvel opvarmnings- som brugsvandrør, er ført under gulvet. Er isoleringen ført hen over og ikke under røret, vil der her opstå en luftlomme med varm luft, der kan indeholde store mængder fugt. Den varme luft diffunderer igennem isoleringen og afkøles når den når hulrummet mellem isolering og undergulv, hvor vanddampen fortættes. Systemet virker nærmest som en pumpe.
Gulve under tætte belægninger skal ventileres for at fjerne den eventuelt dannede fugt. Ventilationen skal være med rumluft for ikke at afkøle gulvet. Den nemmeste måde at sikre ventilationen er ved udskæringer i panelerne og i undergulvet i såvel hjørner som langs siderne.
Inden en belægning udlægges, skal fugtmængden i konstruktionen kontrolleres. Udlæg en plastfolie på mindst et dobbelt lag af 0,15 mm, gerne mere. Der lægges et hygrometer ind under folien inden kanterne forsegles med tape. Folien placeres over eventuelle vandrør, arealet bør være mindst 50x50 cm. Er luftfugtigheden efter et par dage over 90, bør der kun benyttes diffusionsåbne belægninger som f.eks. kokos uden gummibagside, ellers må hele konstruktionen ændres.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.855 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os