Logo

Gulv - Lægning af nyt gulv

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Efter det gamle gulv er brækket op bør der, hvis der er plads og behov, efterisoleres i gulvkonstruktionen og alle synlige el-ledninger skjules under gulvet. Er det påkrævet, oprettes nye stikkontaktsteder og telefonstik af en fagmand.
De nye gulvbrædder opbevares mindst et par dage under de samme temperatur- og fugtighedsforhold som dem de senere skal ligge under. Skal akklimatiseringen fungere, lægges brædderne løst ud over gulvbjælkerne eller de pinde s op i en stabel, så de på intet sted rører hinanden. Som afstandsklodser kan tynde stumper træliste benyttes.
Forinden gulvet lægges, kontrolleres træbjælkelagets vandrette overflade, så det nye gulv kommer til at ligge plant. Udsving på over 1 cm bør afhøvles eller oprettes med brede kiler der høvles til og fastsømmes til træbjælkelaget. Den nemmeste måde at kontrollere mange punkter er at afkorte en vandslange, så den kan nå diagonalt i rummet. Monter et ca. 10-20 cm's glas- eller plastrør i hver ende og søm det ene fast, så midten af røret flugter med overkanten. Fyld slangen med vand og kontroller niveauet ved at flytte den frie ende rundt.
For at dæmpe trinstøj og gøre gulvet blødere at gå på, kan der lægges et mellemlag af gulvpap eller filt som strimler oven over hver bjælke.
Det første bræt lægges med notsiden mod væggen og fastgøres med to søm i hver gulvbjælke. Det ene søm placeres lodret i bagkanten så det siden hen dækkes af gulvpanelet. Der skal være mindst 10 mm luft ind til væggen og det samme i siderne så gulvtræet kan arbejde uden at komme i spænd. Siden med den tykkeste not vender normalt opad.
Ved fordækt sømning lægges hvert bræt på plads og klemmes godt sammen mod det netop lagte, inden det fastsømmes med en skrå dykker der sænkes med en dyknage!.
Ved synlig sømning lægges 5-7 brædder inden sømningen. Denne skal foregå efter en ret linie og skiftevis i forog bagside af hvert gulvbræt, første række ligger i notsiden, næste i fjersiden, osv.
For at slå brædderne sammen uden at fjeren beskadiges, beskyttes fjeren med en stump gulvbræt med not. Større sammenpresning opnås ved at sømme en klods fast i hver gulvbjælke 5-6 cm fra det sidst løst lagte bræt. Læg stumper af et flækket gulvbræt på plads med fjeren i noten og bank kiler ind mellem klodserne og de halve stumper gulvbrædder indtil alle samlinger er helt tillukkede, søm så alle brædderne fast. Fjern klodserne, læg nye brædder ned. Søm klodserne fast, bank kilerne i, og søm. Fortsæt indtil sidste bræt, der ofte skal høvles smallere. Afstanden mellem mur og bræt skal være mindst 1/2 cm på længderetningen og 1 cm for enderne.
Er brædderne ikke lange nok, må de stødes sammen. Dette skal altid foregå midt over en gulvbjælke. Stødene fordeles efter et forud fastlagt mønster, men aldrig på en ubrudt linie, benyt en bestemt rytme, så der ikke kommer flere stød op ad hinanden. Normalt fræses en rille i begge brædders ender og der indlægges en løs fjer, så de to brædder arbejder som et.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 909 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os