Logo

Gulve - male og stencilarbejde pa gulvbrædder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Den enkleste måde at male nye eller renoverede gulvbrædder på er at male hele gulvet i den samme farve ved hjælp af en pensel i kanten af rummet og en malerrulle i midten. Man kan bruge alle former for maling (på både vand- og oliebasis), så længe den dækkes af tre lag lak til gulvbrug. Man kan også behandle gulvet med en særlig maleeffekt, f.eks. ved at "patinere" malingen for at skabe en effekt som i et gammeldags køkken, eller ved at dekorere gulvet med et gentaget mønster ved hjælp af en stencil/skabelon. Inden gulvbrædderne males repareres eventuelle overfladeskader, brædderne slibes med sandpapir og renses ved hjælp af ståluld og mineralsk terpentin for at fjerne eventuelle voks- og fedtpletter.

Hvordan man laver en stencil
Man kan købe færdiglavede stenciler (skabeloner) eller lave sine egne. Det bedste materiale til formålet er et stykke gennemsigtigt acetat; læg det hen over det mønster, der skal tegnes af, og skær derefter mønsteret ud, idet der laves små tapper, så dele af mønsteret ikke falder af. Det bedste redskab til at skære skabelonen ud med er en hobbykniv. Et uafbrudt mønster kræver et mærke på stencilen, som den kan rettes ind efter; brug et element i mønsteret eller tegn en streg på stencilen.
Stencils bruges traditionelt til at lave borter med, men de kan også anvendes til at skabe andre mønstre, f.eks. i rudeform.

1. Planlæg mønsteret på en målfast tegning af gulvet, idet mønsteret begynder på midten af gulvet, og der anvendes små kvadrater til at angive, hvor ofte mønsteret gentages. På selve gulvet findes centrum, men i stedet for kridtsnore anvendes to stykker snor, der er bundet til små søm, der er slået delvist ned i gulvbrædderne.

2. Tag mål og marker placeringen af flere af de omkringliggende gentagelser af mønsteret. Ved at markere mønsteret løbende kan man foretage mindre tilpasninger, hvis det skulle begynde at forskubbe sig. Ved hver ny gruppe af gentagelser af mønsteret skal det overordnede indtryk checkes, inden placeringen gøres endelig ved at påføre maling.

3. Den nemmeste måde at gøre stencilen fast til gulvet på er at spraye dens bagside med limspray. Dette vil holde stencilen på plads, mens der males, men gør det samtidig muligt at pille stencilen af igen og sætte den fast et andet sted. Man kan også anvende afdækningstape.

4. Kom noget maling på en stencilpensel og dup malingen på et stykke hvidt papir for at finde ud af, hvad den rette mængde maling er (der skal ikke bruges megen maling til stencilarbejde), Påfør malingen på gulvet ved at duppe den på med korte bevægelser, således at malingen ikke trænger ind under stencilens kanter.

5. Hvis man ønsker at bruge mere end en farve, skal den første farve tørre helt først (vand baseret maling tørrer hurtigt). Hvis der anvendes mere end en stencil (nogle færdigkøbte stencilsæt har en separat skabelon til hver farve), skal der sørges for, at stencilen er placeret korrekt over det allerede malede mønster, inden den nye farve påføres.

6. Flyt stencilen rundt indtil hele rummet er færdigt. Når malingen er fuldstændig tør, dækkes det færdige resultat med tre lag gulvlak, idet lakken påføres et par gulvbrædder ad gangen i deres fulde længde.

Patinering af maling
Det er ganske let at få malede gulvbrædder til at se ældre ud, end de er. Inden de males, påføres de rene gulvbrædder vilkårligt placerede pletter af en barriere, der skal forhindre malingen i at trænge ind i træet. Når malingen er tør, fjernes barrieren (brug en skraber til vanskelige klumper), og der skabes en glidende overgang mellem de malede og umalede områder. Arbejdet forsegles med et par
lag beskyttende lak. Man kan skabe et særligt udtryk ved først at give gulvbrædderne et underliggende lag maling i en kontrastfarve.
Påfør vilkårligt placerede klatter af f.eks. bivoks eller vaseline på brædderne, inden de males.
Når malingen er tør, fjernes voksen, og kanterne slibes let for at skabe en glidende overgang.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 979 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os