Logo

Gulve - maling af betongulve

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hvis de ikke behandles, kan betongulve i hobbyrum, bryggerser, værksteder og garager hurtigt blive støvede og beskidte. Løsningen på dette problem er en særlig gulvmaling, der vil forhindre støvdannelse og gøre gulvet langt nemmere at holde rent.
Gulvmaling kan fås på basis af opløsningsmidler og på vandbasis. Den første slags er til gulve med tung trafik (såsom garager) og kan også anvendes udendørs. Den lugtsvage vandbaserede type kan bruges inden døre og har den fordel, at den tørrer hurtigt; man kan gå på den efter tre timer. Man kan også få særlig maling specielt rettet mod garager (den er mere holdbar end almindelig gulvmaling) og mod brug på dørtrin (denne form for maling indeholder et tilsætningsstof, der modvirker, at man skrider på den).
Et nyanlagt betongulv skal være mindst en måned gammelt inden det males; hvis et bestående betongulv er støvet, skal det behandles med et forseglingsmiddel (en stabiliserende opløsning), inden der males.
Hvis det ikke er muligt at fjerne alt inventar i rummet (f.eks. i en garage, der samtidig er værksted), kan det være nødvendigt at male rummet ad to omgange.
Gulvmaling kan fås i adskillige farver såsom blå, grøn, grå, sort og hvid. Mørke farver er de bedst egnede på værksteder og i garager.

1. Inden malearbejdet påbegyndes, skal alt løst og skallet materiale fjernes fra gulvet Hvis den afskallede maling får lov til at sidde på gulvet, vil den nye maling også skalle af.

2. Gulvet skal renses for skidt og overskydende materiale - en industristøvsuger egner sig perfekt til denne opgave. Hvis betonen har haft tendens til at danne støv, påføres der en stabiliserende opløsning (se: Gulv - mindre fejl i betongulv).

3. Det er ikke nødvendigt at glatte gulvet ud, men det kan være nødvendigt at reparere eventuelle huller eller revner med en mørtelblanding af sand og cement, der presses godt ind i de eventuelle fordybninger og glattes ud i plan med den øvrige gulvflade (se for yderligere detaljer: Gulv - mindre fejl i betongulv).

4. Gulvet skal være fuldstændig rent og frit for olie og fedt, hvis. malingen skal kunne sidde fast. Hvis alle pletterne ikke kan fjernes med mineralsk terpentin, kan man bruge et særligt affedtningsmiddel.

5. Det kan være nødvendigt at fortynde det første lag med 10 procent vand eller mineralsk terpentin, alt efter type. Sørg for at blande malingen grundigt op - det bedste redskab til. denne opgave er en særlig røreanordning til boremaskinen. Sluk altid for boret, inden røreanordningen løftes op af spanden.

6. Brug en pensel med en bredde på 100 mm til at male rundt langs med rummets kant. Hvis man ikke har en sikker hånd, kan væggene beskyttes ved at sætte flytbar afdækningstape op langs dem.

7. Den bedste måde at male et gulv på er at anvende en langluvet nylonrulle på en malerrulle med en teleskopstang. Man begynder i hjørnet længst væk fra døren, således at man ikke kommer til at male sig selv inde. Når malingen er tør, påføres det andet, ufortyndede lag, idet arbejdet påbegyndes i det andet fjerne hjørne og bevæger sig hen mod døren.

Hvordan man maler en kant
Den bedste måde at skabe en skarp afslutning af gulvet på er at male en kant på væggen i samme højde som et fodpanel. Tag mål op fra gulvet og brug et vaterpas til at tegne en vejledende streg. Anbring afdækningstape langs med denne streg, og mal op til tapen. Fjern tapen inden malingen tørrer.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.700 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her