Logo

Naturstenhuse - varmeisolering

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
" Kun have disse Mure den mangel, at de "svede", d. e. de lede Varmen saa godt, at varm og fugtig luft udskiller Vandet paa dem, hvilket kan være til nogen UlempeJEks. i Lader, hvor den udskilte Fugtighed trækker ind i den Sæd, som er i berøring med Murene. Til Boliger kunne Kampestensmure ikke anbefales, med mindre de indvendig beklædes med Paneler eller deslige. "

Så enkelt og klart beskrev Herholdt i 1877 det generelle problem med kampestensbygninger, som også gælder sandstensmure og i en vis grad kridtstenshuse.
Varmeisolering af massive mure kan være vanskelig. I den periode, som denne bog omtaler, er det fortrinsvis udhuse og udlænger, som er blevet opført med kampesten, og i stalde er kulden fra væggene et problem, som kræver en isolering til hævning af murens indvendige overfladetemperatur, så kondens undgås, og man opnår et bedre og sundere klima for dyrene.

Ofte er problemet blevet løst ved at påmure en bagmur af isolerende murværk som klinkerbeton eller gasbeton, måske med en hulmursisolering. I stalde er der en stor fugtproduktion og dermed også fare for kondensdannelser inde i en eventuel isolering i hulrummet, hvorved isoleringsevnen nedsættes. Der bør derfor vælges et isoleringsmateriale, som er ufølsomt for fugt, f.eks. teglklinker (Leca) eller lignende materiale.
I boliger kan forsatsvægge, beklædninger med træskelet og plader eller forskalling med rør og puds, være en løsning. Sådanne forsatsvægge skal opbygges, så der er mellemrum, ca. 5 cm, mellem murens bagside og selve træskelettet med isolering. Træskelettet bør være kemisk beskyttet mod råd.
Princippet for opbygningen af isoleringen skal være, at overfladerne, såvel inde som ude er diffusionsåbne, kan "ånde", og kun, hvis der kan skabes ventilation mellem en fugtfølsom forsatsvæg og ydervæggen, kan der indsættes dampspærre i konstruktionen, idet dampspærren ganske vist teoretisk hindrer, at fugt ledes ud i konstruktionen, men i praksis vil der altid blive tilført noget fugt, og er det samlet inde i konstruktionen, vil det meget vanskeligt kunne komme "retur" gennem dampspærren.
Naturstensvægge skal "ånde" gennem fugerne. Både granit og sandsten må nemlig regnes for diffusionstætte materialer, hvorimod kridtsten sikkert kan lade nogen fugt passere.
Det er derfor meget vigtigt, at den udvendige overfladebehandling af fuger eller hele væggen er åben. Det vil sige, der skal bruges kalk eller en lignende åben overfladebehandling.
Er der tale om isolering i en bolig eller lignende, hvor man ønsker en pudset overflade, kan der bruges alternative metoder til de omtalte egentlige forsatsvægkonstruktioner. Det kan f.eks. være en indvendig beklædning med mineraluldsfacadebatts, Det vil sige, at man anvender en udvendig facadeisolering indvendig, og giver denne en regulær puds på 1-2 cm tykkelse. Man får næppe isoleringsfirmaer til at garantere for løsningen rent fugtteknisk, idet der teoretisk vil kunne opstå fugtopsamling ved overgangen til stenydervæggen. Denne metode er dog afprøvet med held og uden problemer med fugt, men også her er det meget vigtigt, at den indvendige og udvendige overflade er så åben som muligt. Det vil sige kalk udvendig og limfarve eller kalk indvendig. Facadepladerne, 5 cm tykke, opsættes efter de samme anvisninger som for en udvendig isolering, blot afsluttet med et normalt pudslag som til murværk, f.eks. en kalkmørtel med hydraulisk kalk KKh 35/65/500.
En anden løsning, som ikke vil kunne give fugtproblemer i isoleringsmaterialet er opsætning af celleglasplader, FOAM-glas, f.eks i 5 cm tykkelse på en glat pudset inderside af ydermuren. Pladerne klæbes op med "fliseklæb", og på den indvendige side udkastes til almindeligt puds som nævnt ovenfor. FOAM-glas er helt diffusionstæt, kan ikke suge vand, er brandsikkert og er et godt trykfast materiale, men ikke "skruefast".
For begge de nævnte løsninger skal man være opmærksom på, at der ikke kan fastgøres noget i den indvendige beklædning. Skal man ophænge en radiator eller andet tungt, må man helt ind til stenmuren og da have en "bøsning" mellem fast stenflade og den indvendige puds.
Der findes desuden specialpuds med isolerende fibre blandt de økologiske byggematerialer, men det vil ikke give effektiv isolering, blot en nedsættelse af kondensproblemerne.
Det er vanskeligt at give specifikke anvisninger på en isolering, idet forholdene og konstruktionerne kan være forskellige. Det vil være meget fornuftigt at konsultere en byggesagkyndig i forbindelse med etablering af en supplerende varmeisolering.
I nogle tilfælde vælger man helt at udelade en egentlig varmeisolering, fordi det kan give æstetiske og konstruktive problemer og optage for meget af et måske i forvejen sparsomt areal. En god puds med en åben overfladebehandling kan være en løsning sammen med en øgning af isoleringen på andre steder, først og fremmest vinduer, men også gulve og lofter.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.453 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os