Logo

Tag - Asbestcement skifertag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Der findes endnu nogle tage hvor tagdækningsmaterialet er naturskifer, men på grund af den høje pris, afløses disse ofte af asbestcementskifer, udført i samme mål. Oplægning og vedligeholdelse svarer til asbestcementplader. Der er kun en væsentlig forskel, udover udseendet, og det er at skifertaget er meget tættere. Det betyder at ventilationen langs undersiden af taget må være betydelig større end ved asbestcement-bølgetage.
Asbestcementskiferplader er plane, 4 mm tykke plader på 30x60 cm med afstudsede hjørner og med samme egenskaber som bølgeeternitpladerne.
Pladerne understøttes af tre lægter, hvorved der fremkommer en dobbeltdækning, og da pladerne samtidig forskydes en halv pladebredde sideværts, opnås regntætheden.
Det mest normale er oplægning i kit, der normalt udføres af en fagmand. En oplægning uden kit kræver normalt et vandtæt undertag, der ved reparationsarbejder absolut ikke må perforeres.
Pladerne sømmes fast med specialsøm, der dækkes af de overliggende plader. Der benyttes 40 mm varmtforzinkede søm. Halvdelen af pladen ligger fri, og for at forhindre den i at klapre, benyttes en speciel stormklamme, der skydes op imellem de to underliggende plader og igennem et hul i pladen, hvorefter det vejnes. Stormklammerne er fremstillet af kobber, så de kun nedbrydes langsomt af vind og vejr. Pladerne kan altså ikke lægges tættere end stormklammens 2-3 mm i tykkelsen, hvilket giver pladerne en mulighed for at arbejde.
Til rygning kan anvendes specielle rygningsplader, der kan være halvrunde eller koniske, men også lukninger med zinkinddækninger benyttes.

Færden på taget
Asbestcement tåler ikke at man går på det, men med bløde sko og kun ved at træde direkte oven på en lægte der kan bære, skulle der være en god mulighed for at undgå beskadigelser af pladerne. Bedre er en stige, lagt parallelt med tagfladen eller en trykfordelende plade på mindst 1/2 x 1 m, der fastbindes for ikke at glide ned ad tagfladen.

Udskiftning af stormklamme
Er stormklammen løs, oprettes den til lodret. Pladen trykkes hårdt ned og klammen bøjes igen, så langt nede som muligt. Spidsen skal pege nedad. Er klammen ødelagt, må en ny indsættes. Klammen rettes op til lodret inden pladen løftes lidt opad med to trækiler. Endelig ikke så meget at den knækker eller at skiferkitten rives fra. Klammen trækkes ud ved hjælp af et fladjern hvori der er savet en rille der kan få fat om klammen. Klammen trækkes helt fri af rillen der dannes af de to underliggende plader. En ny klamme skydes opad og bøjes lidt, så den kan få fat i hullet i den løse plade. Kilerne trækkes ud og klammen bøjes.

Fastgørelse af løs plade
Hvis et eller begge søm som ligger skjult under de to overliggende plader enten mangler eller er ødelagt, er der ikke andet at gøre end at skrue igennem pladen med en 38 mm varmtforzinket skrue med underlagsskrue af bly eller neoprene.
Der bores først for med et almindeligt hårdtmetalbor, diameter 9 mm. Der bores vinkelret på tagfladen og midt ned i en lægte. For at finde lægten, der er skjult, kan følgende retningslinier benyttes:
Afstanden fra lægtemidte tillægtemidte er normalt den samme som hver plades frie længde. Den maksimale lægteafstand for et tag der hælder 20° er 24 cm, for 30° er den 25 cm, og for 40° er den 26 cm. Afstanden fra den nedre kant til sømhullerne er normalt 335 mm fra lægtens midte. Det nemmeste sted at finde lægterne er ved gavlene og ved ovenlysvinduer.
Bores der forkert, må hullet stoppes med en stor klat fugemasse eller pladen må udskiftes. Benyttes fugemasse, må der primes (specialgrundes) først og stedet holdes under observation.

Udskiftning af en plade
Udskiftning er et arbejde der bør overlades til en fagmand. Det kræver et specialværktøj, sømtrækkeren, en lang, tynd stålklinge, forsynet med et par hakker der kan gribe fat om sømmet. For at få sømmene ud, slås med en hammer nedad på håndtaget, hvorved sømmene rives op. Der er under denne proces stor risiko for at andre plader beskadiges, så de også må udskiftes, ligesom det kan være vanskeligt at få fat i sømmene hvis de er korrekt monteret.
Hullerne i pladerne laves normalt med en lokkeramme med 3,5 mm tykke dorne. Lokningen sker fra undersiden hvorved der sker en afsprængning af oversiden, som gør det muligt nærmest at planforsænke sømmene, så ingen del når op over overfladen af pladen. Er taget udført på denne måde - hvilket er den korrekte metode - må sømtrækkeren sættes ind under pladen så sømmet rives ned igennem pladen, der herved ofte beskadiges så meget at den må kasseres. Når sømmene er fjernet, trækkes pladen nedad langs tagfladen.
Når stormklammerne er rettet ud, løftes de to overliggende plader med et par trækiler, så den nye plade kan skubbes på plads. Sørg for altid at få den rigtige side af pladen opad. Afmærk lægternes placering og træk skiferkit ud i en ca. 5 cm bred bane med en spartel. Kitten lægges i kanten på den del af pladen der skjules når den er på plads. Forsøg at skubbe kit ind imellem de omkringliggende pladers samlinger. Den nye plade skubbes påplads, så den kommer til at ligge midt på den bageste lægte inden der monteres en stormklamme. Pladen skrues fast med to 38 mm varmtforzinkede skruer med skiver af bly eller neoprene. De løsnede pladers stormklammer bøjes tilbage på plads.

Lukning af et større hul
Først laves der tre huller i hver plade. De to skal ligge over den mindste lægtes midte plus 5 mm, målt fra underkant, så sømmet ikke rammer den underliggende plade. Det tredje midt i den afstudsede kant. Alle huller placeres 15 mm fra kanten. Det er nemmest at benytte en lokkeramme fra 3,5 mm dorne eller en spidshammer, men det kræver en fagmands håndelag og træning. Bores hullerne, benyttes et planforsænkningsbor, så hullet bliver netop så dybt at sømhovedet ligger under pladens overflade.
På de underliggende plader udspartles skiferkit i en bredde på ca. 10 cm i T-form, inden for den del af pladerne der bliver skjult. Taget bliver kun tæt hvis bredden af den udlagte kit dækker sømhovederne fuldstændigt, og hvis der presses kit ned i mellemrummet mellem pladerne, specielt lige under sømmene.
Der indskydes en stormklamme i rillen mellem de to underste plader, pladen nedlægges og sømmes fast med skifersøm inden klammen bøjes.

Tilskæring
Nødvendig tilskæring kan foretages med en nedstryger eller, nemmere, ved at ridse et spor efter en plan og ret kant af et bræt, hvorefter skiferen knækkes over en skarp kant.

Udskiftning af en rygningsplade
Vinkelrygning udskiftes på samme måde som ved bølgeeternittage, men den er ofte limet fast med skiferkit, såvel i overlæg som til toppladerne. Samlingerne må løsnes forsigtigt inden pladen trækkes ud. Den nye plade lægges ligeledes i skiferkit, hvis der er tilstrækkelig med ventilation.
Koniske og halvrunde rygninger er oplagt med et overlæg på ca. 7 cm, tætnet med skiferkit. Fastgørelsen er med skruer eller hager af zink, fæstnet til toplægten med et skifersøm igennem et hul i den underliggende plade. Rygningspladen løsnes og trækkes ud hvis det er muligt. Hvis sømningen forhindrer dette, må pladen knuses, beslaget fjernes, og såvel den nye som den overliggende skrues fast i rygningslægten. Undgå beskadigelse af en eventuel inddækningsstrimmel af bitumen (asfaltprodukt).
Ved skjult zinkinddækning må pladerne på begge sider skrues løse og forsigtigt brækkes fri af skiferkittet, der ofte er lagt i en 10-15 cm bred stribe. Skiferkittet skrabes af zinkinddækningen, mindst 30 cm på hver side af det beskadigede område, inden en ny inddækning påloddes af en fagmand. Der udspartles igen skiferkit inden pladerne monteres på samme sted.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.607 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os