Logo

Tag - Tegltag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Et tegltag er et smukt tag, der kan tåle at ældes. Det er holdbart, og det kan bevæge sig når vinden suser eller huset sætter sig. Det er dyrt i anskaffelse, men kræver kun lille vedligeholdelse.
Taget kræver stor rejsning for at holde vandet ude hvis det ikke er udført med et tæt undertag. Undertaget kan laves som et traditionelt paptag eller med forskellige produkter, der er specielt udviklet til dette brug. Er taget udført med et sådant undertag, vil det ikke være nødvendigt at tætne mellem de enkelte sten. Er der samtidig god ventilation, 10-15 tudsten anbragt ved kippen og en tilsvarende ventilation ved tagskægget pr. 100 m2 bebygget areal, vil taget være næsten vedligeholdelsesfrit.

Tagsten
Sten findes i et utal af former, formater og farver, og fås såvel glaserede som uglaserede. Der findes ligeledes specielle sten til at afslutte taget og til at opbygge tagryggen med.
De mest almindelige er falstagsten og vingetagsten, samt de mindre benyttede, men meget smukke "munk og nonne" .
Ved indkøb af supplementsten er det nødvendigt ikke alene at kende arten, men også teglværket, der har stemplet sit navn på undersiden. Eksisterer værket ikke mere, kan stenen opmåles og ekstra sten fremskaffes fra nedrivninger eller fra et andet teglværk, der producerer næsten identiske sten. Størrelse, bølgeform, farve og placering af tappen er de væsentligste faktorer.

Vingetagsten
danner en overflade, domineret af konstante bølger af stor regelmæssighed. Stenene fremstilles ved hånd- eller maskinstrygning. De danner det flotteste tag, som ikke er særlig tæt, hvis der ikke er understrøget eller forskællet, dvs. at stenene er kittet sammen med mørtel fra under eller oversiden. Den sidste løsning er synlig udefra og benyttes normalt kun hvor det ikke er muligt at komme til fra undersiden. Enkelte steder i landet benyttes forskællingen dog som en udsmykning, en byggetradition der bør holdes i live.

Falstagsten
danner en overflade, der domineres af lodrette striber. Taget er normalt tættere idet hver sten er forsynet med riller og ribber på langs og tværs, der griber ind i hinanden. Stenene fremstilles ved presning.

Tagstenenes fastgørelse
Stenene kan fastgøres til tagkonstruktionens lægter på forskellig måde, men normalt fastgøres kun hver femte i hver række, forskudt fra hinanden. Den mest normale er at huller midt på stenen forsynes med en længde bindetråd der fæstnes til lægten med et galvaniseret søm, men specielle kramper har dog vundet indpas. Stærkt udsatte sten kan under lægningen sømmes forsigtigt gennem et hul boret i nakken, ned i lægten.

Understrygning og forskælling af tegltage
Understrygningen ældes eller ødelægges ved færden på taget, ved sætninger, rystelser og storme. Løs eller manglende understrygning bør udbedres inden vinterens fygesne. Undersøgelsen er enkel: alle vinduer m.v. tildækkes en højlys dag, hvorefter eventuelle utætheder vil vise sig lysende klart på den mørke tagunderside.
Når skaden er lokaliseret, fjernes eksisterende understrygning omhyggeligt ved udkrasning og udhugning med en lille mejsel. Der børstes rent for støv med en stålbørste.
Det bedste resultat af understrygningen opnås hvis det netop har været regnvejr og fortsat er gråvejr. Så får mØrtelen de bedste hærdningsbetingelser.
Stenene vandes omhyggeligt på undersiden uden at de dog må være blanke. Understrygningen foretages med så lidt mørtel som muligt og arbejdet udføres nemmest med en strygeske. Mørtelen skal være meget smidig og spanden bør gennemblandes tit.
Mørtelen kan være en ren kalkmørtel (K 100/1000) en pudsmørtel med ca. 10 pct. kalkhydrat (K 100/670), (se "Mørteler") eller bedre en hydraulisk blandingsmørtel, (KKh 50/50/900). Den kan blandes af hydraulisk kalk og sand i blandingen 1:3, og hertil tilsættes to dele almindelig 7,7 pct. murermørtel. Der blandes grundigt indtil god smidighed er opnået.
Der må ikke benyttes stærkere mørteler idet disse vil sammenkitte taget til en stiv plade der ved bevægelser knuser stenene eller trækker dem fra hinanden. De samme bevægelser ødelægger understrygningen når der anvendes en svag mørtel, men stenene bevares.
På markedet. findes en del specialprodukter der, efter producenternes mening, kan afløse understrygningen med mørtel en gang for alle. Før benyttelse er det vigtigt at få garanti for hvad der er egnet til netop det tag med netop den udbøjning og ventilation. En ændring af det udførte arbejde kan være meget vanskelig hvis produktet f.eks. er fremstillet til "tagsten" udført af beton.
Over gavlmure, hvor understrygning ikke er mulig, lægges stenene som "Oplægning af rygningssten i mørtel" dog isoleret fra murkronen med tjærepap eller asfaltering.

Forskælling
er en "understrygning, udført ovenfra". Den er synlig og må udføres med stor akkuratesse. Benyt en spandeske eller en skælske.
Arbejdet bør udføres af en fagmand og bør ikke udføres i direkte sol eller på varme dage. Efter færdiggørelse dækkes arealet med våde sække, så mørtelen hærder under de bedste vilkår.

Udskiftning af en tagsten
Skadede sten lokaliseres let, hvorimod revnede sten kan være svære at finde både på yder- og inderside. Før udskiftningen bør det overvejes om en udskiftning er nødvendig eller kan udsættes, idet færden på taget og selve arbejdet kan ødelægge temmelig megen understrygning.
Er der tale om mange sten, må skadeårsagen findes inden arbejdet udføres.
Understrygningen omkring den skadede sten og omkring de fire overliggende bankes ud og fastbindinger fjernes. Den skadede sten lokalisere s udefra, hvorefter der forsigtigt bankes to kiler ind så de overliggende sten løftes så meget at den skadede sten kan løftes og trækkes ud.
En ny sten magen til skydes ind på plads og kilerne tages ud.
Samtlige løse sten bindes med bindetråd eller tagstensbindere, og der understryges som "Understrygning og forskælling af tegltage".

Oplægning af mørtelfri rygning
Rygninger, udført mørtelfrit, er billigere og kan udføres i frostvejr. Stenene er skruet til en toplægte der bør være trykimprægneret ligesom de øverste lægter. Stenene skrues fast under overlægget fra den næste sten, hvorfor det er vanskeligt at udskifte en enkelt sten uden at tage hele rækken ud.
Kontroller at toplægten er fastsiddende, ellers sømmes denne til spærene. Toplægten skal være så høj at der lige er luft under rygningsstenen når den hviler på de øverste tagsten.
Rygningsstenen skrues fast i toplægten med en eller to varmtforzinkede skruer med underlagsskiver, og næste sten henlægges over skruerne.
Luk ikke for ventilationen hvor underlaget er ført op ad toplægten.

Oplægning af rygningssten i mørtel
De løse rygningssten lægges med undersiden opad og spules rene med en kraftig vandstråle. Gammel mørtel kradses af, så undersiden er rimelig plan med maksimale udsving på omkring 1 cm.
Inden stenene er tørre, svummes undersiden, dvs. overkostes med en tynd mørtel, bestående af cement og groft, skarpt sand i blandingsforholdet 1:3. Pas på at der ikke kommer mørtel på oversiden. Stenene vendes og dækkes med våde sække i mindst et døgn.
I mellemtiden fyldes renden mellem lægterne i kippen ved i bunden at lægge petringer. (Se "Murermaterialer").
Over disse fyldes der op med mørtel iblandet tagstensskærver . Mørtelpuden skal have en sådan højde at hulrummet mellem pude og sten fyldes op med mørtel når rygningsstenene siden trykkes på plads. Dette tilpasningsarbejde skal udføres præcist, så den færdige rygning bliver helt ret. Der kan benyttes en ekstra rygningssten som skabelon.
Når svumningen af rygningsstenene s underside er hærdet uden udtørring i mindst et døgn, oplægges de i en KG '55/45/800 mørtel eller en stærkere KG 50/50/750 mørtel. (se "Mørteler").
KG 50/50/750 mørtelen kan blandes af 1 del mørtel af cement og sand i blandingsforholdet 1:3 og 3 dele 7,7 pct. murermørtel.
Stenene trykkes på plads, således at fugen mellem den allerede liggende sten og den ny fyldes. Hulrummet mellem puden og stenens underside skal ligeledes fyldes helt med mørtel. Stenen trykkes så langt ned, at fugetykkelsen i overlapningen bliver den mindst mulige. Den nedlagte sten må ikke flyttes når den først er lagt på plads. Der er derfor ikke mulighed for korrektioner bare få minutter efter lægningen.
Har rygningsstenene ligget så længe efter svumningen, at de er tørre, fugtes de før nedlægningen. De må dog, ikke være blanke af væde. Mørtel der presses ud ved nedlægningen renskæres et par timer efter at stenen er lagt på plads. Stigerne skal derfor flyttes mange gange under en sådan reparation.

Renskæring
Mørtelen renskæres så de frie mørtelflader på siderne, står med en let skråning indad. De buede kanter ved overlapningerne skæres lodret. Arbejdet skal udføres så omhyggeligt at det forhindrer, at der via mørtelresten ledes vand ind i mørtelpuden.
Opdager man under dette arbejde lunker fra en upræcis dosering af mørtel under lægningen, skal der efterfyldes hurtigst muligt med samme slags mørtel. Arbejdet må udføres samme dag.
Når renskæringen er foretaget, dækkes rygningen med våde sække.
Arbejdet bør udføres så en afsyring kan undgås. Hvis det alligevel er nødvendigt, skal det ske så hurtigt som mørtelen kan tåle det, og syren må ikke være stærkere end 1:10.
Følges ovenstående arbejdsoversigt, kan et holdbart og smukt resultat opnås, selvom det er meget trættende at stå længe på en stige. Er det hele tagryggen der skal repareres, bør en fagmand tilkaldes hvis der ikke er mulighed for opbygning af et stillads.
Tagsten egner sig fortrinligt til genanvendelse, og arbejdet med forsigtig nedtagning, f.eks. ved benyttelse af en træ-slidske og efterfølgende rensning er overkommeligt. Gamle sten er porelukket og derfor helt tætte, hvad nye først bliver efter et par år.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.822 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os