Logo

Tag - vælg det rigtige til dit hus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Når huset skal have nyt tag, skal du vælge den typef du kan lide. Men du må også tage hensyn til blandt andet din økonomi, myndighedernes krav og husets udseende. Her kan du læse om otte gængse tagtyper, hvad du selv kan gøre, og hvad du skal huske, før taget skiftes.

Før du vælger og lægger nyt tag, er det vigtigt at undersøge det træværk, der bærer taget. Dels skal nødvendige reparationer udføres, før det nye tag lægges. Dels skal du være sikker på, at træværkets bæreevne og dimensioner passer til det nye tag, hvis du skifter type. Ellers skal det tilpasses. Skifer og tagsten er for eksempel tunge tage, mens Decra, tagpap og fibercementbølgeplader (måske bedre kendt som eternitplader) er lette tage.
Tagkonstruktionen under et let tag er som regel svagere end en tilsvarende under et tungt tag. Men du kan også komme ud for, at tagkonstruktionen under dit lette tag uden besvær kan bære skiftet til et tungt.
Desuden er der forskellige minimumskrav til tagets hældning - de varierer fra produkt til produkt. Disse krav belyses under de enkelte tagtyper her i artiklen og i skemaet.

Har du ikke mod på at skifte; tag selv, kan du få et tilbud på, hvad du kan spare ved at blive medbygger. Og vælger du et skifer- eller stråtag, er du under alle omstændigheder nødt til at hyre håndværkere. De to er ikke for gør det selv-folk. I

Reparer de gamle skader
Men det er ikke kun fysiske konstruktioner og økonomi, der har indflydelse på valget af tag, Tinglyste servitutter eller en lokalplan kan begrænse dine valgmuligheder, hvis du vil skifte til en anden tagtype eller ændre på tagkonstruktionen også hvis du blot ønsker at lave høj rejsning eller udnytte tagetagen. Læs mere senere. Skal du søge om dispensation eller byggetilladelse, er det en god ide at alliere dig med naboen - et såkaldt nabotilsagn kan løse mange problemer.
Tag altid hensyn til husets arkitektur, når du vælger nyt tag. Det er synd og skam at devaluere huset med et uklædeligt tag. Og et godt valg er ikke altid lig med et dyrt.
Tagpap har fx været inde i en rivende udvikling og er blevet et lødigt materiale, der kan lægges med flot effekt og bruges på nybyggede huse af anerkendte arkitekter. Tagpap kan for eksempel være en værdig afløser for eternitbølgeplader, fordi skiftet ikke kræver nævneværdige ændringer i tagkonstruktionen.
Før det nye tag lægges, er det vigtigt at få foretaget nødvendige reparationer af den konstruktion, der bærer taget. Gå den grundigt igennem alle steder med henblik på at finde fx fugtskader. Eller endnu bedre: Få en fagmand til at gennemgå tagkonstruktionen. Svagheder, råd,. svamp og andre skavanker kan være så svære at lokalisere, at de af og til overses i forbindelse med en ellers grundig gennemgang. Bestiller du en tilstandsrapport, mindsker du risikoen for, at der opstår problemer. Fagmanden ved, hvilke steder der er mest udsatte og nødvendige at checke.
Skal du ikke selv lægge taget, kan håndværkeren få opgaven, før han skal give tilbud.

Tjen på at isolere
I forbindelse med udskiftning af taget bør du overveje, om du i samme arbejdsgang skal have efterisoleret eller etableret kviste, tagvinduer, udsugning, skorstene, undertag eller lignende. Husk også, at du muligvis kan få tilskud til fx isolering fra offentlige støtteordninger.
Men vær opmærksom på, at større projekter forlænger den periode, hvor familien skal leve uden tag over hovedet. Og skal du selv lægge det nye tag, er det dit ansvar at leje presenninger som værn mod byger. Hvad enten du selv skal skifte taget eller har håndværkere på, er de sene forårs- og alle sommermånederne de bedste at skifte tag i.
Den andel af arbejdet, du selv kan udføre, varierer meget, alt efter valg af tagbeklædning. Nogle typer som Decra-tage og fibercementtage er oplagte gør det selvopgaver fra start til slut. Og med materialerne følger minutiøse vejledninger. Andre opgaver - fx at lægge tagpap med effekter - er for fagfolk.

Som hovedregel kan du spare penge ved selv at klare nedrivningsarbejdet eller være medbygger. Har du tegl eller skifer, kan du ofte tjene en skilling ved at sælge de brugte tagmaterialer. Firmaerne, der aftager, finder du i telefon-fagbogen. Du kan også spørge firmaet, der skal lægge det nye tag, om de aftager gamle brugbare materialer.
Når den gamle tagbeklædning er fjernet, vil der ofte være brug for at rette taget op. Og du kan selvfølgelig selvefterisolere og sætte lægterne op, selvom du ikke vil lægge taget. I så fald bør du aftale med de håndværkere, som skal lægge taget, hvilken afstand lægterne skal opsættes med. Genbrug kun lægter, der er intakte. Vær opmærksom på, at gamle lægter ofte har en anden dimension end nye, så kombinationen afnye og gamle lægter kan være en hel matematik-prøve - og uhyggelig tidskrævende at lægge op og få til at gå op.

Tagpap kan lægges med flotte detaljer
Et tagpaptag er ikke længere bare et paptag. Med et par finesser og nutidens mere avancerede tagpaptyper kan et nyt tagpaptag blive virkelig flot.
Tagpap er et let materiale, der kan lægges på tag med hældninger helt ned til 1 grad, men det mest almindelige er hældninger mellem 14 og 80 grader. Underbeklædningen udføres med krydsfinerplader eller tætsiddende brædder.
De mange forskellige tagpaptyper kan inddeles i tre kategorier efter udseende.
Glatdækning kan laves med sømmet, svejset eller selvklæbende tagpapbelægninger, der alle giver helt glatte tagflader.
Listedækning er en relativt ny ide. For hver 101 cm plan tagflade placeres en trekantliste i tagets faldretning under tagpappet. Listen kan være af træ eller en specialfremstillet stålprofil og giver en markant profileffekt på den enkle tagtype.

Shingel er et tagpapprodukt af plader med præget mønster, der minder om skifer. På grund af pladernes ringe størrelse er det et velegnet gør det selv-tag. Mønsterets tunger kan have forskellige faconer, men der er tre på hver plade. Shingel fås i flere naturfarver, og pladerne sømmes op i baner, der forskydes, så de enkelte plader ligger i forbandt. Inden lægningen blandes pladerne fra fire til fem pakker, så man opnår et smukt varieret farvespil.
Minimumshældningen for shingel er 15 grader, og et shingeltag tåler ikke vægten fra store mængder sne.

Nemt at lægge selv
Tagpaptage er alle baseret på en kerne af polyester og aluminium omgivet af et syntetisk gummiprodukt (gummibitumen) og forskellige oversidebelægninger, typisk skiferskærver. Undersiden er belagt med sand.

De forskellige tagpaptyper er så nemme at lægge, at de er egnede for gør det selv-folk. Det gælder dog ikke listeversionen - den er for fagfolk med rutine, fordi listernes indbyrdes parallellitet og ensartede afslutninger mod tagfod og -ryg er altafgørende for slutresultatet.
Til tagpaptagene findes en lang række afslutningsprofiler til tagfod, -ryg, stern og alle andre steder, hvor en afslutning er synlig eller særlig udsat. Og med tagpappet får du en udførlig lægningsvejledning, som er let at følge.
Prisen for et lagt tagpaptag begynder ved cirka 120 kroner pr. kvadratmeter for den mest enkle type. Prisen stiger i takt med finesser som fx lister. Et glat tagpaptag koster ca. 80 kroner pr. kvadratmeter i materialer, hvis du lægger det selv. (1990-priser)

Når du vil ændre på taget
Vil du lægge en anden type tag end det gamle, eller vil du ændre på tagets konstruktion, kan der være regler for udseendet (farve, materiale, facon med mere), som skal overholdes.
Reglerne findes som tinglyste servitutter eller en lokalplan, hvis bestemmelser aflyser servitutter. Det er altså ikke tilstrælffieligt at kigge i dine egne papirer på huset. Og i Københavns kommune findes der særlige skødeservitutter, som ikke aflyses af lokalplanen.
Men uanset hvor i landet du bor, kan du få udleveret lokalplanen for dit område på Bygge- og Teknik-forvaltningen i din kommune.
Er dit hus erklæret bevaringsværdigt, kan der være særlige regler for ændringer, som går ud over almindelig vedligeholdelse.
Selv den allermindste udvidelse af husets areal kræver en byggetilladelse fra bygge direktoratet i kommunen. Den normale ekspeditionstid for en byggetilladelse er 14 dage. Kræver din tagudvidelse dispensation med deraf følgende nabohøring, skal du regne med en forlængelse på tre uger.
I Københavns kommune er der etableret et kundecenter på Otilliavej, hvor man kan se sagsmappen på sit hus og få hjælp på stedet af en arkitekt i forbindelse med ombygningen.
Hvad angår fredede bygninger, skal der søges om tilladelse hos Planstyrelsen til alle typer arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse.

Skifer - et klassisk naturprodukt
Skifer er populært sagt en skive 500 millioner år gammel havbund. Gravet op fra brud i flere forskellige europæiske lande. Naturskifertagets farvespil gør skiferen til et klassisk og smukt tag, der fås i den kendte blågrå farve og en mindre udbredt rødlig kulør. Skifer er ret dyr. Til gengæld kan et rigtigt lagt tag holde i mindst 100 år, og det ændrer stort set ikke udseende.
En skiferplade i en af de mest almindelige størrelser på 14 x 24 tommer koster fra 30 kroner. Skiferprisen er høj, fordi der er tale om et naturmateriale, som kræver megen håndtering under brud og produktion. Dels fordi den ved oplægning er tidkrævende på grund af sortering, tilskæring og sømning. Dels fordi skifertage næsten altid lægges med dobbeltdækning, det vil sige, at kun 50 procent af hver sten er synlig på det færdige tag. Til gengæld kan skifertage lægges med en lavere hældning end fx tegltage. Minimumshældningen er 22 grader og det skal lægges af en blikkenslager..

Kvaliteten varierer
Der er stor forskel på skiferkvalitet. Skifer fra Wales er god kvalitet, mens skifer fra for eksempel Spanien, Frankrig og Tyskland er af varierende kvalitet.
Stenene må ikke være porøse eller vandsugende og skal have en god klang som for eksempel porcelæn. Man kan checke skiferleverancen ved at stille en skive med kanten i vand. I løbet af et døgn må den højst suge vand nogle få millimeter op.
Skifersten forhandles efter breddemål. Til større tagflader er ofte brugt 16 x 26 tommer sten, og i en ud skiftningssituation betaler det sig måske at lægge taget om med 14 tommer sten, fordi nye 16 tommer er dyrere, og leveringstiden længere.
Før skiferen lægges, skal stenene gennemgås omhyggeligt og sorteres i tre kvaliteter og tykkelser. De tykkeste sten anvendes i starten ved tagfoden, de mellemtykke midt på tagfladen og de tyndeste øverst. Til gengæld er det ikke et gør det selv-projekt, fordi inddækninger, skotrender og lignende laves af blikkenslageren, efterhånden som skiferlægningen skrider frem. Der er dog meget håndtering i forbindelse med lægning af et skifertag, som du selv kan klare efter aftale med blikkenslageren.
Først skal alle sten sorteres i tre tykkelser, og her skal du regne med, at mindst 10 procent af stenene har skader. I dag bruger de fleste en såkaldt lokkeramme til at lave stenens to sømhuller. Vælger blikkenslageren at bruge sin skiferhammers spidse ende, bør du lade ham om det. Skiferpladerne koster 30-50 kroner pr. stk.! Prisen for at få lagt et skifertag begynder ved cirka 550 kroner pr. kvadratmeter (1990-priser). Inddækninger, kviste m.m. forhøjer prisen.

Metalplader er lette og robuste
Metalpladetage er meget lette og nemme at lægge. Blandt andet derfor er de velegnede til fritidshuse. Tagpladerne laves af stål eller aluminium i forskellige profiler og fås i flere farver og størrelser. Nogle kan nå fra tagfod til tagryg, svarende til 40-50 teglsten. Og selv så store plader er lette og nemme at håndtere.
Et metalpladetag har en lang holdbarhed, og især aluminium har bevist sin modstandsdygtighed mod luftforurening.
Decra-plader er et ret nyt tagmateriale, som forsøger at ligne tegl. Tagtypen er hurtigt blevet udbredt på såvel helårshuse som fritidshuse. Decra-pladerne er formet i hele baner af 6-8 »tagsten« i en plade. Tagtypen er let og kan ofte monteres oven på det gamle tag. Decra-pladerne kan normalt lægges på taghældninger ned til 12 grader uden undertag og ned til 8 grader med undertag. Decrapladerne er lavet af presformet varmgalvaniseret stål og belagt med keramisk indfarvet stengranulat. Pladerne fås i fem naturfarver med en klar akrylforsegling.
Også almindelige metaltagplader kan lægges direkte på for eksempel et asbestholdigt bølgeeternittag, som man så slipper for at fjerne. Desuden kan man få metaltagplader, der er formgivet som en stribe tegltagsten og har lægten monteret på bagsiden. Det gør arbejdet endnu nemmere. Almindelige metaltagplader kan lægges på særlige stållægter, der ikke påvirkes af fugt.
Nemt at reparere
Metalpladerne fremstilles i forskellige tykkelser - jo tykkere, desto stærkere. Hverken stål- eller aluminiumsplader har godt af, at man går for meget på dem. Men lægteafstanden kan øges, hvis man vælger en tykkere kvalitet. Når man går på pladerne, fx under oplægningen, bør man træde i fordybningerne.
Til nogle metalpladetyper fås en vandlås, som monteres over samlingerne og gør dem ekstra tætte. Og skulle et metaltag få ridser i malingen, er det nemt at reparere med reparationslak. Prisen på et metaltag er meget afhængig af typen.

Tegltagsten - Godt, gedigent og dansk
De første tegltagsten blev fremstillet for snart 1000 år siden, og tegl er et godt gedigent tagmateriale, som den tiltagende forurening tilsyneladende ikke har særlig skadelig indflydelse på. Tegltagsten findes i forskellige faconer, udviklet gennem tiderne, og forskellige naturlige farver. Bæverhalerne er de tidligste. Senere fulgte de såkaldte munk/nonne-tagsten, der blev opsat i to lag for at være tættere. I dag er vingetagsten og S-formede vingetagsten meget udbredt, fordi de er mindre ressourcekrævende at producere og derfor også billigere.
Håndstrøgne tegl blev fremstillet indtil slutningen af 1800-tallet og er meget efterspurgte til reparationsbrug.
I dag masseproduceres tegltagstenene. De er formstabile, målfaste og fastgøres sikkert til lægterne med bindere uden brug afværktøj.
Teglsten i bedste kvalitet, som er korrekt monteret, giver et tag med lang levetid. Ofte bunder utætheder i en nedslidt understrygning og ikke i itugåede tegl.
Tegltage havde tidligere som regel 45 graders hældning og tætnende understrygning. Generelt anbefaler producenterne i dag et vandtæt undertag, uanset hvilken hældning dit tag har. Den mindste taghældning, der kan lægges tegltagsten på, er 25 grader. Men minimumshældningen er afhængig af tagstenenes facon.
Vær medbygger
At lægge et tegltag er en stor opgave, og har du ikke mod på at springe ud i den, kan du som regel lave en medbygaftale med din tømrer. For der er nok af arbejdsmandsopgaver, som skal udføres. Når underlag og lægter er repareret eller lagt, skal teglene bæres op. De fæstes til lægterne med en meters mellemrum. Det er også muligt, at du kan lave tilskæringer ved kviste, skotrender og lignende med vinkelsliberen efter tømrerens streg. Kvadratmeterprisen for et lagt tegltagstenstag begynder ved cirka 400 kroner. Har du mod på selv at lægge et tegltag, er materialeprisen pr. kvadratmeter fra cirka 120 kroner for de billigste og mest udbredte røde vingetegltagsten og fra cirka: 250 kroner for glacerede tegltagsten. (1990-priser)

Betontagsten et alternativ til tegl
Betontagsten er nemme at lægge selv og modstandsdygtige over for slag og stød.
Betontagsten har eksisteret siden århundredets begyndelse og er meget populære i dag, fordi de minder meget om tegltagsten. Valget er mange gange afhængigt af smag. Betonudgaven vejer næsten det samme som teglversionen, og lægningsmetoderne er næsten ens for de to.
Betontagsten er ofte omfattet af en flerårig frostgaranti, hvor det garanteres, at stenene ikke sprænges ved temperaturer under frysepunktet.
Betontagstenene fås i mange farver - med ubehandlet eller akrylbehandlet overflade, der er en pendant til glaserede tegltagsten.. Men man skal være opmærksom på, at den blanke akryloverflade slides af med tiden. Til gengæld er de blanke betontagsten modstandsdygtige over for slag og stød.
Betontagstenene kan lægges på en taghældning helt ned til 14 grader og fastgøres
med almindelige søm eller bindere som tegltagstenene. Alle betontagsten er falsede, hvilket betyder, at tagdækningen bliver helt tæt.
Hold øje med tilbud
Betontagsten er billigere end tegl. Materialeprisen er cirka 90 kroner pr. kvadratmeter.
Hvis du skal have taget lagt, begynder priserne ved 400 kroner pr. kvadratmeter, hvis tagkonstruktionen er klar til lægningen. (1990-priser). Selvom betontagsten er billigere end tegl, er prisen for et lagt tag næsten den samme for de to typer, da betontagsten er tungere, hårdere og mere tidkrævende at arbejde med. Vær opmærksom på, at betontagsten af og til fås som slagtilbud hos tømmerhandler og i byggemarkeder.

Tagtype..................Betontagsten
Materiale...............Beton med akryl overfladebehandling
Vægt/m'................45-50 kg
Forbrug pr. m'.....9-16 stk. afhængigt af facon
Tilbehør.................Komplet
Farver....................Mange, fX gul, rød, brun
Lægteafstand.....Typisk 300-330 mm
Holdbarhed..........Ca. 50 år
Hældningskrav....14-30°
Undertag................Under 20° og tage u. understrygning
Materialepris
pr. m' Fra ca. 90 kr.
Færdiglagt
tag pr. m' Fra ca. 400 kr.
...........................
Tagtype..................Metalplader
Materiale...............Alu og stål eller galvaniserede stålplader m. knuste sten og akryl (Decra)
Vægt/m'.................Alu 2 kg, stål fra 3,8 kg, Decra 6,7 kg
Forbrug pr. m'......Metalplader afhængigt af størrelse, for Decra 2,15 stk.
Tilbehør..................Komplet
Farver......................Mange, fx grå, rød, grøn, sort
Lægteafstand.......Metalplader 500 m.m, Decra 369 mm
Holdbarhed...........Metalplader ca. 20 år, Decra ca. 40 år
Hældningskrav.....Metalplader 8°, Decra 12°, m. undertag 8°
Undertag.................På hældning under 12°
Materialepris
pr. m' Decra fra ca. 198 kr. ekskl. tilbehør
Færdiglagt
tag pr. m' Decra fra ca. 285 kr.
......................
Tagtype...................Skifer
Materiale................500 mio. år gammel havbund
Vægt/m'..................Skiferplader str. 12"x24" ca. 52 kg
Forbrug pr. m'.......Skiferplader str. 12" x 24" ca. 12-13 stk.
Tilbehør...................Specialfremstilles af blikkenslageren
Farver.......................Sort, blågrå og rødlig
Lægteafstand........Skiferplader str. 12" x 24" 254 mm
Holdbarhed.............Ca. 100 år
Hældningskrav.......Min. 22°
Undertag..................Unødvendigt ved lægning med kit
Materialepris
pr. m' Fra ca. 120 kr
Færdiglagt
tag pr. m' Fra ca. 550 kr.
....................................
Tagtype....................Tagpap
Materiale.................Aluminiumsbelagt polyesterarmering, imprægneret og belagt med gummibitumen. Overside m. skifer
Vægt/m'...................Ca. 5 kg
Forbrug pr. m'.......1,1 m bane - 1 m bred
Tilbehør..................Til inddækninger bruges selvklæbende strimmel, tagklæber og aluprofiler
Farver.......................Sort, grå, rød, grøn
Lægteafstand........Lægges på krydsfinerplader, brædder eller gammel tagpap
Holdbarhed.............Ca. 25 år
Hældningskrav.......1 ° ved dobbelt lag, 11 ° ved selvklæbende
Undertag..................På hældning under 1°
Materialepris
pr. m' Glat tag fra ca. 80 kr.
Færdiglagt
tag pr. m' Med lister fra ca. 400 kr.
...............................
Tagtype....................Tegltagsten
Materiale..................Ler
Vægt/m'....................Vingetagsten 39 kg
Forbrug pr. m'.........Vingetagsten ca. 14 stk.
Tilbehør....................Komplet
Farver........................Mange, fx rød, brun, blåsort
Lægteafstand.........Vingetagsten 375 mm
Holdbarhed.............60 år el. længere
Hældningskrav.......Vingetagsten 25°
Undertag...................På hældninger under 45°
Materialepris
pr. m' Fra ca. 120 kr.
Færdiglagt
tag pr. m' Fra ca. 400 kr.
............................

Priserne i skemaet er vejledende (1990) og kan variere fra landsdel til landsdel. Priserne på de færdig lagte tage er udregnet på basis at at det nye tag er af samme type som det gamle. Det vil sige, at prisen ikke inkluderer ændringer i tagkonstruktionen. Priserne på færdig lagte tage vil også påvirkes af de aktuelle materialepriser.

Læg et undertag
Undertage har kun været anvendt siden 1950'erne. Produkterne er mange, og erfaringsperioden er kort. Men du bør altid forlange mindst 30 års levetid af et undertag, og det er værd at ofre penge på, hvis du vil have ekstra sikkerhed mod vand- og sneindtrængen.
Nogle tagtyper er slet ikke tætte uden undertag, når taghældningen bliver tilstrækkelig lille. Ved en tagomlægning må du vurdere, hvilken type undertag der er bedst.
Der er tre gængse typer undertag. Den ene er banevarer af armeret plastfolie, asfaltimprægneret polyesterfilt, glasfiberarmeret pap og lignende.
Den anden er bræddebeklædning eller vandfast krydsfiner med asfaltpap.
Og den tredje er tynde plader af træfiber, gips eller lignende.
Foliernes kvalitet varierer meget. Du skal undgå perforering under oplægning, og folie kan blafre og give generende støj i blæsevejr.
Selvbærende asfaltpap, asfaltimprægneret polyesterfilt eller hårde træfiberplader er mere velegnede til undertag. Og vandfaste gipsplader kan være velegnede under stråtag, hvor det er oplagt at formindske risikoen for brand.
På bevaringsværdige bygninger kan et undertag imidlertid være uhensigtsmæssigt, fordi det kan gøre taget så tæt, at huset ikke kan ånde, hvilket kan resultere i fugtskader.
Det manglende undertag kan så betyde, at det er umuligt at udnytte tagetagen, fordi det netop kræver et undertag.

Stråtag - Velisoleret og føjelig
Et stråtag har en usædvanlig god isoleringsevne mod både kulde, varme og lyd. Og i de senere år er man yderligere begyndt at lægge et brandisolerende lag under taget. Men under alle omstændigheder bør man undersøge, hvilken indflydelse valg af stråtag har på forsikringspræmien.
Man kan ikke selv lægge et stråtag - og ud over tækkemanden kan det være nødvendigt at involvere en tømrer, en murer og i nogle tilfælde endog blikkenslager og elektriker, for det kan være nødvendigt at omlægge el-vejene, når der lægges stråtag.
Har du et gammelt hus med stråtag og har lov til at lægge en anden tagtype, skal du vide, at et hvilket som helst fast tag ikke kan følge det gamle pus' bevægelser, hvilket kan medføre skader.
Et stråtag klæder både nye og gamle huse og har den fordel, at det kan følge en gammel bygnings bevægelser, så taget ikke skades af husets sætninger.

Få anvist en tækkemand
Kvadratmeterprisen for et stråtag ligger mellem 500 og 625 kroner. (1990) Tækkemanden kan man få anvist gennem Jydsk Tækkemandslaug, tlf. 865902 37, Sjællands og Øernes Tækkemandslaug, tlf. 33 11 80 03, eller på Nordisk Center for Bevarelse af Håndværk, tlf. 42 80 79 08,

Græstørv - godt til fritidshuset
Græstørv på taget er en meget gammel tagdækningsmetode, der har fået en renæssance, fordi den er med til at give boligen et sundt indeklima. Tagets konstruktion skal kunne bære vægten af de tunge tørv, og hældningen bør være mellem 10 og 30 grader. Græstørvene skal lægges på en tætnende belægning af for eksempel tagpap og rodstandsende plastplader eller en kraftig helsvejset gummimembran.
Dette arbejde bør udføres af specialister, til gengæld kan du reducere omkostningerne ved at fjerne den gamle tagbeklædning og selv lægge tørvene. Tagplænen lægges bedst i september, så slipper du for at vande. Et færdigt tag koster cirka 400 kroner (1990) pr. kvadratmeter.
Lægger tagdækkeren kun den tætte tagpapbelægning og leverer de tætte plastplader, er prisen cirka 250 kroner pr. kvadratmeter. Du kan altså spare cirka 150 kroner pr. m' ved selv at lægge plader og græstørv.
Et tag med græstørv bruges primært på fritidshuse herhjemme, men også de nye træhuse, som bygges til helårsbrug, ses ofte med et levende grønt tag, der anlægges med rullegræs.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.168 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her