Logo

Træarbejde - Løse skruer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Der kan være tre årsager til løse skruer. Skruen har vrikket sig løs på grund af belastningen, træet er mørnet og svundet med alderen, eller det er flækket. Det sidste sker oftest med tunge døre i spinkle karme (Se "Revnet karmtræ" ).
De fleste problemer klares let ved at benytte en skrue et eller to numre tykkere, men ikke nødvendigvis længere end den oprindelige.
Er skruehullet ødelagt, bores det op med et træbor i en diameter, så det skadede træ fjernes. Et stykke af en stramt passende rundstok afskæres. Hullet smøres med lim, og træproppen presses helt i bund. Rundstokken skal kunne glide ind i hullet uden brug af hammer, da der ellers er stor sandsynlighed for at træet flækker. Med stemmejernet kan der laves et limspor rundt om rundstokken i en spiralform. Men det er ikke så nødvendigt som ved træsamlinger med dyveler.
Den udragende stump af rundstokken afhugge s med stemmejernet og slibes glat med overfladen, inden limen er helt tør.
Er træproppen synlig efter reparationen, må en så glat overflade som muligt opnås, hvilket lettest sker med et stemmejern og som beskrevet under "Propning af træ".
Reparationen kan også udføres uden opboring af det ødelagte hul. Men styrken nedsættes væsentligt, uanset hvor godt træpløkken er tilpasset hullets form.
Skru ikke skruen i før limen er hærdet.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.444 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os