Logo

Trappe - Udskiftning af bræddebaluster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
En beskadiget bræddebaluster overskæres skråt og vrikkes forsigtigt løs, eller den skæres over langs vangen uden at denne beskadiges af saven. Overskydende træ fjernes med stemmejern og slibes ned i plan med vangens overflade. Om nødvendigt spartles og slibes til en jævn overflade er opnået. Der udføres en ny baluster magen til den demonterede hvad angår såvel form som profilering.
I bunden af balustren bores eller udstemmes et hul til en løs tap eller dyvel, og der udføres et tilsvarende hul i vangen. Tap og hul smøres med en god trælim på såvel sider som bund og top. Balustren presses på plads og fastholdes ved kilning eller fastspænding med skruetvinger. Der bores et hul skråt op gennem balustrens top og ind i håndlisten. Heri presses en dyvel smurt ind i lim. Dyvelen afskæres og slibes glat med balustrens overflade. Håndlisten må først belastes når limen er helt hærdet.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 662 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os