Logo

Trapper - reparation af trapper og gelændere

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Reparation af knirkende trin
Reparation af beskadigede trinforkanter
Reparation af flækkede gelænderstolper
Udskiftning af gelænderstolper

Trappen og dens gelænder er det mest komplekse stykke snedkerarbejde i hjemmet og kan med tiden udvikle en række forskellige fejl, primært forårsaget af dagligt slid. Knirkende trin er en af de mest almindelige og mest irriterende fejl.
Dette problem forårsages af, at samlingen mellem trinstykket (den del man træder på) og stødtrin net (den lodrette del) arbejder sig løs, således at de to dele gnider mod hinanden, når man går på trappen.
Selve trinstykket kan blive beskadiget, især langs den udhængende forkant. Dette forårsage s ofte af møbler, der flyttes på en uhensigtsmæssig måde, hvor tunge genstande hviler eller falder ned på et trinstykke, mens de er ved at blive båret op eller ned ad trappen. Endelig kan gelænderet beskadiges og løsnes ved slag o.l.; sådanne fejl må omgående rettes, hvis trappen skal forblive sikker.

Vurdering af skadernes omfang
Undersøg trappen med henblik på at få et indtryk af, hvordan den er konstrueret og på at vurdere behovet for reparationer. Trinstykkerne og stødtrin ene er fastgjort på hver side af trappen ved hjælp af to parallelle vanger. Ved trapper med lukkede vanger er trinstykkerne og stødtrinene fastgjort i fordybninger, der er skåret ind i vangerne; ved opsadlede trapper er den ydre vange skåret ud i zigzag facon, således at trinstykkernes yderender hviler på de udskårne flader. Den inderste vange - mod væggen - er altid lukket. Hvis det ikke er muligt at få adgang til undersiden af trappen, fjernes eventuelle tæpper og reparationerne udføres ovenfra.

Hvis man kan komme ind under trappen kan et knirkende trin afhjælpes på følgende måde: Undersøg, at de kiler, der holder trinstykkerne og stødtrinene på plads, er slået helt ind. Eventuelle løse kiler limes og slås fast, og manglende kiler erstattes. Der limes og skrues træstykker fast i vinklen mellem trinstykke og stødtrin for at forhindre dem i at gnide mod hinanden.

Reparation af knirkende trin
1. Hvis man ikke kan komme ned under trappen, bores der først et hul gennem trinstykket, der er stort nok til at skruens kan gå igennem. Derefter bores der for med et bor, der er lidt mindre end skruen, ned i overkanten af det underliggende stødtrin. Det øverste hul forsænkes, hvorefter skruen skrues i.

2. Man kan anvende en færdigkøbt trædyvel til at dække skruens hoved, eller man kan lave en selv hertil bruges et særligt bor. Kom noget PVA-lim på dyvlen og slå den forsigtigt på plads; derefter høvles den plan med trinstykket. Som alternativ kan man bruge træcement til at fylde hullet ud.

Reparation af beskadigede trin forkanter
1. Marker det stykke, der skal fjernes, idet der sørges for at bagkanten er parallel med forkanten, men ikke når ind til stødtrinet. Anvend en kontursav til at skære ind i forkanten og - for at løsne stykket - langs med bagkanten. Derefter bruges en listesav til at save vinkelret på bagkanten.

2. Skær et stykke træ. ud som erstatning for det gamle stykke: Træets årer skal gå på langs af det stykke, der skal passe til det bortskårne område. Stykket limes og skrues på plads, og skruerne forsænkes. Anvend en stød høvl eller trærasp til at forme det nye stykke, så det passer til forkantens profil.

Fastgørelse af løse gelænderstolper
Løse gelænderstolper (balustre) kan fastgøres ved hjælp af skråsømning. Slå et ovalt søm ned i den underliggende vange eller det overliggende gelænder i en vinkel på 45°. Dyk sømhovedet og dæk det med cellulosespartelmasse, hvis området skal males, eller træcement, hvis området skal lakeres.

Reparation af flækkede gelænderstolper
Hvis en gelænderstolpe flækker, er det normalt på grund af et kraftigt slag. Skaden repareres ved at åbne revnen og sprøjte trælim ind i den. Derefter bindes revnen grundigt sammen ved at omvinde den med afdækningstape. Lad tapen sidde i 24 timer, indtil limen er tør.

Udskiftning af gelænderstolper
1. Fjern de to brækkede dele. Anvend en forskydelig smigstok til at overføre vinklen på vange og gelænder til den nye gelænderstolpe. Hvis den nye stolpe ikke er helt magen til, kan man anvende en stolpe fra et mindre iøjnefaldende sted, så man ikke bemærker evt. små forskelle.

2. Skær gelænderstolpen til langs mærkerne med en listesav. Derefter anbringes den forsigtigt på sin plads og skråsømmes til vange og håndliste (se Fastgørelse af løse gelænderstolper).
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.399 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1183404-09-2017 12:35:36 Niels Nielsen
Jeg står med et problem . Et trappegelænder er gået løs i buesamlingen på afsatsen . Hvordan bringer jeg disse 2 emner sammen igen . Det er umiddelbart umuligt med skruetvinger ..?? - hilsen , Niels

Fortæl dine venner om os