Logo

Borgenes måltider og spisemanerer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Middelalderens kokke var uddannede til at lave mad til fester eller til betydningsfulde gæster. Når borgherren boede på borgen, blev måltiderne serveret med pomp og pragt. Dagens hovedmåltid begyndte allerede klokken 10, og det kunne vare både to og tre timer. Det bestod af en række retter, og folk valgte selv fra fadene. De tog med fingrene eller med spidsen af en kniv. Gafler var endnu ikke almindelige. Det var god bordskik at udvælge en særlig lækker godbid og give den til sin sidemand. Ofte byttede folk tallerkner og krus. Mænd med skæg måtte passe på, at der ikke faldt skæghår ned i vinen, når de drak. Det ville fornærme den kvinde, der fik overrakt kruset.
Borgherren, hans familie og eventuelle gæster sad til højbords ved et stort bord, der var hævet over de andre. De fik serveret først. Konger og prinser havde en mundskænk til at smage på deres mad, før de spiste. Det skulle sikre, at maden ikke var forgiftet. Ved visse måltider blev maden serveret af pager. De var unge mænd fra adelige familier og gjorde gratis tjeneste på borgen for at lære ridderskikke, veltalenhed og adelige manerer. Soldater og tjenestefolk fik ringere kost. Madrester blev givet til grisene eller de fattige.
Før måltidet vaskede borgherren og hans gæster hænder. Derefter bad en af borgens præster bordbøn. I middelalderen spiste de rige meget kød. Vildt var uhyre populært. Dyresteg, fasan, agerhøne, hare og vildsvin indgik ofte i måltiderne ledsaget af en tyk, krydret sovs. Kirken lærte folk, at de hver onsdag og fredag skulle spise fisk i stedet for kød. Men mange så stort på denne regel og betalte en bod i stedet.
Almindelige mennesker spiste flere grønsager, ofte i suppe eller en sammenkogt ret. Rå frugt og rågrønsager blev betragtet som usundt. Kål, porrer og hvidløg var almindeligt. Det samme var grød lavet af tørrede ærter eller bønner. Hårdt arbejdende folk på landet spiste i snit et kilo brød hver om dagen. Kartofler var endnu ukendte, og ris var en luksus. Et festmåltid kunne afsluttes med kager glaseret med sukker og pyntet med marcipan.
Maden blev serveret på træfade. Tykke skiver groft brød blev brugt som tallerkener. Hos rige folk lå brødet i bunden af tin- eller sølvtallerkener. Brødskiverne opsugede væde og sovs. Hvis man var meget sulten, spiste man det gennem vædede brød. Ellers blev de fugtige brødskiver samlet sammen efter måltidet og givet til tiggerne uden for borgporten. Der var altid hunde på borgen.
De listede rundt og tiggede godbidder, selvom det ikke var god skik at fodre dem ved bordet.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.271 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her