Brændevinsgris af klart glas fra Holmegaard. Den er kendelig på de blå øjne
Blandt den »fugtige« zoologis mest populære repræsentanter er utvivlsomt b. Den er af glas og dukker op i Tyskland i slutningen af 1500-tallet. B. er sikkert af vildsvinetypen, den har en kraftig fladtrykt klippet rigle, der illuderer som børster ned ad ryggen, og der kan stikke et par drabelige hugtænder ud af flaben på den. Under 30-årskrigen stiftede svenskerne bekendtskab med b. og eftergjorde den på deres egne glasværker.
Også i Danmark er der lavet b., således på Holmegaard og Aalborg glasværk. Holmegaards kan kendes på, at de har blå-hvide emailleøjne. Hos b. er halen gjort til skænkerør.