Logo

Byzantinske mønter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

De byzantinske (eller østromerske) serier ligger i forlængelse af de romerske; grænsen sættes normalt til 498, hvor kejser Anastasius gennemførte en reform af kobbermønterne. De senromerske ædelmetalmønter fortsatte: guld solidus (med fraktionerne semissis og tremissis) og sølv miliarense og siliqua. Da de byzantinske serier strakte sig over små 1000 år, skete der flere ændringer, og det kan derfor være praktisk at dele byzantinsk mønthistorie op i 4 perioder.

 

1. periode: 498-717

Ved Anastasius' reform beholdt værdimønten sine indbyrdes relationer:

1 AV solidus=12 miliarense=24 AR siliqvae.

Fra Justinian prægedes letvægtssolidi på 23, 22 og 20 siliqvæ. Den nye kobbermønt follis gik der fra begyndelsen 360 af på en solidus, senere kom man ned på 180, da de største follis prægedes under Justinian.

 

AV/AR: Designet lå i forlængelse af de senromerske mønter: forsiden havde en højrevendt buste med latinsk indskrift. Under Justinian indførtes frontal buste, og denne blev enerådende på alle senere mønter; senere sås dog også kejseren tronende eller stående frontal, evt. sammen med medregenter (kejserinder eller sønner). Bagsiderne indledtes med en (kvindelig) Victoria, i 518 ændret til en (mandlig) engel. I 578 sås første gang et kors på trin, der også var typisk bagsidemotiv på sølvmønten hexagram. Den erstattede de ovennævnte sølvmønter 615. I 695 indførte Justinian II for første gang i mønthistorien en Kristusfigur.

 

Æ: Kobbermønternes forsider fulgte det ovenfor nævnte om ædelmetalmønterne; bagsiderne fik som noget nyt (i forhold til de romerske) store værdiangivelser med græske tal, f.eks. follis'en mærket M (=40 nummi), halvfollis'en K (=20 nummi) etc. (se nummi). Desuden bar mønterne, som de senromerske, forkortelser af møntsted og officina; fra 538 indførtes regeringsår som datering, parallelt hermed brugtes også indikation. I 600-tallet bevirkede udenrigspolitiske problemer (618-28 perserkrig, fra 638 arabernes fremtrængen) at kobbermønten forringedes, og at de små nominaler forsvandt.

 

2.periode: 717-1092.

AV/AR: Mønternes design var oprindelig påvirket af ikonoklasterne, der var imod ikoner (billeder af Kristus og helgener); til gengæld optrådte kejserfamilien med både levende og afdøde medlemmer. I 720'erne introduceredes en ny, flad sølvmønt, miliaresion, der var helt uden billeder, også af kejseren. På guldmønten solidus - der gradvist betegnedes med det græske ord nomisma - dukkede Kristus op igen i 840'erne efter ikonoklasternes nederlag; senere kom også Maria og helgener. Under Nikeforos Fokas (969-76) introduceredes en lettere guldmønt, tetarteron nomisma, denne beholdt det lille modul, mens nomisma'en gradvis blev tynd og større i diameter, og i 1000-tallet tillige skyfat (skålformet); dette sidste skal måske ses i sammenhæng med, at mønten samtidig forringedes.

P.g.a. en ny, større udenrigspolitisk krise (tyrkernes sejr ved Mantzikert 1071, normannerangreb) blev både sølv- og guldmønten voldsomt forringet op mod 1092.

Æ: som nævnt gik det gamle system til grunde; de sidste 20 Nummi'er med K prægedes i 760'erne og derefter blev follis'en næsten eneste kobbernominal (det store M blev hængende som en type immobilisee til ca. 840). Mønten viste herefter kejserens portræt frontalt på forsiden, medens bagsiden havde en inskription med en blanding af latinske og græske bogstaver på formen: »(kejsernavn) af Guds nåde romernes kejser«. Fra 969 forsvandt kejserbusten, og der prægedes »anonyme« folles med Kristus på forsiden og bagsideteksten »Jesus Kristus kongernes konge«. Disse prægedes perioden ud med forskellige bagsider (14 typer ialt, klasse A-M), mens der parallelt hermed fra 1059 atter prægedes folles med kejserens portræt.

 

3· periode 1092-c.1354

Ved kejser Alexios I's reform 1092 kom der atter orden i møntsystemet. Det så således ud:

1 AV hyperpyron=3 electron aspron trachy= 48 billon aspron trachy.

Disse tre nominaler var alle skyfate (skålformede). Designet viste på den konvekse side (forsiden) Kristus, Maria eller helgener, på den konkave (bagsiden) kejseren; teksten var nu helt igennem på græsk. Desuden sloges små, flade kobbermønter på 1 og ½ tetarteron. Det 4. korstog (kræmmerkorstoget) erobrede Konstantinopel i 1204, og dette satte sig spor i møntprægningen. Der etableredes et latinsk kejserdømme i Konstantinopel til 1261; her prægedes kobberskyfater (de latinske imitationsserier). De flygtende grækere etablerede tre kejserdømmer: 1) i Trapezunt, hvor der fortrinsvis prægedes en flad sølvmønt kaldet asper; 2) i Epirus, hvorefter Thessalonika blev generobret; dette rige erobredes dog i 1246 af 3) kejserdømmet Nikæa, der blev det rige, der i 1261 generobrede Konstantinopel fra latinerne. I Nikæa og Thessalonika prægedes efter Alexios' system, dog sank guldindholdet i hyperpyron'en ligesom elektron trachy'en blev en sølvtrachy og billonmønten en kobbertrachy. Alle er dog fortsat skyfate, og der var en rigdom af helgener, engle, serafer og meget andet. Nogle år efter generobringen - ca. 1295 - afløstes sølv-trachy'en af en flad sølvmønt, der på ny kaldtes miliaresion. Kobbermønterne blev ligeledes i løbet af 1300-årene flade.

 

4· periode ca.1354-1452.

Efter fornyede tyrkiske invasioner i begyndelsen af 1300-årene og opslidende borgerkrige nåede guldhyperpyron'en ned på kun 11% guld. Den erstattedes ca.1364 af en flad sølv hyperpyron (med fraktioner på ¾,½,¼ og ⅛). Ud over disse prægedes få kobbermønter. Rigets territorium blev stadig mindre med følgende dalende behov for mønt. I 1452 erobredes Konstantinopel af tyrkerne, og det byzantinske rige ophørte med at eksistere. Trapezunt faldt nogle år efter, 1461.

Kataloger: Området er dækket af en række ældre kataloger af Sabatier (1862), Wroth i BMC (1908-11) og Tolstoi (1913-13). Imidlertid foreligger en række nyere: På engelsk dækkes perioden 498-1081 af katalogerne fra Dumbarton Oaks, og hertil knytter Michael Hendy sig med Coinage and money in the Byzantine Empire 1081-1261. På fransk findes et katalog fra Bibliotheque Nationale af Cecilie Morisson, og på tysk et af Wolfgan Hahn, der dog kun dækker op til 717. Men der gøres stadig nye fund, og et væld af tidskriftartikler om enkelte typer fremkommer til stadighed. Den sene periode efter 1261 er behandlet i nogle små kataloger af S. Bendall. Af samlere bruges enten Ratto: Monnaies byzantines (1929), der oprindelig var et auktionskatalog og hvis illustrationer stadig er værdifulde; ellers er standardkataloget Davis R. Sear: Byzantine Coins and their Values (1974), der foruden katalogisering (på grundlag af D.O. og Hendy) har en generel indføring i emnet. NNUM 1990 s.78-82.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.343 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.