[sela'dong] Uigennemsigtig, kinesisk keramik i farver varierende fra olivengrønt til lyst grågrønt, Fra Sung-dynastiet (960-1279). (navn på helt klædt i grågrøn dragt i hyrderoman fra 1610)
I vid udstrækning efterlignet ved europæiske porcelænsfabrikker, fremstilles f.eks. stadig af Den kgl. Porcelainsfabrik i København.
Celadon - grøn kinesisk stentøjsglasur, som i det 18. århundrede fik navn efter en fransk skuespilsfigur, Celadon, som bar en grøn dragt. Glasuren optræder først i Sung-tiden (960-1279), og varerne er gerne med indridset dekoration, som glasuren er flydt hen over, hvilket giver en skyggeagtig virkning. Celadon glasuren er siden eftergjort i Europa, bl.a. har Meissen og Den kongelige Porcelainsfabrik i København benyttet sig af den.
Celadon - oprindelig kinesisk keramik, hvis farver (fra blågrå til bleggrønne/olivengrønne) opnås ved anvendelse af glasur i jernoxyd. Stammer fra dynastiet Sung (X-XIII. årh.).
Speciel kinesisk grøn glasur på keramik (stentøj) oprindelig fremstillet i det nordlige Sung (960-1127), den grønne farve kan variere fra en klar olivengrøn til en næsten sortgrøn farve. Det sydlige Sung (1127-1279) kan variere fra en lys blågrøn til en klar olivengrøn.
Navnet siges at stamme fra et fransk skuespil i 1600-tallet, hvor en af personerne, en fårehyrde ved navn Celadon bar en olivengrøn klædning. Dekorationen er som oftest ridset ned i skærven. I middelalderen havde man den tro, at kom der forgiftet mad eller drikke i en Celadon skål ville denne springe eller skifte farve. Den grønne farve skulle efterligne jaden (s. d.), og den anløbne bronce. Celadon glasuren blev efterlignet her i Europa bl.a. på Meissen (s.d.) i 1700-tallet. Glasuren har også været anvendt på Den kgl. Porcelænsfabrik i nutiden. (Kunstindustrimuseet).