En af de mest almindelige møntenheder i verden og brugt af
mere end 75 lande og områder som skillemønt-betegnelse for 1/100 (lat. centum)
af en dollar eller anden hovedmøntenhed. I Kenya og Uganda var 1 shilling=100
cents; i Botswana var 1 thebe=100 cents, i Swaziland: 1 luhlanga=100 cents og i
flere af de hollandske kolonier f.eks. Surinam var 1 gulden=100 cents.
Møntenheden er første gang taget i anvendelse i Nordamerika i 1792.
I Dansk Vestindien indførtes decimalsystemet i 1849 med 1
daler (dollar)=100 cents. Ved en møntreform i 1904 besluttedes at overgå til en
ny møntenhed: 1 franc=100 bit, og forholdet mellem gammel og ny enhed var 1
daler (dollar)=5 francs, hvilket fremgik af mønterne, der havde dobbelt
værdiangivelse.
..