Diamantslibning på glas

meget benyttet ikke mindst i anden halvdel af 1700-tallet og forrige århundrede. D. kræver et tykt glas, og hvis det skal virke rigtigt, må det helst være f.eks. blykrystal. Man udfører da en såkaldt skærslibning, hvor dybe, ret tæt siddende skær krydser hinanden i rette vinkler; på den måde fremkommer der små firkanter mellem slibningerne; de funkler som nogen diamant, når lyset falder i dem. Man taler også om diamantslebne propper, når disse er facetterede, så de kan minde om diamanter. diamantsnit: prydliste med pyramideformede knopper mindende om gammeldags slebne diamanter.