Logo

Fotografering af mønter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

er ikke altid en let sag, især ikke, hvis de skal anvendes til afbildninger i bøger, artikler, salgslister eller møntauktionskataloger, hvor man stiller krav om størst mulig skarphed. Det svære ligger i mønternes forskellige udseende og kvalitetsgrad.

 

Bedst til optagelse er et eenøjet spejlreflex-kamera plus en forsats til næroptagelse. Fordelen ved det eenøjede spejlreflex-kamera er, at man i søgeren ser nøjagtig det, der kommer med på optagelsen, og at man kan kontrollere skarpheden. Kameraets fabrikat er ikke så vigtigt. De fleste sværger til et bestemt mærke. Et reprostativ af en eller anden form, så den fladt liggende mønt kan fotograferes ovenfra, er en klar fordel. Skal man fotografere løbende og i store serier, er et justerbart reprostativ en fordel. Hermed kan man finjustere hver optagelse, uden at det går ud over forstørrelsesgraden.

 

Belysningen er det vigtigste, idet selv svage detaljer eller detaljer, der er så slidte, at de kun kan ses, når lyset falder på en bestemt måde, må være klart synlige, og desuden skal fotografiet helst virke »plastisk«. Af den grund anbefales det at optage mønterne enkeltvis, idet man ved flere mønter ved siden af hinanden kan få for store forskelle i belysningen, hvorved de ikke bliver ens ved den senere forstørrelse. Optagelse ved dagslys i solskin kan ikke anbefales, fordi lyset er for skærende, også selvom man har et stykke hvidt stof mellem mønten og solen. Væsentlig er også solens højde på himmelen - jo højere solen står - des mindre skygge. Det bedste er let overskyet på det tidspunkt hvor solen står forholdsvis lavt. Men fotografering indendørs under ens kontrollerede forhold er i de fleste tilfælde at foretrække.

 

Ligesom solens lys er parallelt, bør ens lyskilde også have et sådant lys. Dette fås ved anvendelse af en dias-projektor, og skal det være rigtig fint, kan man fremstille en spaltelysforsats. Fordelen ved en sådan er, at lyset kan koncentreres på en lille flade, og at denne lysflade er ensartet i styrke. Hvis projektoren anbringes på et stativ, kan man nemt finde den vinkel, under hvilken lyset skal falde på mønten. Drejer det sig om et højt relief skal indfaldsvinklen med bordet være 30-45 grader, og en dansk middelaldermønt, som har et fladt relief, fotograferes bedst ved en vinkel på mellem 5 og 10 grader. Er præget så fladslidt, at man dårligt kan se noget, vil en vinkel på mellem 2 og 5 grader gøre underværker. Man skal bruge højst mulig blænderværdi, hvilket giver stor dybdeskarphed, med deraf følgende længere belysningstid.

 

Filmmaterialet, der skal anvendes, afhænger af, om der skal laves store forstørrelser. Jo større forstørrelser, jo mere finkornet bør filmen være. 14 Din er en finkornet film, men til normalt brug kan anvendes en 22 Din (125 ASA) film, der eventuelt fremkaldes med en finkornsfremkalder.

 

Men enhver møntfotograf vil med tiden få sine egne erfaringer og metoder. Man er nødt til at ændre optageteknik og variere, når det drejer sig om så forskellige mønter som medaljeprægsmønter, alm. masseprægede, gamle, historiske og for det meste mørkt patinerede stykker eller middelaldermønter med fladt relief. Endnu mere spiller mønternes materiale og dermed farve ind. Belysningen af mønter sker almindeligvis fra venstre øverst, idet det længe har været praksis og bruges i bøger og auktionskataloger. Ændres dette til belysning fra den anden side, rar man nemt det indtryk, at bogstaver, der normalt er i relief, opfattes som fordybninger.

 

Ønskes en mønt optaget på hvid baggrund uden skyggevirkning fra selve mønten, lægges mønten på en glasplade med tilstrækkelig afstand til et hvidt underlag. Det er også en god ide at medfotografere en mm-målestok forneden på billedet. Derved er det nemt at få en 1:1 forstørrelse, ligesom man kan få et indtryk af den egentlige størrelse på en forstørrelse.

En metode til at få fine afbildninger er først at tage gipsaftryk, idet disse er helt fri for genskin eller forstyrrende patina. Dette er gjort i flere danske møntbøger, bl.a. i Schous værk fra 1926, men til auktionskataloger kan det ikke anvendes, da det ikke giver et rigtigt billede af den aktuelle mønts stand.

 

Ved optagelse af dias bør man ikke bruge mm-målestok. Her er det svært at fornemme størrelse, og derfor kan man måske medfotografere en tændstik eller blyant for at give tilskueren fornemmelse af størrelsen. Dias virker bedst i farve, idet man her kan vise forskellen på guld, sølv og kobber. Som underlag for sølvmønter virker blåt filt godt. Ved farveoptagelse af sølvmønter skal man særlig passe på lyskildens farvetemperatur. Er denne for lav, risikerer man, at sølvmønter kommer til at ligne guldmønter. Til guld er et grønt underlag at foretrække, medens bronze og kobbermønter virker godt på et lysegråt underlag.

Ved Diaprojektion er det bedst at have for- og bagside på samme billede. Der findes i dag todelte diasrammer til dette formål. Ved film optagelse kan man f.eks. optage to møntforsider på eet billede, medens man på det næste optager de samme to mønters bagsider. De enkelte optagelser deles midt i hvert billede, og de to samhørende for- og bagsider sættes i een og samme diasramme.

 

Ovenstående skal redigeres om til digitale muligheder.

 

Lit: MK 1984 nr.6 s.156-157; SMM 1988 nr.7 s.10.

 


..

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.754 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?




Effektiv reklame - klik her