Logo

Gulve - forskellige typer trægulve

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Træets naturlige skønhed har gjort det til et populært valg som gulvbelægnings-materiale. Man kan lade selve gulvets hovedkonstruktion gulvbrædderne, der er sømmet fast på de underliggende lægter - stå nøgne (men dog beskyttet af lak el.lign.), hvis brædderne er i god stand. En gulvbelægning af træ er et dekorativt element og kan lægges over bestående gulvbrædder, spånpladegulve eller betongulve. Der findes mange alternativer at vælge mellem, afhængigt af om man udskifter eller renoverer et bestående gulv, eller om man lægger et trægulvoven på et bestående gulv.

Det varme og praktiske trægulvs rene, enkle linier gør det til et af de få gulvbelægningsmaterialer, der tager sig fremragende ud i ethvert af hjemmets rum. Træ ældes med ynde og får mere karakter med årene.
Fodtrin og stole, der flyttes hen over et trægulv, kan forårsage støj i underliggende rum - dette problem opleves af mange, der bor i lejlighed. Man kan forbedre lydisoleringen mellem rummene ved at lægge et underlag af lydisolerende materiale, såsom kork eller et særligt skummateriale under trægulvet.

Brede gulvbrædder af naturtræ er som regel dyrere end smalle brædder, idet de kræver træ af højere kvalitet.
Man kan anvende en række særlige maleeffekter på trægulve, herunder
hvidpigmentering og stencilmaling.
Alle gulvbrædder af træ (med undtagelse af finerede laminat brædder) kan farves med en fortyndet lasurmaling eller farvet lak.
Mosaikparketgulve lægges af firkantede fliser, der består af små træstave, der er arrangeret i et mønster, som f.eks. et sildebens- eller fletmønster.
Man kan male gulvbrædder på mange forskellige måder - f.eks. som et heldækkende lag eller i et skakternet mønster. Man bør lakere den malede overflade for at beskytte den.
Laminerede trægulve er relativt billige, fordi kun det øverste lag består af det dyre løvtræ. I modsætning til massive trægulve kan laminerede gulve ikke fornyes på et senere tidspunkt ved at afhøvle dem.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.486 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her