Logo

hagel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

En messehagel er en kort farverig kåbe, som præsten bærer over messeskjorten(lang hvid kåbe) under nadveren og på visse festdage

 

hagel = messehagel.

 

En messehagel er en kort farverig kåbe, som præsten bærer over messeskjorten(lang hvid kåbe) under nadveren og på visse festdage. Det er ikke alle kirker, der har messehagler, - især ikke alle landsbykirker.

Trinitatis Kirke har 4 i brug; en gammel rød (klenodie), en hvid, en grøn og en violet, og det er ikke ligegyldigt, hvornår man bruger de forskellige farver.

Den røde messehagel

Artikel billede

 

Citat fra inventarlisten fra 1691, da Trinitatis Kirke var 1 år gammel:
1 Messehagel af Carmesin Rød floyel med et Baldyred Crucifix paa forærit af Sr. Jacob Iversen Ros og Hans Kiereste Birgette Risum.
1 dito af Gylden floyel forærit af Johanne Mag: Christen Borchis end 1 gl. dito, som længe har
værit ved Kirchen og er forslidt, forærit af Sl.(navnet ulæseligt).
1 fiin Messeskjorte, forærit af Pigerne i Sognet.
1 dito, forærit af Johanne Mag: Christen Borchis.”

Den eneste hagel, der er afbilledet i H. C. F. Hansens bog er den førstnævnte i listen, og her kan man tydeligt se årstallet 1690 broderet nederst på hagelen lige under initialerne for messehagelens donorer, så denne hagel er lige så gammel som Trinitatis Kirke. Den er måske foræret til kirken i anledning af dens indvielse d. 22. juli 1690, og fordi den er så gammel, har den stor historisk værdi.

Denne messehagel er den eneste, der er nævnt i bogen i inventarlisten far 1815, så da har de andre hagler, som var nævnt i den ældste inventarliste nok længe været kasseret. I 1815-listen er der også opført 2 messeskjorter, samt(citat) ”1 Blaae mahlet Kiste til at forvare Messe-Klæderne udi, forærit af Præsident Winterberg derudi.

Ud over ved særlige festlige lejligheder bæres den røde messehagel kun ved 3 højmesser i kirkeåret, nemlig 2. juledag, som jo er Sankt Stefans Dag, Pinsedag og 2. Pinsedag.

 

 

Den grønne messehagel

Motivet på ryggen af den grønne messehagel er ”Livets Træ”, som man finder det i en af arkaderne på kirkens døbefont.

Det er ikke så sært, at den grønne hagel slides hurtigt ned, for den bruges langt de fleste gange, nemlig hver søndag fra Helligtrekongers Søndag til Sidste Søndag efter Helligtrekonger og i hele Trinitatisperioden fra Trinitatis Søndag til Sidste søndag i Kirkeåret med undtagelse af Alle Helgens Dag.

 

Den hvide messehagel

Den hvide messehagel har på ryggen motivet ”den opgående sol”, som skal symbolisere opstandelsen.

Den hvide hagel bruges langt fra så meget som den grønne; men på grund af den hvide farve, er den temmelig sart og skal tit til rensning, fordi den bliver nusset. Den hvide hagel bruges 1. søndag i Advent, alle juledagene med undtagelse af 2. juledag, nytårsdag, fra Mariæ Bebudelsesdag og indtil 6. søndag efter påske med undtagelse af Palmesøndag, Langfredag og Bededag, samt den bruges også Alle Helgens Dag.

 

Den violette messehagel

 

Artikel billede


Der er specielle traditioner for, hvilken hagelfarve der anvendes til de forskellige søndage eller perioder i kirkeåret. Den violette farve bæres således hovedsageligt i advents – og fastetiden.

Denne hagel bæres altså 2., 3. og 4. søndag i Advent, samt fra Søndag Septuagesima – Midfaste Søndag + Palmesøndag og Bededag.

Sort præstekjole

Den eneste helligdag, hvor præsten ikke bærer hagel er Langfredag.

Den enkelte præst bestemmer selv, hvor vidt han/hun overhovedet vil bruge messehagel ved højmesserne om søndagen. Hvis de gør det, skal de tage hagelen af under prædikenen og ved barnedåb.

 


 

Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.307 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Smæk insektet!