Logo

Møntfund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

De fleste ældre mønter, man i dag finder på museerne eller blandt samlerne, stammer stort set alle fra møntfund, og det er ofte tilfældigheder, der fører til deres opdagelse. En ny vej skal anlægges, dræningskanaler skal graves eller pløjes, en gammel bygning skal rives ned eller restaureres - alt sammen på steder, hvor man skal have åbne øjne for fund af enhver art. I de sidste årtier er dukket ivrige folk med metaldetektorer op. Systematisk gennemsøger de skove, stier og strande samt områder, der tidligere har været tilholdssted for større folkeforsamlinger, som markeds- og dyrskuepladser.

 

Disse - som alle andre - »skattejægere« skal være opmærksomme på, at enhver funden mønt i Danmark ifølge danefæbestemmelsen skal afleveres til Nationalmuseet. Ethvert fund af ældre mønter tilhører staten (os alle). Derfor kan man heller ikke sammenligne den dusør, man får for en fundet mønt, med dagens salgspris for samme.

 

Sager, der er så nye, at de ikke falder ind under danefæ bestemmelsen, vil være at betragte som hittegods. Hvis hittegodset ikke repræsenterer nogen nævneværdig værdi, behøver man ikke at aflevere det til det stedlige politi. Årsagen til, at både enkeltfundne mønter og andre møntfund skal afleveres til museet, er naturligvis, at forskerne skal have lejlighed til at undersøge dem og skaffe sig ny viden om vor fortid.

 

Før i tiden var det almindeligt, at store samlinger bortauktionerede dubletter eller tripletter, og at man tilbyttede sig sjældne stykker for dubletter. Men det gør man ikke mere. Det kan for samlere måske synes underligt, at fund med hundredevis af mønter af samme typer, ikke på een eller anden måde kan kanaliseres ud til samlere, men det har sine grunde. Når den videnskabelige behandling af et fund er afsluttet, har det været genstand for forskellige undersøgelser foretaget med de metoder og midler, der er til rådighed i dag. Men spredes fundet efter endt undersøgelse, har man ikke muligheden for om f.eks. 100 eller 200 år at foretage fornyede undersøgelser byggende på nye metoder, som ikke var kendt, da fundet blev gjort. Det er årsagen til, at fundene holdes samlet og omhyggelig adskilt fra andre fund.

 

Hver gang der sker et møntfund, gøres der store anstrengelser for at fastslå, hvilken type fund det er, eller hvad der har været årsag til mønternes nedlæggelse (klassificering af møntfund), ligesom man forsøger at datere det, dvs. forsøger at finde ud af mønternes alder, og tiden for deres nedlæggelse (kronologi, terminus post quem, terminus ante quem). Grunden til, at så mange møntskatte er fundet, er ganske enkelt, at ejermanden aldrig kom tilbage. Han eller hun kunne være slået ihjel i forbindelser med krigshandlinger eller død som offer for en af datidens mange epidemiske sygdomme som f.eks. pest. Selvom ejerne kom tilbage, var det ikke altid sikkert, at de kunne huske nedgravningsstedet. Frygten for krig har nok været den almindelige grund til, at man gravede sine skatte ned; som vi bruger bankboksen i dag.

 

Møntfund i Skåne svarer nøje til troppebevægelserne under den dansk-svenske Syvårs krig 1562-1569, ligesom den svenske Karl 10. Gustavs march gennem Danmark 1658-59 kan afstikkes alene ved hjælp af møntfund. Hvis man ser på danske funds sammensætning gennem tiderne, får man tillige et billede af de den gang eksisterende handelsforhold.

 

Romerske sølv- og guldmønter vidner om forbindelser med germanerne, som fik disse mønter i bytte fra romerne. Engelske middelaldermønter i hobetal vidner om den berømte danegæld, og de kufiske dirhemer og byzantinske guldmønter taler deres sprog om handelsruter gennem Rusland til araberne og det byzantinske rige.

 

Lit: KL bd.12 sp.51-53 (med gode litteraturhenvisninger); Kirsten Bendixen: Mønternes vidnesbyrd. Årbog fra Holbæk Amt 1976 s.21-32; Philip Grierson: Numismaties (London 1975); Lloyd R. Laing: Coins and Archaeology (Edingurgh 1967); Peter Flensborg: Viden om mønter (Kbh.1979) s.81-88.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.677 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her