Logo

Medalje (Medaille)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Medaljer er flade og for det meste cirkelrunde tosidige metalstykker med indskrifter og billeder, der i modsætning til mønter ikke tjener som omsætningsmiddel, men alene er til ære, pryd eller erindring - en slags skuemønter. Ordet kommer fra det italienske »medaglia«, som igen stammer fra det latinske »metallum«. Forløbere for medaljen var de i antikken udførte medaljoner og kontorinater til minde om begivenheder i det romerske kejserhus, til minde om store romerske sejre etc.

 

Den ældste europæiske medalje er udført 1390 i anledning af Paduas erobring, og den følges af en kunstnerisk meget betydningsfuld periode, i hvilken bl.a. Antonio Pisano - kaldet Pisanello - (ca.1390-1455) blev foregangsmand. Pisanellos arbejdsmetode var cire perdu teknikken, hvor medaljen først blev modelleret i voks. Disse første medaljer var ret store, 50-90 mm i diameter, og havde som regel et portræt på den ene side, medens bagsiden viste forskellige allegoriske forestillinger.

 

Store støbte renæssancemedaljer er udført af kunstnere som f.eks. Sperandio (ca.1431-1504), Marescotto, der var aktiv omkring 1444-1462, Andreas Guazalatti samt Albrecht Dürer (1471-1528). Benvenuto Cellini (1500-1571) var guldsmed og medaljør og en af de første, der prægede medaljer ved hjælp af en spindelpresse. Disse prægede medaljer var lette at seriefremstille, relieffet stod knivskarpt og med flere og finere detaljer, end det var muligt med de støbte. Ganske vist havde man altid haft den mulighed at efterciselere og efterbearbejde en støbt medalje, med det var tidskrævende og dermed dyrt.

 

De prægede forfalskninger af romerske mønter (paduanere), der blev fremstillet i 1500-tallet, er en form for medaljer, alene af den grund at nogle af »mønterne« aldrig har eksisteret i original. Mange af modellerne til renæssancemedaljerne blev i stedet for at blive modelleret i voks, snittet eller skåret i træ eller sten. Medaljørerne, der meget ofte var i tjeneste hos fyrster og konger, fremstillede derfor mest medaljer over disse personer eller folk fra aristokratiet.

 

I 1500-tallet opstod kontrafejer, der fra starten var en slags skuepenge, dernæst nådestegn og dermed forløberen for ordensvæsnet med uddeling af ordner og dekorationer. I 1600 og 1700-tallet har mange europæiske regenter forsøgt at overgå hinanden med antallet af medaljer og deres kunstneriske udformning - ja enhver nok så lille anledning blev påskud for en medalje: børnebørns fødsel, en lille rejse til en anden by, en agave, der blomstrede for første gang i en botanisk have etc. Dette arbejde blev overdraget til de dygtigste medaljører og stempelskærere, der kunne skaffes.

 

Også dengang var det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og de dygtige medaljører rejste ofte rundt og arbejdede på skift hos forskellige regenter. Udover medaljer tog de sig også af mønter og sørgede for, at de i hvert fald for de større nominalers vedkommende holdt en høj kunstnerisk standard.

 

Nutidens medaljesamlere skelner gerne mellem de forskellige stilarter, som også kommer til udtryk i al anden kunst og håndværk. De første er renæssancemedaljerne, som i dag i original er næsten uopnåelige, men som gennem tiderne er flittigt efterstøbt. Dernæst er det muligt at genkende stilarter som barok, rokoko, nyklassicisme, skønvirkestil samt i vor tid, den moderne og nonfigurative medalje.

 

Også kunstmedaljer er i vælten i vor tid. Samlere af medaljer begrænser sig normalt til bestemte områder, der dels kan dække stilarter, bestemte perioder, personmedaljer eller diverse temaer, som f.eks. komponistmedaljer, numismatikermedaljer, medaljer med fugle etc. Eensidige, for det meste firkantede eller rektangulære stykker kaldes plaketter, ligesom man om småmedaljer ofte benytter udtrykket jeton.

 

Se også Seriemedaljer.

 

Lit: M. Jones: The Art of the Medal. London 1979; Medaljer, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseets vejledninger, Kbh.1992 (med litteraturliste).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.034 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.