Logo

Plåtmynter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Plåtmynter. Sverige har haft meget lidt sølv, men rigeligt med kobber, så under dronning Kristina i årene 1644-45 udgav man betalingsmidler af kobber

Svensk ½ daler plåtmynt 1752 udmøntet under Adolf Fredrik (1751-1771) i Avesta.

 

Plåtmynter (dansk: Plademønter). Enestående i europæisk og svensk mønthistorie. At Sverige har haft meget lidt sølv, men rigeligt med kobber, resulterede i, at man under dronning Kristina i årene 1644-45 begyndte at udgive store og uhåndterlige betalingsmidler af kobber. Det var firkantede eller rektangulære stykker af tykke kobberplader, som i hvert hjørne var forsynet med regentens navnetræk og årstal, medens stemplet i midten angav værdien, f.eks. ½ daler silf. mynt.

 

Angivelsen silf mynt (sølvmønt) betød blot, at metalværdien af den mængde kobber, som plademønten var gjort af, modsvarede ½ daler i sølvmønt. Den største plademønt havde værdien 10 daler og vejede derefter - 19,7 kg. Det er klart, at det var meget uhåndterligt, når man skulle gøre store handler - og mangen en trillebør eller vogn har sikkert været læsset med disse metalplader.

 

På trods af det ofte interimistiske udseende var der ikke tale om nødmønter, men om en almindelig værdimønt. Oprindelig var vægten af 1 daler 1,97 kg, men den mindskedes lidt efter lidt og var 1715 på 0,76 kg. Metallet var næsten altid rent kobber med undtagelse af plademønter, som 1714-16 fremstilledes af forskellige bronzelegeringer fra nedsmeltede kanoner.

 

I forbindelse med møntreformen 1776 afskaffedes plademønterne, men man vedblev dog at producere dem til eksport indtil 1809, idet de anvendte gamle stempler blev anset for en god varegaranti. Efter den tid har kobbersmedene haft god anvendelse for det rene og udhamrede kobber, og mange af plademønterne er blevet til hjemmebrændevins-anlæg. I dag kan der på flere af disse kedler og hanke ses aftryk af stemplerne på de gamle plåtmynter.

 

Den 4. jan. 1987 blev ud for Sydafrikas kyst gjort et fund på over 3200 plademønter stammende fra det danske skib Nicobar, der forliste 11. juli 1783. Skibet var på vej til Indien med en ladning plademønter, der skulle sælges som kobber.

 

Fra Danmark kendes kun et prøve eksemplar af en plademønt fremstillet 1714 af møntmester Christian Wineke. Også Rusland forsøgte 1725-1727 uden held en produktion af plademønter. Disse kendes i dag mest som novodels og andre forfalskninger.

Der findes i dag mange forfalskninger af de svenske plåtmynter.

 

Lit: Bertel Tingström: Sveriges plåtmynt 1644-1776. En undersökning av plåtmyntens roll som betalningsmedel, Uppsala 1984; Bertel Tingström: Plate Money, The World's Largest Currency, Stockh.1986; Møntsamleren 1990 nr.1 s.18-23, 1990 nr.2 s·36-40 + 42.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.178 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her