Logo

Stockholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Stockholm som møntby kendes første gang fra en omtale 1310 af en Johannes van Loon, der benævnes monetarius, dvs. møntmester. Hvor møntværkstedet lå dengang vides ikke. I begyndelsen af 1400-tallet lå det vest for slottet i nærheden af det nuværende Mynttorget. 1434-1464 foregik det hos møntmester Nadelwigh ved Själagårdsgatan, og indtil på 1530-tallet sloges mønt i Svartmangatan hos møntmester Joest Höyer.

 

Under Gustav Vasa har der antagelig fundet en udmøntning sted i nærheden af Nationalmuseet. 1556 installeredes et værksted på Riddarholmen i en klosterbygning syd for den nuværende Ridderholms kyrkan. Fra 1643 tages et nyt møntværksted ved Norrbrogatans sydlige del i brug. I slutningen af 1600-tallet var man endelig færdig med den nye Mønt ved Mynttorget, som Tessin d. ældre og sønnen Nicodemus Tessin d. yngre havde stået for.

 

Godt 100 år senere blev Mønten revet ned og et nyt bygget i stedet. Dette var færdigt fra 1790, men allerede 1847 erhvervedes arealerne, hvor Owenska huset lå, og overAytningen var tilendebragt i maj 1850. I 1929 blev det Owenska huset revet ned, men Mønten og Justeringsverket blev på stedet.

 

Svenske mønter fremstillet 1873-1973 har Stockholms bys våben, Sankt Eriks hoved som møntmærke. I juni 1974 flyttede Kungl. Mynt- och Justeringsverket til Eskilstuna, og navnet ændredes til Myntverket, og møntmærket var herefter et E.

 

Lit: Gösta Selling: Myntverkets byggnader i Stockholm (Stockh. 1950).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.470 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her