Dragtsølv - hægte og malle. 1700-tallet (Bangsbo)
Har været kendt i hvert fald siden middelalderen. Det består af hægter og maller til knapning afklædestykker, af hægter til snøring, trøjespænder, bæltespænder, brocher til samling af plaider, kiltnåle (Skotland), søljer etc. Undertiden medregnes kors etc. som hang i en kæde om halsen, men strengt taget var dette vel smykker, som ikke hørte med til den egentlige dragt.
I mange egne har d. været meget rigt, f.eks. i Norge, Skåne, Læsø og i Sydvestjylland, samt ikke mindst på Amager.
Der har været anvendt støbte arbejder til d. Knapper er således ofte støbte, men man har dem også med opdrevne mønstre. Nogle spænder er ligeledes støbte. Dertil forekommer ikke sjældent filigranarbejder, og der kan være små skeformige vedhæng på smykket, som det ofte er tilfældet på de prægtige norske søljer. Man kan ydermere have lueforgyldt dele af smykket, f.eks. det indre af søljeskeerne eller baggrunden for filigranarbejder.
Det er hovedsagelig i egne, hvor kvinden har haft stor selvstændighed og indflydelse, at hendes dragtsølv har været rigt, således på Læsø og i de frisiske egne, hvor kvinderne passede gårdene, når mændene var til søs.
Brystspænde med Maria-figur, Amager 1837. Løsthængende initialer E.G. W.S. (ABR).
Blandt det fornemste danske dragtsølv er det fra Amager, det er forfærdiget af københavnske guldsmede efter angivelser fra bestillerne, og f.eks. det store brystspænde har aner tilbage til middelalderen. Det har næsten altid i midten en madonna som fremtræder i sølv mod en lueforgyldt bagplade. Omkring hende er filigranarbejde ligeledes i uforgyldt sølv. Formen er gerne oval, og til spændet er ved øskner ophængt nogle løse sølvbogstaver - ejerindens forbogstaver. De er meget muligt blevet udført på denne måde, for at de ved ejerskifte kunne byttes ud med andre.
Til amagerkvindens d. hørte ligeledes to forklædespænder, som kan være et pladearbejde med filigran eller filigran uden plade. Forgyldte bukler ses på mange af disse spænder.