Logo

Isolering af ydermure

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
En ydermur kan isoleres på tre måder. Drejer det sig om en hul mur er det enkleste at indblæse granuleret mineraluld i murens hulrum. Dette arbejde udføres af specialfirmaer som benytter et specielt apparatur. Der skaffes adgang til hulrummet ved at fjerne en mu rsten med passende mellemrum i murens yderside, hvorefter man med en slange blæser granulatet ind. Bagefter lukkes hullerne igen. Hulmursisolering kan også udføres med specialskum som hærdner efter indblæsningen. Det er vigtigt at isoleringsmaterialet udfylder hele hulrummet. Det kan kontrolleres ved hjælp af et specialkamera med temperaturfølsom film. På filmen dannes et billede, som viser hvor der går mere eller mindre varme ud igennem muren. Man kan heraf konstatere hvor isoleringen er mangelfuld.

Er ydervæggen massiv, så den ikke kan hulrumsisoleres, eller er en eksisterende hulmursisolering utilstrækkelig, må man søge andre muligheder for udførelse af isolering. Vi fortæller her to former for isolering som De selv kan udføre.

Udvendig isolering af ydermur
En ydermur kan isoleres effektivt udefra. Denne metode har den fordel, at hele arbejdet - ligesom ved den ovenfor omtalte hulrumsisolering - kan foretages uden indgreb i husets indre. Er facaden medtaget, revnet eller er murstenen frostsprængt, kan en udvendig isolering samtidig blive en forskønnelse af huset.
Isoleringen skal beskyttes mod vejrliget, og der er flere muligheder at vælge imellem. Her viser vi en lodret bræddebeklædning. Da en udvendig isolering ændrer husets udseende skal myndighedernes tilladelse indhentes.

På facaden fastgøres vandrette lægter. Lægtetykkelse skal tilpasses efter den valgte isoleringstykkeise.
Afstanden mellem lægterne skal svare til isoleringspladernes størrelse. Er der skævheder i facaden udføres opkilling af lægterne således at disses forside
kommer til at flugte efter et lodret plan. Kontroller med lod bræt. Lægterne som skal være trykimprægnerede, fastgøres med galvaniserede skruer. Bor først huller i murværket. Indsæt rawlplugs og skru lægterne fast.

Derefter monteres isoleringspladerne. Hele fladen dækkes med kraftigt papir eller pap.
Fastsømmes med galv. papsøm. Brug ikke plastfolie eller asfaltpapir her. Det vil forhindre fugt indefra i at slippe ud, hvilket kan forårsage kondensdannelse i isoleringslaget. Papiret skal kun holde blæsten ude.

Nu påsømmes lister med udsavede ventilationsriller. Listerne laves af 1 1/2" x 2" trykimprægnerede lægter. Brug galvaniserede søm. Der afsluttes med den udvendige lodrette bræddebeklædning. Beklædningen kan også udføres som vandret klinkbeklædning (så skal lægterne monteres lodret), eller med eternitplader eller aluminiumsbølgeplader.
Lad bræddernes nederste ende rage 20 mm ned under den nederste liste.
Så kan regnvandet nemmere dryppe af. Brug trykimprægnerede brædder.

Indvendig isolering af ydervæg
Ønsker man at isolere en ydervæg på den indvendige side, er der flere spørgsmål, man først må tage stilling til. For det første må man være klar over, at husets indvendige areal formindskes - kun lidt - men det kan alligevel være afgørende for, om en reol eller et skab kan placeres der hvor møblerne stod før isoleringen blev udført. En isolering vil betyde at husets indre bliver fra ca. 10 til 30 cm mindre på hver led. En indvendig isolering giver endvidere problemer med loftsgesimser. Det er ikke kønt at en gesims ved en eller to af et værelses vægge delvis skjules. Evt. må man fjerne gesimsen i hele rummet, eller man må forny gesimsen på de isolerede vægge. En indvendig isolering har den fordel fremfor en udvendig, at man kan isolere en stue ad gangen, og at man kan vælge forskellige isoleringstykkelser og beklædninger i de forskellige rum alt efter rummenes brug.

Her fortæller vi om indvendig isolering som De nemt selv kan lave.
Er den eksisrerende væg tapetseret med damptæt materiale, f. eks. aluminiumfolie, eller er den beklædt med plasticlaminatplader skal dette først fjernes. Et dampstandsende lag placeret inde i vægkonstruktionen vil bevirke dannelsen af kondensfugt med deraf følgende beskadigelser. Fjern også fodpanel og gesimsliste. Op mærk ved hjælp af murerlod eller lodbræt placeringen af lodrette lægter. Lægtedimension afpasses efter isoleringsmaterialets tykkelse. Afstanden mellem opmærkningsstregerne skal være en isoleringsplades bredde plus en lægtes bredde.

Fastsøm en lægte på gulvet. læg en strimmel skumgummi under, eller sprøjt med plastisk fugemasse, og tryk lægten ned, så tæthed sikres, På samme måde placeres en lægte på loftet. De lodrette lægter tilskæres og skrues fast i murværket med galvaniserede skruer og rawplugs, lægterne skal være trykimprægnerede,

Derefter trykkes isoleringspladerne på plads, Opsæt derefter et lag plastfolie, Samlinger af folien udføres med dobbelt ombukning for at sikre tæthed, Ved loft og gulv samt ved væggen s ender lader man folien rage ca, 10 cm ud, Derefter opsættes beklædningen - f,eks, gipsplader eller anden - i henhold til bygningsreglementet godkendte plader. Renskær udragende plastfolie langs kanterne, Slut af med at montere forliste og evt. gesimsliste, Derefter tapetseres eller males væggen,

Ønsker man en kraftigere og mere effektiv isolering, kan man yderligere opsætte et sæt vandrette lægter uden på de lodrette. Imellem de vandrette lægter monteres derefter isoleringsplader med fuger forskudt i forhold til inderste lag. Slut af med folie og beklædningsplade som omtalt før.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.951 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her