Logo

Token

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder



token: en engelsk erstatningsmønt, et mønttegn, som private lod slå i 16- og 1700-tallet, fordi den engelske regering ikke udmøntede tilnærmelsesvis tilstrækkelig skillemønt. Man har token fra penny-værdi og nedefter. Materialet er gerne kobber eller messing. Eftersom de private firmaer naturligvis benyttede lejligheden til at reklamere for deres virksomhed på tokenen, er denne gruppe et righoldigt objekt for samlere.

 

Token er en engelsksproget betegnelse for tegn eller mærker, der ofte har pengeværdi (polet), og som almindeligvis er af metal, undertiden af porcelæn. Et sådant tegn var uden værdi i landets officielle møntsystem, men blev ofte tolereret af staten i nødsituationer med mangel på småmønt.

 

De engelske tokens (Trade Tokens) findes fra bestemte perioder. De første blev udsendt ca. 1648-1672, da der var mangel på de officielle farthings. Mere end 10.000 forskellige stykker er kendt. Ca. 1788-1796 kom en række erstatninger for penny og ½ penny mønter. Disse var ofte smukt udført og præget på moderne prægemaskiner.

 

Den sidste gruppe fra hovedsagelig 1811-1815 skyldtes napoleonskrigen. Blandt disse findes de såkaldte bank tokens. I USA har der periodevis været meget store udgivelser af tokens, f.eks. 1834-1844, hvor de såkaldte hard times tokens forekom, og 1861-63, hvor civil war tokens florerede.

 

Canada hører ligeledes til de lande, som i hele 1800-tallet har haft cirkulation af et utal af forskellige tokens. Under denne gruppe hører også de såkaldte transportation-tokens (trafikpoletter), gambling-tokens (spillemønter) samt en lang række tilsvarende tegn.

 

Lit: Møntsamleren 1988 nr.2 s.35-38.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.590 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her