Logo

Rørflet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Et rørflettet stolesæde tager ca. en dag at flette, hvis man er lidt øvet. Det er et fornøjeligt arbejde, men det kræver en del tålmodighed.
Man behøver kun nogle få typer værktøj til rørfletning: Lineal, skarp kniv, saks, hammer, bidetang, fladtang gerne spids, tynd skruetrækker og dorn. En syl er god til at hjælpe rørene gennem hullerne med. Pløkke, skårne af rør og tilspidsede med kniven. Voks til efterbehandling af det færdige sæde. Rør fås i forskellige bredder - til stolesæder bruges 2, 2,5 og 3 mm.

Hvordan?
Rør til stolesæder fås i forskellige bredder og sælges i bundter, som rækker til ca. tre almindelige stolesæder. Mål afstanden mellem hullerne fra centrum til centrum og vælg bredden på rørene ud fra dette. Mstand 1012 mm: 2 mm bred, afstand 12-13 mm: 2,5 mm bred, afstand 14-15 mm: 3 mm bred. For at få en anderledes mønstereffekt kan anvendes 0,5 mm bredere stykker til diagonalerne.
3-4 cm lange pløkke til at fæstne stykkerne i hullerne under arbejdet skæres af tilspidsede blomsterpinde eller runde peddigrør. De endelige pløkke til at fæstne sædet med skæres afrunde peddigrør.
Rørstykkerne kan lægges i blød i fem minutter (højst) for at blive lettere at arbejde med. Læg kun lidt i blød ad gangen. Rørene bliver grå, hvis de ligger for længe. Opbevar rørene i en plasticpose under arbejdet, så holder de sig fugtige. Man kan fugte igen med en klud, hvis man har holdt en pause i arbejdet og materialet er blevet tørt.

Husk:
* Træk kraftigt i rørstykket inden det anvendes for at sikre, at det er
holdbart, og at der ikke er nogen brud eller svagheder. Et stykke, som skal
bukkes på tværs gnides mellem fingrene, så det bliver blødt.
* Rørets blanke side skal altid vende opad.
* Pas på at røret ikke snor sig, det mindsker holdbarheden.
* Røret skal ligge tæt til træet på undersiden.
* Pløkkene skal spidses - flyttes efter tur under arbejdet.
* Når et stykke rør afsluttes lader man pløkken sidde tilbage og fæstner et
nyt stykke med en pløk i hullet ved siden af.
* Vær specielt opmærksom på, at hvert rør kommer i det rigtige hul, så
stykkerne bliver parallelle.
* Strækket skal være jævnt, men ikke for hårdt. Alle lag skal være lige
stramme. Pas især på, at det første lag ikke bliver for stramt.

Tips, der letter arbejdet:
* Brug ikke for lange rør, man kan alligevel ikke splejse dem sammen. Smid i øvrigt ikke for korte rør væk, de kan blive til nytte til de korte diagonaler i hjørnerne.
* Anvend en tynd skruetrækker - den må ikke være skarp - til at løfte tidligere rørlag op med, når det bliver trangt med pladsen til sidst.
* Man kan også anvende et rør til at lirke med fra den modsatte side. Det er mere skånsomt.
* Spids rørene til når det er trangt med pladsen, det letter fletningen.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 987 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1161704-06-2017 17:19:59 Nanna Kallenbach
Det er en fin skriftlig redegørelse på hvordan man fletter fransk rørflet. Men der er henvisninger til tegninger/illustrationer, som jeg ikke kan finde. Endvidere hvor køber man materialerne til fransk rørflet? mvh Nanna Kallenbach

Fortæl dine venner om os