Logo

Facaden - Muring med mursten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Er hele muren udtjent, er der ikke andet at gøre end at mure det hele om. Er det en bærende mur må fagmand benyttes, idet der skal foretages afstivninger inden nedrivningen.
Skal muren stå som blankmur, stilles der store krav til udseendet, så en uøvet må få hjælp af en fagmand. Det benyttede forbandt og forbandets afslutninger mod hjørner og huller skal være klarlagt. Det er vigtigt for udseendet, at der holdes den nødvendige rapport, dvs. at fuger der skal ligge lodret over hinanden, også gør det.
Ved tilbygninger og reparationer bør der benyttes samme forbandt som resten af huset for at opnå den største harmoni. Dette gælder for såvel mursten som fugemørtel.

Besværlige forbandter kan tegnes ud på et kvadreret ark.
Væggen tages ned og stenene afrenses med en murhammer og stålbørste. De synlige flader gøres der ikke noget ved. Stenene sorteres i bunker for kopper (1/2 sten), løbere (1/1 sten) og 3/4 sten, og suppleres med nye i stedet for beskadigede.
Normalt mures i en ren kalkmørtel eller en bastardmørtel (se "Mørteler"). Men også færdigblandede murcementmørteler kan benyttes. Fugemørtelen tilsættes lidt kønrøg for at virke mørk, som den eksisterende.
Underlaget for muren må være fuldstændig stabilt og gå til frostfri dybde for at forhindre revner. Er årsagen til reparationen sætninger i murværket, må fundamentet først laves om. (Se "Fundamentet").

Opmuring
Der udspændes en stram mursnor i væggens flugt, normalt fastgjort til stolper der er banket ned i fundamentets forlængelse. På forhånd kan der i pælen være indbanket søm ud for hvert skifte i højden så det er nemt at flytte snoren. Normalt opmures hjørnerne først, så mursnoren har noget at spænde ud imellem.
For at murværket bliver tæt og holdbart, bør der mures med fyldte fuger som beskrevet under "Udskiftning af beskadiget mursten".
Stenen presses ind på plads samtidig med at skeen holdes mod underkanten af fugen, så den udpressede mørtelpølse opfanges på oversiden af skeen. Mørtelen kastes tilbage i baljen.
Der oplægges og af trækkes en ny skefuld mørtel, og den sten der nu skal nedlægges, smøres på endefladen med en klat mørtel. Stenen lægges i en glidende-trykkende bevægelse, hvorved den lodrette studsfuge fyldes med mørtel fra såvelliggefuge som fra den påsmurte klat. Også den pølse af mørtel som dannes her skal tilbage i baljen.
Arbejdsrytmen skal være jævn men kvik for at opnå et tilfredsstillende resultat. Stenene lægges nøjagtigt efter den udspændte mursnor, og med en lodsnor kontrolleres at muren virkelig står lodret samt at rapporterne ligger præcist over hinanden.
En lagt sten er lagt, og hvis der ønskes en anden placering må den lægges om. Når stenen henlægges, går der kun få sekunder inden mørtelen er suget død, og vedhæftning mellem mørtel og sten er opnået. Rokkes stenen, vil muren på dette sted have lidt varig skade, både hvad angår styrke og tæthed mod slagregn. Lydisoleringsevnen nedsættes ligeledes.

Kontrol af murerarbejdets kvalitet
Det er muligt at kontrollere om vedhæftningen mellem fuge og sten er tilfredsstillende ved at slagte en sten. .
En muret sten ligger et par minutter, hvorefter den brækkes løs. Sidder der et jævnt lag mørtel på liggefladen og på kopfladen, er vandmængden og stenens sugeevne i balance, og der vil normalt ikke opstå revner.
Sidder mørtellaget derimod ujævnt over fladerne, må vandbalancen ændres, indtil det ønskede resultat opnås.
Skal stenene gøres våde, er det bedst at dyppe dem i en balje med vand et par minutter og et bestemt tidsrum inden muringen, så sugeevnen ikke varierer for meget. Her er ikke andet at gøre end at prøve sig frem.
Slagt ikke flere sten end nødvendigt, og en ny sten hver gang, idet en tidligere slagtet sten har en mindre sugeevne end en ny. Når stenen er slagtet, skrabes al mørtel ned i baljen.

Ydermure
Ved hule ydermure indlægges yderligere et fugtstandsende lag når indermuren er ført 3 skifter op. Detføres halvt ind over skiftet og lodret ned langs indersiden og vinkelret ud sammen med den først nedlagte membran. Benyttes letbetonelementer som bagmur, føres membranen 30 cm opad disses bagside.
Meningen med denne membran er at fugtighed fra hulrummet kan ledes ud i det fri. Isoleres muren, skal der være ventilationsspalte langs indersiden af ydermuren, ventilationen kan sikres ved at hver tredje studsfuge for oven og forneden ikke fyldes med mørtel, så luften kan passere og ventilere spalten.

Hulmure
For at få for- og bagmur til at hænge sammen, indlægges murbindere. Tværstillede mursten forhindrer isolation og virker som særdeles effektive kuldebroer, benyt derfor plastic- eller ståltrådsbindere med en drypnæse, der indlægges så de hælder udad.
Fugning og afsyring foregår som beskrevet under "Fugning af murværk". Pudsarbejder er beskrevet under "Reparation af pudsskade".

Letbeton
Opmuring med letbetonblokke foregår på samme måde, dog benyttes lim eller en speciel tyndfugemørtel. Letbeton er vandsugende og skal altid overfladebehandles påden udvendige side.

Overfladebehandling af letbeton
Letbeton eller porebeton, bedre kendt under fabrikationsbetegnelsen Gasbeton, er ikke vandafvisende. Under slagregn opsuger materialet vand der ødelægger isoleringsevnen, og som kan medføre afsprængninger i frostperioder . Overfladen må derfor gøres vandafvisende eller dækkes med en facadebeklædning så slagregnen forhindres i at nå ind til letbetonen.
Der skelnes mellem kolde og varme facader. De varme er massive opbygninger uden dampspærre. De kolde er havemure og ventilerede facadehulmure.
Ved varme facader vil der ske en konstant fugtvandring fra husets indre ud mod det fri. Bremses denne fugtvandring af en overfladebehandling vil frostsprængninger uvægerligt fremkomme, hurtigt eller langtsomt, alt efter forholdene. Der bør benyttes diffusionsåbne malinger med lave PAM-værdier. (Se "Maling som dampspærre").
Til kolde facader kan der benyttes diffusionstætte malinger, men under alle omstændigheder bør instruktionerne fra fabrikant af såvel letbeton som overfladebehandlingsmiddel følges. Kolde facader kan enten males med en specialmaling eller imprægneres, efterfulgt af en elastisk pasta fra letbetonleverandøren. Denne danner grundlag for en afsluttende acrylmaling. Siliconeimprægneringen kan også efterfølges af en tynd filsning, så kun blokkenes forbandt anes. Til filsningen kan benyttes en KC 10/90/300 mørtel (se "Mørteler") der påføres med en hvidtekost og glattes med et filsebræt. Når mørtelen er hvidtør efter et par måneder, kan væggen males med en acrylmaling.

Pudsning af letbeton
Pudsarbejdet bør udføres først på efteråret så væggene er grundtørrede. Væggen vandes og kostes over med en stiv kost, først tørt siden vådt, for at fjerne støvpartikler. Den fugtige men ikke glinsende væg grundes med en KC
10/90/300 mørtel der påføres tyndt med en hvidtekost. Herefter pudses med en KC 60/40/850, der glattes godt, hvorved slutpuds ikke er nødvendig. Næste sommer kan væggen hvidtes eller males.

Fundamentet
Der graves ned til fast bund, dog mindst 90 cm. Grøften skal være lige bred foroven og forneden, så fundamentet ikke spidser til nedad. Der kan støbes direkte mod jorden eller i en forskalling, men nemmere er det at benytte fundamentsten, dvs. hule betonsten.
For at skabe plan bund i grøften afrettes med grus, hvorefter fundamentstenene udlægges i en lige række. Kontroller at de ligger i samme niveau hele vejen. Det gøres lettest med en vandslange, se "Udskiftning af tagrende".
Når hele det nederste skifte er kontrolleret, stilles næste skifte midt over de underliggende fuger. Fundamentet skal ende ca. 15 cm over terræn, og det kontrolleres om øverste skifte ligger vandret. Skal der være udluftninger, udspares de i det øverste skifte.
Hulrummene i fundamentstenene udstøbes med en beton 1:3:5 (se "Beton"), medens der stampes med en rundstok så der ikke opstår lunker. Dette arbejde skal udføres i en arbejdsgang. Pauserne må ikke være for lange, da betonen ellers ikke bliver sammenhængende.
Når betonen er hærdet efter 4-14 dage, afhængigt af vejret, udlægges en fugtspærre i fundamentets bredde. Det er normalt en speciel form for asfaltpap, beregnet til dette brug. Ved havemure skal der også udlægges fugtspærre.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.586 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her