Logo

Vinduer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Vinduespartierne er en væsentlig del af husets arkitektur og samtidig er de kilde til flere konstruktive og energimæssige problemer. Vinduet skal belyse det bagvedliggende rum på en behersket måde, så der ikke opstår for store kontraster og mørke partier. Medvirkende for lyskvaliteten er, udover vinduernes størrelser og antal ogsåglassets farve, dimensioner af rammer, lod og tværposte, lysningernes udformning samt farver på træværk, lysninger, gulve, vægge og ikke mindst lofter.
Vinduet skal kunne lukke tæt og åbne let, så rummet kan ventileres efter ønske og behov samt i visse tilfælde fungere som flugtvej. Vinduesarealerne er de mest varmeforbrugende bygningsdele, så de skal være så isolerede som muligt, i byerne også mod støj.
Vinduer er normalt udført i fyr eller den dyrere, men mere holdbare teak. Ældre vinduer har altid været udført med profileringer, der diffuserer det indfaldende lys og herved danner en visuel overgang mellem ude og inde. Sprossede vinduer forstærker denne effekt skønt de egentlig er udviklet fordi glas i større stykker var kostbart. I dag er det uden problemer at fremstille store glasstørrelser, men samtidig hermed er lyskvaliteten faldet tilsvarende. Vinduestypen er gået fra det gamle "dannebrogsvindue" til store, uopdelte glasarealer. Konstruktionen er tilsvarende ændret; der findes nu et utal at beslag, så vinduesrammen kan vende og dreje, vippe og folde.

Det udsatte vindue
Vinduet er meget udsat for vejrliget, ude såvel som inde. Blæst og sol udtørrer træet, regnen opbløder det igen og hurtigt nedbrydes overfladebehandlingen så råd og svamp kan få fat. Fugtens skadelige virkning ses bedst i den nederste tredjedel, der er mest udsat, både ude og inde. Det vand som driver ned over vinduet rammer vandrette glaslister og trænger ind i træsamlingerne. Indefra forsøger fugt fra rummet at presse sig igennem træet, og stoppes det af en tæt udvendig maling, ophobes hurtigt så megen fugt at rammerne slår sig, hvorved vinduet bliver utæt og endnu mere udsat. Vinduet skal vedligeholdes ofte og altid med en diffusionstæt maling indvendig og en mere diffusionsåben maling udvendig. (Se "Maling som dampspærre").

Kondens
dannes på indersiden af glasset, når der er koldere udenfor end indenfor, afhængigt af inderste lag glas' temperatur og den i rummet herskende luftfugtighed. Vinduer med et enkelt lag glas dugger meget hurtigt medens det for termoruder sker senere og for koblede eller forsatsvinduer endnu senere. Dette er samtidig udtryk for hvor god isoleringsevnen er, idet et enkeltlagsvindue har en Kværdi på 5,1, termoruder på to lag glas 2,7, medens koblede eller forsatsruder har K-værdien 2,5. Jo lavere Kværdi desto bedre isoleringsevne. Enkeltlagsvinduer er i dag uacceptable og bør udbygges med forsatsruder eller koblede rammer, helst forsynet med termoruder. Den samlede K-værdi bliver for et enkeltlagsvindue forsynet med forsatsvindue med termoruder så 1,75, hvilket er bedre og normalt også billigere end udskiftning til trelags-termoruder, hvis K-værdi er på 1,8.

Fugetab
En udbygning giver også bedre mulighed for at nedsætte fugetabet, der kan være meget stort. Bevæg et stearinlys roligt langs karmen når blæsten står på. Blafrer flammen må vinduet tætnes. Et andet ubehageligt trækfænomen er kuldenedslaget, der specielt optræder ved store, ubrudte vinduesarealer uden radiator nedenunder. Den kolde luft glider ned langs vinduet og hen over gulvet hvor den mærkes som træk og fodkulde.

Fugt i vinduer
Når træet mørkner og malingen skaller af, er det de første tegn på at fugtigheden i træet er nået til et kritisk punkt. Der må øjeblikkelig skride s ind hvis ikke råd og svamp skal nedbryde konstruktionen i løbet af forbløffende kort tid. At træet er vakuum- eller trykimprægneret, er ikke en garanti. Der findes eksempler på rådskader i nye vinduer, udført af trykimprægneret træ.
Er skaden sket, må årsagen findes. I princippet er der to muligheder, regnvand eller kondens. Enkeltlags vinduer - især i køkken og baderum er særlig udsatte.

Årsag
I rigtigt udførte, koblede vinduer, skyldes fugten næsten altid at regnvandet har mulighed for at blive stående på vinduets vandrette partier. Ved forkert udførte, koblede vinduer, hvor ventilationen er for ringe mellem de to lag glas, samt ved vinduer monteret med termoruder, er årsagen næsten altid kondensdannelser, men kombinationer kan naturligvis altid forekomme.
Når varm luft kommer i kontakt med en koldere glasflade, kondensere s der vand på glasset, meget eller lidt, afhængigt af luftens relative fugtighed og glassets temperatur.

Et eksempel
Indendørs er temperaturen 20°C, udendørs -10°C. Ved et enkeltlagsvindue dannes kondens, der fryser til is, allerede ved en relativ luftfugtighed på 22 pct. Der vil således konstant dannes kondens, idet fugtigheden normalt er langt højere.
Er vinduet monteret med en termorude med to lag glas, dannes kondens ved en fugtighed på 47 pct., ved koblede rammer eller forsatsvinduer dannes den ved 50 pct.
Om vinteren svinger den relative luftfugtighed indendøre omkring 45-55 pct., derfor vil der ofte dannes kondens. På trelags-termoruden skal fugtigheden op på 60 pct. inden kondens dannes, medens den på et vindue forsynet med forsatsvindue monteret med termorude, først dannes ved 62 pct.
Kondensering, og heraf følgende problemer, kan derfor kun forhindres ved en udbygning til flere glaslag. Den bedste varmeisoleringsevne opnås ved en afstand på 28 mm mellem glassene.

Stop årsagen
Ved skader forårsaget af regnvand, starter reparationen med en afdækning af vinduet, så regnvandet ikke længere kan nå ind til konstruktionen, sørg for god ventilation, så kondens ikke dannes.
Ved skader forårsaget af kondens, starter reparationen med at sænke rummets luftfugtighed, hvilket kun kan gøres ved væsentlig bedre udluftning. Dette koster naturligvis varme, men det er billigere end et nyt vindue.
Fugten kan forsøges fjernet ved udtørring med en ikke for varm ventilator. Denne skal kun køre periodevis idet konstant varme blot presser fugten dybere ind i træet. Perioderne kan f.eks vare 12 timer ad gangen. Efterhånden som træet tørrer, smøres det mere end 3 gange med en til formålet egnet imprægneringsvæske, hvoraf der findes flere med forskellige egenskaber. Nogle efterlader overfladen nogenlunde som den var, andre kan misfarve træet eller efterlade en overflade der ikke kan males. Er der mulighed for aftagning af den angrebne del, er udtørringsprocessen naturligvis enklere, og en neddypning natten over er at foretrække. Træet skal være helt tørt og "mættet" med træbeskyttelsesvæske inden der males.

Underrammen
Det mest angrebne sted er baderumsvinduets vandrette underramme. Kondens driver ned ad ruden og bliver stående på træet. Det sker også på husets øvrige vinduer, men i mindre omfang hvorfor det ikke ses så tydeligt. Er termoruden monteret så yderligt, at profilet mellem de to lag er over falsen, vil der her dannes kondens, da profilet virker som en kuldebro. I alle tilfælde gælder det om at få vandet væk, hvilket nemmest gøres ved at øge topforseglingen så den danner en skrå kant, samt høvle rammetræet skråt, så vandet forhindres i at blive stående.
Er termoruden for højt placeret eller er det ikke fysisk muligt at høvle i underrammen, kan problemet løses ved at montere en skråthøvlet liste på underrammen. Det er meget vigtigt at denne forsegies helt tæt mod såvel termorude som for enderne, med en til topforsegling egnet fugemasse, så vand ikke kan trænge ind under listen.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.076 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os