Logo

Vægge - forberedelse af tapet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Valget af tapet og rummets facon afgør, hvor nemt - eller vanskeligt - det vil være at tapetsere. Hvis man ikke har prøvet at tapetsere før, bør man vælge et tapet med et tilfældigt mønster eller en anden type tapet, hvor man kan koncentrere sig om at opøve sin opsætningsteknik uden også at skulle bekymre sig om at få et mønster til at passe sammen. Det er også nemmere at sætte forlimet tapet op.
Inden arbejdet påbegyndes, skal man beslutte sig for, hvilken vej mønsteret skal vende (producenterne angiver som regel den korrekte retning ved rullens kant), hvorefter tapetet forsynes med et mærke, således at mønsteret bliver ved med at vende rigtigt. Det kan være frustrerende at . sætte en bane tapet op for bagefter at opdage, at den vender forkert.
Vær sikker på, at der er købt tilstrækkeligt med ruller ind til arbejdet, og at mærkaterne på tapetet alle har det samme serienummer. Derved sikres det, at der ikke findes små nuanceforskelle rullerne imellem.

Valg af klister
Man skal evt. bruge tapetklister, der indeholder et svampedræbende middel. Et sådant middel er absolut nødvendigt i forbindelse med uigennemtrængelige materialer, såsom vaskbare tapeter og vinyltapet, for at forhindre at der kommer svamp i klisteret efterhånden, som det tørrer. Man bør også anvende tapetklister med et svampedræbende middel på steder, hvor man har haft problemer med svamp.
Man bør læse brugsanvisningen på tapetets mærkat for at finde ud af, hvilken type tapetklister der skal bruges. På pakkerne med tapetklister vil der stå, hvor mange ruller tapet der kan sættes op med deres indhold.

Når man har fastslået den korrekte standardlængde på tapetbanerne, trækkes længden på tapetbordet fra dette tal, hvorefter differencen markeres på bordet. På den måde kan bordet anvendes til at måle standard længden på banerne af, ved forskudt rapport skal man først tilpasse mønsteret.

1. Hvis der anvendes tapetklister i pulverform, skal dette langsomt tilsættes den fornødne mængde vand i klisterspanden under konstant omrøring for at forhindre klumper. Derefter skal klisteret stå og tykne i det tidsrum, der er angivet på pakken. Klisteret kan normalt anvendes i ca. en uge. (Færdigblandet tapetklister indeholder ingen klumper).

2. Tag mål af væggens højde og læg 100 mm til dette tal, således at tapetet kan skæres til øverst og nederst. Rul tapetet ud og marker længden på bagsiden af det. Buk tapetet om ved dette mærke, idet bordets kant anvendes til at skabe en fold. Skriv "Denne side op" e.l. på bagsiden af tapetet, og skær det af langs med folden.

3. Placer tapetet således, at den ene ende og den ene kant på langs lige akkurat stikker ud over bordets kanter. Begynd med at påføre klister på banens midte og smør det derefter ud mod tapetets ende og kant.

4. Flyt tapetet så den anden kant lige akkurat stikker ud over bordets anden side, og smør klisteret på ud til denne kant. Denne teknik sikrer, at tapetets kanter bliver fuldstændig dækket med tapetklister, uden at der kommer klister på bordet, hvorfra det vil kunne komme på tapetets forside. Klister kan fjernes med en fugtig klud.

5. Fold den del af tapetet, der har fået smurt klister på, sammen, således at de våde områder vender mod hinanden, og skub banen ned langs bordet, således at der kan smøres klister på resten af banen som beskrevet i trin 3 og 4. Når banen er klar, foldes også denne del ind.

6. Man er nu klar til at hænge banen over armen og bære den hen til den væg, den skal sættes op på. Hvis der er tale om kraftigt tapet vil det dog skulle trække lidt; i så tilfælde lægges denne bane til side, mens der smøres klister på en ny bane.

Forlimet tapet
Hvis man har valgt et forlimet, vaskbart tapet eller vinyltapet, kan man undvære meget af det traditionelle tapetseringsudstyr. Det eneste man behøver er en plasticbakke, der fyldes med koldt vand og placeres ved foden af den væg, hvor tapetet skal sættes op.
Forlimet tapet kan begynde at tørre ud langs med kanter og samlinger, hvis det er nødvendigt at foretage særlig tilpasning af en bane. Bland en lille mængde almindeligt tapetklister op til brug for disse kanter.
Skær tapetet til i den rigtige længde - plus lidt ekstra til tilpasning - og rul det sammen med mønstret og den øverste ende yderst. Læg banen i bakken og lad den blive blød i det angivne tidsrum.
Tag fat om rullens top og træk den op ad væggen mod loftet. Det overskydende vand vil løbe tilbage i bakken efterhånden som banen rulles ud. Tapetet hænges op og skæres til som andre typer.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.728 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her