Logo

El - få styr på lysstofrøret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Lysstofrør er meget effektive lyskilder. Men et lysstofrør skal behandles på en speciel måde. I et armatur med tilhørende lysstofrør er der to ting, der kan gå itu. Nemlig selve lysstofrøret og starteren også kaldet glimtænderen. Desuden monteres et lysstofrør helt anderledes end fx en el-pære.
Lysstofrøret har ikke gevind, men derimod to elektrode-poler, der passer ind i de to rør-holdere, som sidder i hver ende af armaturet. Får lysstofrøret en sort farve omkring enderne, er det er slidt og trænger til at blive skiftet.
Lysstof-røret må drejes 90 grader, inden det kan trækkes ud af de to rør-holdere i enderne af armaturet.
Røret afslører selv fejlen; Når et lysstofrør tændes, går der typisk et-to sekunder, før røret lyser med sit blå-hvide lys. Først kommer der nogle få glimt, og så lyser hele røret. Hvis røret blinker hvidt eller blinker konstant, er glimtænderen i stykker. Er blinkene røde, og lyset i røret rødt, er det røret, der er defekt, og så skal det fornys. Husk at slukke for kontakten, før du begynder at skifte lysstof-rør eller glimtænder.

1. Før lysstofrøret tages ud af holderne, skal det drejes 90 grader. Nogle holdere er hængslet, så de kan vippes.

2. Starteren eller glimtænderen skal presses ned, før den drejes mod uret og tages ud af armaturets holder.

3. En ny glimtænder sættes i på - næsten - samme måde: Pres den ned i holderen og drej den nu med uret.
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (42 stemmer)
Siden er blevet set 18.843 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1210708-03-2018 09:34:27 Lene
Der skal billeder til for os, der er amatører.
1090728-02-2017 17:14:10 Anne
linestrarøret bliver kun lidt oplyst i begge ender, resten er sort, hvad er der mon galt ?? Det gælder også¨for det nye som er sat i.
648717-08-2016 14:33:35 Christoffer H
Til Rene: Ja, der findes lysrørs armaturer med spoler, som ikke kræver glimttænder. Armaturer med elektronisk spole, blinker ikke når du tænder, men den starter med en kort forsinkelse. En konventionel spole, som kræver, glimttænder, blinker når du tænder på kontakten. Mit bedste råd ville nok være at prøve med et helt nyt rør, eller et fra en anden tilsvarende lampe. Skulle det være spolen der er gået, kan man godt selv skifte den, også til en elektronisk hvis man vil det. Der er lednings-diagram på de fleste spoler. VH Christoffer
647912-08-2016 02:24:05 Rene M
Hey Jeg har en lampe med 2 stk lysstofrør hvor jeg ikke kan se glimtænderen ? findes der uden glimtænder? de har det med at stå og blinke på skift eller ikke lyse også på skift. Jeg har haft rørene ude,og prøvet at sætte dem i igen,uden det dog hjalp. er der noget jeg kan gøre for at få dem til at lyse igen? VH Rene M.

Smæk insektet!