Logo

Træ - forskellen på fyrretræ og grantræ

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Stort set alt lyst træ - kaldes fyrretræ. Er det fyrretræ, eller er det måske grantræ?
De to træarter hedder henholdsvis skovfyr (Pinus sylvestris) og rødgran (Picea abies), og ofte kaldes det hele for fyrretræ, eller også betegnes det med træets anvendelse - fx profilbrædder, som i øvrigt ofte er grantræ.
Selvom de to træarter kan minde meget om hinanden, er der forskelle, som har stor betydning for anvendelsen. Det gælder for eksempel deres evne til at tage imod imprægnering. Hvor fyrretræ både kan og bør trykimprægneres, hvis det skal bruges udendørs, vil grantræ afvise imprægneringen, fordi træet har en speciel cellestruktur i det yderste lagsplintveddet. Gran er simpelthen ikke godkendt til trykimprægnering.
Når fyrretræ kan imprægneres i splintveddet, skyldes det en meget åben og porøs struktur. Til gengæld kan trykimprægnering ikke trænge ind i fyrretræets kerneved, som ofte er meget harpiksholdigt.
Forskellen på fyr- og grantræs cellestruktur betyder også, at gran generelt optager mindre fugt end ikke- imprægneret fyr, så gran egner sig eksempelvis udmærket til udvendig brædde-beklædning. Men trænger der først vand ind i granens kerneved, rådner det hurtigt, fordi det ikke indeholder samme mængde harpiks som fyrretræ. I grantræ vil harpiksen tit ligge samlet i såkaldte harpikslommer.
Kort og generelt sagt er gran sejt udenpå, men svagt indeni, hvor fyr er svagt yderst, men sejt indeni. Til gengæld kan fyrretræet imprægneres. Det kan grantræet ikke.
Se i skemaet, hvor vi har noteret nogle af forskellene påde to trætyper.

I Skandinavien bliver graner og fyrretræer op til 25-30 m høje. Fyr kan vokse til en diameter omkring 1 m, mens graner sjældent bliver mere end 30-40 cm tykke.

Værd at vide om forskellen på gran og fyr

Grantræ
Knaster................Forholdsvis små, sidder i kranse og kan tit være løse i tørt træ.
Kerneved............Lyst, gullighvidt og rådner let, hvis det udsættes for meget vandpåvirkning.
Splintved............Lukket cellestruktur, som forhindrer vandindtrængen.
Harpiks...............Mindre indhold end skovfyr - ofte samlet i håndflade-store lommer.
Styrke.................Afhænger af knasternes størrelse og antal, men generelt lidt ringere end fyr.
Holdbarhed.........Generelt god holdbarhed udendørs - især under beskyttede forhold - fx under halvtage mv.
Imprægnering....Kan ikke imprægneres på grund af sin cellestruktur i splintveddet.
Velegnet til.........Lette skillevægs-konstruktioner, lægter, profilbrædder mv.
......................
Fyrretræ
Knaster................Større, sidder i kranse, men også spredt mellem kransene.
Kerneved.............Gulligt til rødbrunt og ofte meget harpiksholdigt, så det ikke rådner.
Splintved............Åben og porøs struktur, som let opsuger ikke mindst vand.
Harpiks...............Stort indhold - harpikskanaler ses ofte som lyse pletter i et tværsnit.
Styrke.................Varierer i forhold til mængden af knaster- ca. 10 % større end grantræ.
Holdbarhed.......God under beskyttede forhold ude, men let forgængeligt splintved. Kerneveddet er stærkt.
Imprægnering...Kan og bør trykimprægneres, når det anvendes udendørs.
Velegnet til.........Større bygningskonstruktioner, døre, vinduer, møbler og eksempelvis gulve mv.
...................................
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,8 (56 stemmer)
Siden er blevet set 16.629 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1185612-09-2017 16:31:25 Bjarne S. N.
Gran kan sagtens imprægneres- det kræver bare andre teknikker-Alle "telefon" og el- master er udført i gran-Bla. andet har Colstrup forgiftet mange hektarer med kobber og arsen ved imprægnering af gran

Fortæl dine venner om os