Logo

Gulve - forskellige typer metervaregulvbelægninger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Søgræs, boucletæppe (lav garnlykke), jute, sisal, blød vinyl, vinyl, fløjlsluvet tæppe, løkkeluvet tæppe, linoleum

De to vigtigste typer gulvbeklædninger, der fås i ruller, er tæpper (herunder også naturgulvbeklædninger) og de glatte gulvtyper, der hovedsageligt udgøres af vinyl- og linoleumsgulve. Tæpper beskrives som regel alt efter bagside materiale (skum eller hessian) og luv. Tæppet kan bestå af naturlige uldfibre, kunstige fibre eller en blanding heraf.
Naturlige gulvbeklædninger bliver stadigt mere populære; denne type gulve omfatter kokostæpper, sisal og søgræs. Sisal er det mest holdbare materiale af de tre. Vinyl og linoleum er også holdbare materialer. Det er let at lægge vinylgulve, hvorimod det er bedst at overlade linoleumsgulve til en fagmand.

Vinyl kan fås i et væld af farver og mønstre, f.eks. dette skakternede mønster, der efterligner et almindeligt forekommende flisemønster. Der findes to hovedtyper inden for vinyl: almindelig glat vinyl og blød vinyl, der har et ekstra underlag, der gør det blødere, varmere og mindre støjende at gå på.
Vinyl og linoleum er særlig nyttige materialer i køkkenet, fordi der ikke findes nogen steder, hvor madrester og snavs kan sidde fast, sådan som tilfældet er med fliser, og det er langt nemmere at gøre gulvet rent. Dog kan visse typer vinyl være glatte, når de bliver våde.

Tæpper i neutrale farver udgør en passende baggrund til mange indretningsmæssige stilarter. Lyse tæpper kan beskyttes mod pletter ved at behandle dem med et imprægneringsmiddel
Prisen på tæpper stiger i forhold til den mængde uld, der er anvendt, idet uld er det dyreste materiale, der anvendes i denne form for gulvbeklædning. Inden for hver prisklasse vil man kunne vælge mellem forskellige former for luv. Her er tæppet meget kortluvet, hvilket giver samme fornemmelse og udtryk som velour.
Fibrene i naturgulvtæpper stammer fra planter og væves sammen, så de danner en måtte. Nogle gange væves fibrene sammen med uld for at skabe en blødere struktur uden at miste naturfibrenes særlige karakter,
Alle tæpper er inddelt i kategorier, der angiver hvor megen trafik og hvilke rum i hjemmet, de er egnet til, f.eks, opholdsrum, soveværels'er og gæsteværelser.

Stribede og mønstrede tæpper samt tæpper med borter kan live op på en ellers trist trappe. Tæpper hjælper også med til at dæmpe støj og er derfor et ideelt valg til trapper af træ.

I områder, hvor der er sandsynlighed for, at der vil blive slæbt skidt med ind udefra - især gangarealer er det bedst at vælge tæpper i en mørk farve.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.431 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her