Logo

Irland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Dette lands mønthistorie går over 1000 år tilbage til de nordiske vikinger, der havde slået sig ned på Irlands østkyst og her prægede mønter efter engelsk forbillede, på samme måde som man i Skandinavien efterlignede disse typer. Kong Sigtryg Silkeskægs Dublin mønt ligner meget Æthelred II's (978-1016) typer både de såkaldte »long cross« og »short cross« typer. Ofte har de forvirrede indskrifter, og portrætterne er med en kraftig markeret næse. En del af disse mønter ligger på grænsen af de såkaldte barbariske efterligninger. Senere typer er præget på tynde blanketter som enten halvbrakteater eller brakteater og udspiller deres rolle omkring 1150'erne. Denne første periodes udmøntninger kaldes normalt Hiberno-Norse coins.

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i København er så heldig at have en af de største samlinger af irske vikingemønter i verden. Dels har der været eksemplarer i danske fund, dels har man erhvervet mønter fra udenlandske fund; men størsteparten stammer fra de godt 200 stykker som L.E. Bruun testamenterede til Museet.

 

Næste periode er den anglo-irske også kaldet »den engelske periode«, idet Henry II af England i 1171 erobrede Irland. De første mønter er dog ikke præget af ham, men i hans søn John's navn. Han blev udråbt til »Lord of Ireland 1177. De første udmøntninger er fra ca. 1185 og hovedsagelig halfpenny, som fulgte den engelske sterling-møntfod. Som konge ca.1204-1211 har John præget både penny, halfpenny og farthing.

 

Det karakteristiske ved disse mønter er et trekant-motiv med kongens portræt en face i midten - en tradition som fortsatte helt indtil Edward III (1327-1377). I hele Henry VI's regeringstid (1422-1461) blev det kun til een udmøntning, en penny 1425-26 i Dublin. Under Edward IV (1461-1483) indførtes groat efter engelsk forbillede samt en masse ændringer, idet kronemotivet blev afløst af et lokket og kronet portræt. En dobbel groat kom til 1467.

 

Med Richard III (1483-1485) og Henry VII (1485-1509) indledtes Tudormønt-perioden med de såkaldte »Three Crowns« mønter, med forsidens portræt erstattet af et våbenskjold, medens bagsiden viste tre kroner over hinanden. Under Henry VIII (1509-1547) introduceres nye typer og værdier samt en ny titulatur. Den irske harpe dukkede op for første gang på groat og ½ groat mønter fra 1534. Den irske numismatiker Michael Dolley mener, at det drejer sig om den harpe, som Henry VIII havde fået foræret af Paven, og som skulle have tilhørt den irske nationalhelt Brian Boru, død 1014 efter slaget ved Clontarf, i dag det irske nationale klenodie (Nationalmuseet i Dublin). Disse harpemønter var ikke helt så gode som de engelske, og denne forskel varede ved i århundreder. På disse harpemønter fandtes kongens og dronningens initialer på hver side af harpen, hvilket for Henry VIII's vedkommende vil sige, at 3 af kongens hustruer optræder her, Anne Boleyn, Jane Seymour og Katherine Howard.

 

Tidligt 1544 blev sølvindholdet i mønterne reduceret til 2/3, og groat-mønterne benævntes sixpence eller sixpence groat. Under Edward VI (1547-1553) introduceredes shilling 1552, ligesom der også tidligere var præget threepence. Een shillingtype skiller sig markant ud, Mary og Philip's shilling 1555, med dobbelportræt, nøjagtig som den spanske excelente.

 

Med James I (1603-1626) begyndte det såkaldte Stuart-dynasti. Mønterne skete der ikke store ændringer med, bortset fra at den kongelige titel nu lød: ANG.SCO.FRA.et HIB. REX. dvs. England, Skotland, Frankrig og Irlands konge. Der blev ikke præget regulær sølvmønt for Irland under Charles I (1625-1649), men under borgerkrigen 1642 kom en mængde nødudgaver fra forskellige stridende parter: Inchiquin Money,  Kilkenny Money og Ormonde Money. De næste store omvæltninger kom med James II's ankomst til Irland 1689, hvor han ville fortsætte sin kamp for tronen. Knaphed tvang ham til at præge mønter af nedsmeltede bronzekanoner. Disse mønter 1689-90 kaldes gun money, og de forskellige udgaver er forsynet med månedsangivelser. Efter hans nederlag blev kanonmetal-mønternes værdi nedsat til 1/12 af pålydende. Crown blev til 5 pence og en shilling til en penny.

 

Med George I (1714-1727) begyndte den hanoveranske periode. En englænder ved navn William Wood fik 1722 eneret på at præge kobbermønter for Irland. Han lod præge halfpenny og farthing 1722-1724, men mønterne blev boykottet i Irland, hvorved han blev tvunget til at stoppe produktionen. Han hjemkaldte alle mønterne og sendte dem til Amerika, hvor de kom til at cirkulere.

 

Bortset fra voce populi tokens 1760-1761 og Northumberland shilling 1763 skal man frem til 1804, før der sker store ændringer. Bank of Ireland udgav da en 6 shilling token. I 1805 kom en 10 og 5 pence token og 1808 en 30 pence token. De sidste irske mønter udkom 1822, men blev inddraget allerede 1826, hvorefter man i over hundrede år brugte engelske mønter.

Efter at Irland 1921 var blevet uafhængig udsendtes fra 1928 et sæt mønter med Boru's harpe centralt placeret på forsiden. Denne type havde indskriften: SAORSTAT EIREANN (fristaten Irland), men efter konstitutionen 1937 ændredes navnet til EIRE. I størrelse, materiale og vægt har mønterne dog fulgt de britiske, lige som man fulgte Storbritanniens overgang til decimal systemet 1971.

 

Lit: Seaby: Coins and tokens of Ireland; Dowle & Finn: Guide Book to the Coinage of lreland; R.A.G.Carson: Coins of Europe s.263-267; M. Dolley: Medieval Anglo-lrish Coins; MN 1975 s·328-332.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.563 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.