Logo

Malingfjernere - Hvordan man fjerner maling fra træværk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hvis malingen eller lakken på træværk er i dårlig stand - skallet, skrammet, revnet eller så tyk at det er svært at lukke en dør eller et vindue - bør den renses af til det bare træ, inden overfladerne vaskes af og males over. Det er muligt at pudse malingen af mindre områder med sandpapir, men det er mere praktisk at fjerne malingen ved hjælp af kemikalier eller varme. Bær altid sikkerhedsudstyr: handsker, lange ærmer, beskyttelsesbriller og støvmaske, og luk vinduerne op eller anvend ventilatorer til udluftning af rummet.

Kemiske malingfjernere
Selvom de er kraftige, er kemiske malingfjernere ikke økonomiske i brug til større områder, så de anvendes bedst til detaljeret træværk såsom pyntelister. Disse malingfjernere anvendes også omkring glas, idet der er risiko for at varmepåvirkninger kan splintre det.
Kemikalierne kan fås som gele og pasta eller i flydende form, og de fleste fjerner både maling og lak. Antallet af lag, der fjernes på en gang, vil afhænge af produktet; nogle kræver adskillige påføringer. Læs altid brugsanvisningen nøje inden brug af kemiske malingfjernere.

Brug af varme
Langt den nemmeste og mest økonomiske metode til at fjerne maling eller lak er at bruge en elektrisk varmepistol. Den kan ligne en hårtørrer, men bliver meget varm og må aldrig bruges til andet end sit tiltænkte formål. Når varmepistolen anvendes, må man aldrig placere hånden foran luftstrømmen, og den skal slukkes, når den ikke er i brug.

Undgå at bruge en varmepistolomkring åbne vinduer på blæsende dage - vinden kan sprede varmen, inden den når at blødgøre malingen.
Brug af varmepistoler på maling kan få malingen til at brænde, så haven spand med vand stående under arbejdsområdet og smid resterne af maling derned (brug aldrig avispapir).

Ved hjælp af kemisk malingfjerner
1. Midlet kan skade gulvet, så sørg for at gulvet er godt beskyttet: Man kan bruge et stykke krydsfiner eller træfiberplade eller adskillige lag aviser. Hæld malingfjerneren over i en glaskrukke. Brug en gammel pensel til at påføre et tykt lag malingfjerner, idet der arbejdes ovenfra og ned.

2. Følg producentens brugsanvisning angående det tidsrum, midlet skal virke i; det kan vare fra et par minutter til flere timer. Når malingen er blødgjort, anvendes en bred skraber til at fjerne malingen fra områdets flade overflader, idet man omhyggeligt undgår at grave ind i træværket.

3. Brug den bedst egnede ende af skraberen til at skrabe malingen af profilerede lister, hjørner og andre detaljerede områder.

4. Beskyt gulvet med afdækningsplast. Tør den overskydende malingfjerner af med svamp og vand eller mineralsk terpentin. Brug ståluld til at nå ind i hjørnerne af listerne. Hvis der skulle sidde noget maling tilbage, kan man anvende en foldet kant af mellemfint vådt eller tørt sandpapir.

Ved hjælp af varmepistol
1. Beskyt altid gulvet ved hjælp af et stykke krydsfiner eller træfiberplade. Når varmepistolen tændes, udvikles der meget hurtigt en konstant strøm af varm luft, så vær forsigtig. Malingen fjernes ved at holde pistolen 50 mm fra træværkets overflade indtil malingen begynder at boble op.

2. 1nden malingen størkner bruges en skraber til at skrabe den blødgjorte maling af. Bliv ved med at holde varmepistolen over træværket, men undgå at koncentrere varmen på et bestemt område, da dette kan forårsage svidning; bliv i stedet ved med at bevæge den hen over overfladen.

3. Visse former for varmepistoler har en integreret skraber, der gør det muligt at opvarme malingen og skrabe den af i samme bevægelse. Visse varmepistoler er udstyret ved varmeafskærmninger af metal, der holder varmen væk fra følsomme overflader, såsom glasruder i vinduer.

4. Uanset hvilken metode der anvendes til at fjerne malingen, vil der altid sidde rester tilbage. Fjern disse rester ved hjælp af mellemfint vådt eller tørt sandpapir: fold papiret, indfør en kant i fordybningen og puds frem og tilbage.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (18 stemmer)
Siden er blevet set 22.164 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her